Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/367

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
345
1300. Den falſke Margrete.

at Fru Ingebjørg Erlingsdatter ſkulde have ſolgt hende, hvorved der vel, ſom vi paa hiint Sted have antydet, menes at Fru Ingebjøkg ſkude have ladet ſig beſtikke til underhaanden at overgive hende til Folk, der ønſkede hende af Vejen, og derpaa falſkeligt have udgivet hende for død. Formodentlig foregav hun da tillige, at hun enten ſtrax paa Orknøerne var bleven bragt ombord paa et Skib, der ſkulde til Tydſkland, eller at hun ſenere havde fundet Lejlighed til at komme derhen. Hun var gift, og hendes Mand, rimeligviis en Tydſker, fulgte med hende. Skjønt det ifølge et Brev, ſom Biſkoppen i Bergen henved tyve Aar ſenere lod udgaa, viſte ſig at hun allerede var noget til Aars, med graa og tildeels hvide Haar, og ſaaledes fød i det mindſte 20 Aar før den Tid, da Kong Erik havde Bryllup med hendes foregivne Moder (altſaa ſyv Aar ældre end Kong Erik ſelv, ſom da kun var 13 Aar gammel), og uagtet Kongedatteren Margrete var død paa Orknøerne i Overvær af Rigets bedſte Mænd, og hendes Liig af Biſkoppen og Hr. Thore Haakonsſøn var ført tilbage til Kong Erik, ſom ſelv havde ladet Kiſten aabne, overbeviiſt ſig om Ligets Identitet og derpaa ladet det begrave

    kun 40 Aar gammel, hvilket nok lader ſig høre. Men dette kan rigtignok ikke beſtaa med det orknøiſke genealogiſke Documents Udſagn, at Jarlen Magnus V. var Jon Jarls Søn, thi da denne Magnus havde en Datterſøn, Maliſe af Stratherne, der allerede var gift, ja endog havde en giftefærdig Datter i 1334, ſee Liber Insulæ missarum, Appendix No. 26, jfr. Symbolæ ad hist. ant. Norv. S. 53, ſaa maatte Maliſe da ſelv være mindſt 34 Aar gammel, altſaa fød c. 1300, og hans Moder, Magnus Jarls Datter, kunde ej være fød ſenere end 1284, og heraf følger igjen, at Magnus maatte være ſød i det ſeneſte 1264, og Jon følgelig ikke ſenere end omkring 1240, hvorved han bliver 60 Aar ved 1300. Men herved er at merke, at uagtet Documentet om de orknøiſke Jarlers Genealogie kalder Magnus en Søn af Jon, ſaa kan man dog ikke ganſke ſtole derpaa, da det ogſaa tidligere udgiver en Jarls Efterfølger for hans Søn uden at han i Virkeligheden var det. Hertil kommer, at naar den i 1231 dræbte Jon Jarl havde Eftermanden Magnus, død 1239, og denne igjen førſt eſterfulgtes af Gilbert I., denne ſiden af Gilbert II., død 1256, maa denne ſidſte Gilbert være død forholdsviis ung, og hans Søn Magnus kunde neppe blive Fader til Jon Jarl førend omkring 1260, hvorved denne igjen heller ikke kan blive gammel nok til at være Fader til Magnus V. Nu heder det i Douglas’s Peerage of Scotland (ſe o. III. 779) ifølge ſkotſke Diplomer, at Magnus V., Orknøernes Jarl, ſkulde have egtet Katharina, Datter af Jon, Jarl af Katanes; da man nu finder, at Magnus virkelig var gift med en Katharina, deri 1329, viſtnok ſom Enke, kalder ſig Grevinde af Orknø og Katanes (Dipl. Norv. II. 168, 170), maa man antage at Douglas’s Udſagn i det Hele taget er rigtigt, kun med Undtagelſe af, at han har kaldt Jon Jarl i Katanes alene, fordi han i ſkotſke Diplomer hyppigſt benævnes ſaaledes. Denne Jon Jarl er aabenbart ingen anden end Jon Magnusſøn af Orknø, og Magnus bliver ſaaledes kun hans Frænde. Snarere er det Magnus, ikke Jon, ſom var Søn af Mælkolm af Katanes (ſe ovf. l. c.), og Sønneſøn af den i 1239 afdøde Magnus Jarl.