Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/387

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
365
1305—1306. Fortſat Tviſt med Islændingerne.

begge de forhen fremſatte Fordringer, at Sysſelmænd og Lagmænd ſkulde være indfødde Islændinger, og at man frabad ſig Udenlandsſtevninger, gjentoges, den ſidſte nærmere forklaret ſaaledes, „at man ikke vilde have Udenlandsſtevniuger i de Sager, ſom Sysſelmændene og Lagmændene kunde faa overtaget“[1]. Overbringeren af denne Erklæring til Norge var formodentlig Svein Laag, der i dette Aar baade ſendtes ud til Island og rejſte tilbage igjen til Norge, hvoraf man maa ſlutte, at hans Erende havde været at indfinde ſig paa Althinget, eller rettere paa de Diſtrictsthing, der nu traadte i dets Sted, for at underſtøtte Kongebrevet. Samme Aar rejſte ogſaa Baard Høgnesſøn til Norge, og afløſtes af Hauk Erlendsſøn, der nu forblev et Aar paa Island, og i denne Tid gjorde ſig fortjent af Landet ved, i Forening med den i 1305 tilbagevendte Biſkop Arne, at oprette et Hoſpital for Gejſtlige paa Gaarden Gaulverjabø i Floen, maaſkee efter hans nys afdøde Faders Ønſke[2]. Det lader til at Kongen nu har indſeet, at det ikke kunde nytte ham med Magt at-ville ſætte ſin Fordring igjennem, og at han derfor ſtiltiende lod den falde, uden dog paa den anden Side udtrykkeligen at give ſit Samtykke.til de af Islændingerne opſtillede Punkter. I 1307 ſendte Kongen Baard Høgnesſøn og en Ivar Holm ud med kongelige Retter bøder, ſom det heed, det vil upaatvivleligt ſige, med Retterbodsbrevet af 1305, hvortil Islændingerne nu førſt fandtes værdige, ſamt med et Brev,

  1. Dette Document er aabenbart den endnu utrykte, ſaakaldte Árnesinga-Skrá. De islandſke Annaler have kun denne Beretning: „Paa Althinget blev Befalinger modſagte, ſom Hr. Alf havde medbragt“; eller „Bøndernes Forening paa Althinget om at negte de Forlangender, ſom Kongebrevet meſt indtrængende opſtillede“. Men i Jon Sigurdsſøns Skrift om Islands ſtatsretlige Stilling S. 23 er det viiſt, at Árnesinga-Skrá, der er dateret 20de Juli, men ſavner Aarstal, ej kan være at henføre til noget andet Aar end 1306, følgelig bliver den det over Bøndernes Proteſt opſatte Document.
  2. De isl. Annaler, for 1306—1308. De melde for 1306 Baard Høgnesſøns Rejſe fra Island, Svein Langs og Hauk Erlendsſøns Ankomſt, og Sveins Tilbagerejſe til Norge. Da man af et Brev i Munkelivsbogen S. 80 ſeer, at Hauk Erlendsſøn endnu var i Bergen ſom Lagmand den 22de Juli 1306, kan han ikke være kommen til Island før Thinget, der begyndte den 29de Juni, men Svein Lang derimod rejſte neppe frem og tilbage i et Aar, uden for at overvære Althinget. I enkelte Haandſkrifter af Annalerne henføres Hauks Tilbagerejſe til 1307, men dette er aabenbart urigtigt, da alle ere enige i at Hoſpitalet ſtiftedes 1308. Man finder ham heller ikke omtalt i Norge førend i et Brev dateret Bergen, 18de Sept. 1309 (Dipl. Norv. I. 121). Hans Fader Erlend omtales ikke efter 1305, hvorimod Hauk i 1306 førſte Gang kaldes „Herr Hauk“; dette ſynes at viſe, at Erlend ſterke da maa være død, og det bliver da rimeligt, at han for at forſone ſig med Kirken har teſtamenteret Gaulverjabø til at anvendes ſom det ovenfor er berettet. Om Gaulverjabø ſe ovf. I. 1, S. 5te, 541.