Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/366

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
344
Haakon Magnusſøn.

ſynes at have overvintret, og hvor der den 9de November, Tornekronens Feſtdag, maa have været ſtor Stads, uviſt i hvilken ſærdeles Anledning, ſiden det findes udtrykkeligt anført, at han den Dag bar ſin Krone[1]. Maaſkee var det i Anledning af at Jarlen paa Orknøerne, Jon Magnusſøn, paa denne Tid, ſom man maa formode, var over i Norge og aflagde Kongen ſin Leenshylding. Der fortælles nemlig at han i dette Aar feſtede Kong Eriks Datter[2]; han maa altſaa have været i Norge, og hans Hoved-Erende kan da ikke have været noget andet end at ſverge Kong Haakon Troſkabseed; thi dette kan neppe være ſkeet i 1299, da det vel ellers havde været omtalt, og Kong Haakon var ikke den der fandt ſig i at denne vigtige Act blev udſat for længe. Jon Jarl kan paa denne Tid ikke have været yngre end 40 Aar; Forbindelſen var altſaa heel ulige og han maatte vente at blive en gammel Mand, inden han kunde holde Bryllup. Men ſlige ulige Forbindelſer vare i disſe Tider ej ſaa ſjeldne, og vi ville ſnart erfare, at Kong Haakon paa lignende Maade bortfeſtede ſin egen kun eetaarige Datter til en Mand, der vel var meget yngre, men dog fuldvoxen. Formodentlig haabede man, at Jon Jarl i Tidens Løb vilde faa en Søn med Ingebjørg, ſom kunde fornye den orknøiſke Jarleætt, der nu var reen ſkotſk, med Blod af den norſke Kongeſtamme, thi han ſynes ſelv kun at have haft en Datter, Katharina, gift med en Frænde af ham, ved Navn Magnus. Men Jon Jarl døde endnu førend Brylluppet kunde ſkee, ſandſynligviis i 1310 eller tidligere, da Ingeborg i 1311, ſom vi ville ſee, blev bortfeſtet paany, og hans Efterfølger blev Svigerſønnen Magnus, der fulgte ham ſom Jarl af Orknøerne og Katanes, i hvilken Egenſkab vi finde ham førſte Gang omtalt 1312[3].

Formodentlig var det ogſaa førſt efter ſin Tilbagekomſt til Norge, at Kong Haakon fik Underretning om at der, ſom allerede ovenfor (S. 197) berørt, var fremſtaaet i Bergen et Kvindemenneſke, der udgav ſig for Margrete, Kong Eriks Datter, der var død paa Orknøerne 1290. Hun var kommen med et Skib fra Lübeck, foregivende, ſom oven anført,

  1. De isl. Annaler, ved 1300. Ved Krúnumessudagr, ſom Feſtdagen her kaldes, har Suhm forſtaaet den ſædvanlige Festum coronæ spineæ, 4de Mai, men Norge havde ſiden 1274, ſom vi have ſeet (IV. 1. S. 566, 567), faaet en egen Tornekronefeſt, d. 9de Novbr., da det Stykke af den hellige Tornekrone, ſom den franſke Konge havde foræret Kong Magnus, højtideligt opſtilledes i Apoſtelkirken i Bergen.
  2. De isl. Annaler (Flatø-Annalerne)
  3. Jons Fader, Magnus Gilbertsſøn, var død før 1276, da Sønnen Magnus Magnusſøn, Jons ældre Broder, fik Jarlsnavn, ſ. o. IV. 1. S. 680, og da Jon ſelv fulgte ſin Broder ſom Jarl i 1284, maa han da mindſt, ſom del ſynes, have været 24 Aar gammel eller fød 1260; da bliver han ved 1300