synes at have overvintret, og hvor der den 9de November, Tornekronens Festdag, maa have været stor Stads, uvist i hvilken særdeles Anledning, siden det findes udtrykkeligt anført, at han den Dag bar sin Krone[1]. Maaskee var det i Anledning af at Jarlen paa Orknøerne, Jon Magnussøn, paa denne Tid, som man maa formode, var over i Norge og aflagde Kongen sin Leenshylding. Der fortælles nemlig at han i dette Aar festede Kong Eriks Datter[2]; han maa altsaa have været i Norge, og hans Hoved-Erende kan da ikke have været noget andet end at sverge Kong Haakon Troskabseed; thi dette kan neppe være skeet i 1299, da det vel ellers havde været omtalt, og Kong Haakon var ikke den der fandt sig i at denne vigtige Act blev udsat for længe. Jon Jarl kan paa denne Tid ikke have været yngre end 40 Aar; Forbindelsen var altsaa heel ulige og han maatte vente at blive en gammel Mand, inden han kunde holde Bryllup. Men slige ulige Forbindelser vare i disse Tider ej saa sjeldne, og vi ville snart erfare, at Kong Haakon paa lignende Maade bortfestede sin egen kun eetaarige Datter til en Mand, der vel var meget yngre, men dog fuldvoxen. Formodentlig haabede man, at Jon Jarl i Tidens Løb vilde faa en Søn med Ingebjørg, som kunde fornye den orknøiske Jarleætt, der nu var reen skotsk, med Blod af den norske Kongestamme, thi han synes selv kun at have haft en Datter, Katharina, gift med en Frænde af ham, ved Navn Magnus. Men Jon Jarl døde endnu førend Brylluppet kunde skee, sandsynligviis i 1310 eller tidligere, da Ingeborg i 1311, som vi ville see, blev bortfestet paany, og hans Efterfølger blev Svigersønnen Magnus, der fulgte ham som Jarl af Orknøerne og Katanes, i hvilken Egenskab vi finde ham første Gang omtalt 1312[3].
Formodentlig var det ogsaa først efter sin Tilbagekomst til Norge, at Kong Haakon fik Underretning om at der, som allerede ovenfor (S. 197) berørt, var fremstaaet i Bergen et Kvindemenneske, der udgav sig for Margrete, Kong Eriks Datter, der var død paa Orknøerne 1290. Hun var kommen med et Skib fra Lübeck, foregivende, som oven anført,
- ↑ De isl. Annaler, ved 1300. Ved Krúnumessudagr, som Festdagen her kaldes, har Suhm forstaaet den sædvanlige Festum coronæ spineæ, 4de Mai, men Norge havde siden 1274, som vi have seet (IV. 1. S. 566, 567), faaet en egen Tornekronefest, d. 9de Novbr., da det Stykke af den hellige Tornekrone, som den franske Konge havde foræret Kong Magnus, højtideligt opstilledes i Apostelkirken i Bergen.
- ↑ De isl. Annaler (Flatø-Annalerne)
- ↑ Jons Fader, Magnus Gilbertssøn, var død før 1276, da Sønnen Magnus Magnussøn, Jons ældre Broder, fik Jarlsnavn, s. o. IV. 1. S. 680, og da Jon selv fulgte sin Broder som Jarl i 1284, maa han da mindst, som del synes, have været 24 Aar gammel eller fød 1260; da bliver han ved 1300
