Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/365

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
343
1300. Treaarig Stilſtand. Jon Jarl paa Orknøerne.

Konge virkelig gik ind paa de i Aftalen til Fænøkalv opſtillede Betingelſer, ſaaledes at det endelige Opgjør ved Voldgift beſtemtes at ſkulle finde Sted om tre Aar, og at der imidlertid ſkulde være Stilſtand eller Fred mellem Rigerne, og Kongen, ſaavelſom de Fredløſe, indtil da beholde de Ejendomme, hvorpaa de gjorde Fordring. Til denne fredelige Ende paa Toget har ſikkert ogſaa Dronning Euphemias Nærværelſe bidraget meget, thi hendes Morfader Vitſlav var, ſom vi have ſeet, ſelv en af Forloverne for Kong Eriks Lejdebrev, og befandt ſig ſaaledes i denne Tid blandt hans nærmeſte Omgivelſer. Euphemia maa naturligviis under Mødet og maaſkee før have haft mange Samtaler med ſin Morfader, og det var da naturligt, at denne, for hvem Freden var ønſkeligſt, da han ogſaa havde mange Beſiddelſer i Danmark, bad hende om at anvende al ſin Indflydelſe hos Kong Haakon for at ſtemme ham forſonligt. Paa en varig Fred ſynes der endnu ikke at have været at tænke: Kong Erik lader endog til at have betragtet det ſom en Æresſag ej at ſlutte nogen ſaadan ſaalænge en eneſte af dem, han anſaa for ſin Faders Drabsmænd, var i Live og ſkulde indbegribes deri; og Kong Haakon kunde heller ikke for ſin Æres Skyld være bekjendt at lade dem ganſke i Stikken, efter at han engang havde taget dem i Forſvar. Under disſe Omſtændigheder maatte det betragtes ſom et tilfredsſtillende Reſultat af Toget, at de og Kongen ſelv med Henſyn til ſine Godſer i Danmark i det mindſte i tre Aar nøde eller i al Fald ſkulde nyde de Fordele, Freden kunde bringe dem. Med denne treaarige Fred kan man ſige at den danſk-norſke Krigs mellemſte Periode var afſluttet. Da Krigen atter blev optagen, havde den ſkiftet Charakteer. Det var da ikke længer den norſke Konges Mødrenearv og de danſke Fredløſes Stilling, der dannede Hovedſtridsſpørgsmaalet, men de ſvenſke Anliggender, der hidtil havde været ganſke udenfor Striden; Krigen var nu egentlig en Tronkrig mellem Fyrſterne i Sverige, hvori Norge og Danmark kun deeltoge, underſtøttende hver ſit Parti, og det var en ſvenſk Fyrſte, ſom herefter ſpillede den meſt fremragende Rolle.

92. Kongedatteren Ingebjørg Eriksdatter bortfeſtet til Jon Jarl paa Orknøerne. Den falſke Margrete Eriksdatter. Hr. Audun Hugleiksſøn bliver henrettet.


Kong Haakon vendte, ſom man maa formode, umiddelbart fra Danmarkstoget, formodentlig ſidſt i September, tilbage til Oslo, hvor han

    Søndagene derefter. Hvad der i det Hele taget beſtyrker dette Udſagn om den treaarige Fredsſlutning i Halland, er ogſaa den Omſtændighed, at Grev Jakob af Halland netop omtaler Krigen med Danmark ſom vedvarende i ſit Brev af Marts 1305 (Dipl. Norv. III. 60), hvorom nedenfor.