Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/364

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
342
Haakon Magnusſøn.

og den Dag, Mødet ſkulde holdes i Skjelfiſkør, havde faret til ſamme Hr. Jakob Blaafods Gaard og taget derfra Gods til en Værdi af over 600 Mkr.; men denne Jakob Blaafod var, vel at merke, en af dem, der ſigtedes for Deeltagelſe i Kongemordet, og mod dem var det neppe muligt for Kong Erik at ſtyre ſine Mænds Harme[1]. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om ikke dette foranledigede nogen Udſættelſe af den berammede Sammenkomſt mellem Kongerne. Man ſeer jo viſtnok, at Kong Haakon begav ſig fra Fænøkalv til Beltet, ſiden vi den 14de Auguſt finde ham ved Kalundborg, hvor han den Dag udſtedte et Bekræftelſesbrev paa de Friheder, hans Fader havde forundt de tydſke Stæder, hvis Udſendinger ſaaledes her maa have opſøgt ham[2]. Men der tales ingenſteds udtrykkeligt om at Kongerne kom ſammen i Skjelfiſkør[3]; derimod ſiges der i de islandſke Annaler, der pleje at være meget paalidelige, at Kongerne, efter at der var tagen Dag til Fred (nemlig ved den foreløbige Aftale paa Fænøkalv), holdt Møde i Halland, og her ſluttede Fred, det vil ſige Stilſtand, paa tre Aar[4]. Nu er det højſt ſandſynligt, at Kong Haakon paa Grund af det foregivne Brud paa den foreløbige Trygd har vægret ſig ved at komme til Skjelfiſkør, og at derpaa nye Underhandlinger ere aabnede, der endtes med, at en Sammenkomſt er kommen i Stand i Halland, hvor Kong Haakon maatte anſee ſig mere betrygget mod Svig, formodentlig atter paa Valgø, og i September Maaned[5]. Naar det heder, at der her ſluttedes Fred paa tre Aar, ſaa maa dette viſtnok forſtaaes paa den Maade, at den danſke

  1. Se det oftere omtalte Manifeſt af 1307 eller 1308, Huitfeld S. 342.
  2. Brevet citeres af Dreyer, der altſaa maa have haft det, Spec. jur. S. LXXXVIII, men i ſin Udgave af Sartorius S. 194 ytrer Lappenberg, at han ej har kunnet finde det. Dreyer læſer Udſtedelſesſtedet Kalmesburch, men naar man veed, hvor liigt et d og et s ofte kunne være i den da brugelige curſive Diplomſkrift, og dertil erindrer at Dreyer ikke var ſynderlig dygtig i at læſe gamle Breve, indſeer man ſtrax, at der her maa have ſtaaet kalundburgh, hvilket af en mindre erſaren Diplomlæſer let kunde gjøres til kalmisburch. Noget Sted, hvis Navn ligner Kalmesburg, og hvor Kongen ſkulde have kunnet ligge den 14de Auguſt, exiſterer desuden ikke. For Reſten kunde den Omſtændighed, at Kong Haakon lagde ſig ved Kalundborg, maaſkee endog var i Land der, tyde paa en hemmelig Forbindelſe mellem ham og Junker Chriſtopher.
  3. Huitfeld ſiger vel, at de mødtes, uden at udrette ſtort, men det er aabenbart, at han ikke veed mere om Mødet, end hvad han har erfaret af Lejdebrevet, og at han kun har forudſat, at Mødet blev holdt, men, da han ikke fandt noget Reſultat deraf optegnet, tilføjet „at intet ſynderligt blev udrettet“.
  4. Isl. Annaler, ved 1300.
  5. Da man, ſom ovenfor paapeget, ſædvanligviis brugte at beſtemme ſlige Møder til en eller anden Feſtdag, er det ſandſynligt, at man her har valgt Mariemesſe ſidre (8de Sept.) eller Korsmesſe om Høſten (14de Sept.), eller