Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/364

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
342
Haakon Magnussøn.

og den Dag, Mødet skulde holdes i Skjelfiskør, havde faret til samme Hr. Jakob Blaafods Gaard og taget derfra Gods til en Værdi af over 600 Mkr.; men denne Jakob Blaafod var, vel at merke, en af dem, der sigtedes for Deeltagelse i Kongemordet, og mod dem var det neppe muligt for Kong Erik at styre sine Mænds Harme[1]. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om ikke dette foranledigede nogen Udsættelse af den berammede Sammenkomst mellem Kongerne. Man seer jo vistnok, at Kong Haakon begav sig fra Fænøkalv til Beltet, siden vi den 14de August finde ham ved Kalundborg, hvor han den Dag udstedte et Bekræftelsesbrev paa de Friheder, hans Fader havde forundt de tydske Stæder, hvis Udsendinger saaledes her maa have opsøgt ham[2]. Men der tales ingensteds udtrykkeligt om at Kongerne kom sammen i Skjelfiskør[3]; derimod siges der i de islandske Annaler, der pleje at være meget paalidelige, at Kongerne, efter at der var tagen Dag til Fred (nemlig ved den foreløbige Aftale paa Fænøkalv), holdt Møde i Halland, og her sluttede Fred, det vil sige Stilstand, paa tre Aar[4]. Nu er det højst sandsynligt, at Kong Haakon paa Grund af det foregivne Brud paa den foreløbige Trygd har vægret sig ved at komme til Skjelfiskør, og at derpaa nye Underhandlinger ere aabnede, der endtes med, at en Sammenkomst er kommen i Stand i Halland, hvor Kong Haakon maatte ansee sig mere betrygget mod Svig, formodentlig atter paa Valgø, og i September Maaned[5]. Naar det heder, at der her sluttedes Fred paa tre Aar, saa maa dette vistnok forstaaes paa den Maade, at den danske

  1. Se det oftere omtalte Manifest af 1307 eller 1308, Huitfeld S. 342.
  2. Brevet citeres af Dreyer, der altsaa maa have haft det, Spec. jur. S. LXXXVIII, men i sin Udgave af Sartorius S. 194 ytrer Lappenberg, at han ej har kunnet finde det. Dreyer læser Udstedelsesstedet Kalmesburch, men naar man veed, hvor liigt et d og et s ofte kunne være i den da brugelige cursive Diplomskrift, og dertil erindrer at Dreyer ikke var synderlig dygtig i at læse gamle Breve, indseer man strax, at der her maa have staaet kalundburgh, hvilket af en mindre ersaren Diplomlæser let kunde gjøres til kalmisburch. Noget Sted, hvis Navn ligner Kalmesburg, og hvor Kongen skulde have kunnet ligge den 14de August, existerer desuden ikke. For Resten kunde den Omstændighed, at Kong Haakon lagde sig ved Kalundborg, maaskee endog var i Land der, tyde paa en hemmelig Forbindelse mellem ham og Junker Christopher.
  3. Huitfeld siger vel, at de mødtes, uden at udrette stort, men det er aabenbart, at han ikke veed mere om Mødet, end hvad han har erfaret af Lejdebrevet, og at han kun har forudsat, at Mødet blev holdt, men, da han ikke fandt noget Resultat deraf optegnet, tilføjet „at intet synderligt blev udrettet“.
  4. Isl. Annaler, ved 1300.
  5. Da man, som ovenfor paapeget, sædvanligviis brugte at bestemme slige Møder til en eller anden Festdag, er det sandsynligt, at man her har valgt Mariemesse sidre (8de Sept.) eller Korsmesse om Høsten (14de Sept.), eller