Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/362

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
340
Haakon Magnusſøn.

mændene med det førſte vilde begynde at herje[1]. Sandſynligviis har Kong Haakon ved Ankomſten til det Sted, hvor, ſom vi have formodet, Mødet ſkulde holdes mellem ham og den danſke Konge, ingen forefundet, og efter at have ligget:nogle Dage og ventet forgjeves, ſejlet over til Jyllands Kyſt for, efter hvad man nu kunde kalde den ſtaaende Skik ved disſe Tog til Danmark, at ſtyre ned til Fyn og Sjæland, ſamt videre ned gjennem Beltet til Smaaøerne, og under Forbifarten herje paa Kyſterne. Saaledes finde vi ham den 16de Juli, fire Dage efter at han udſtedte hiint Beſkyttelſesbrev, liggende ved Fænøkalv i Midelfartſund, ganſke nær ved Hegnesgavl, hvor han maaſkee netop ſøgte hen, fordi, hvis vor ovenfor fremſatte Formodning er rigtig, Junker Erik af Langeland havde det i Beſiddelſe. Her var det da formodentlig hans Henſigt at aabne Fiendtlighederne. Men, fortælles der, Junker Erik begav ſig den 16de Juli efter egen Tilſkyndelſe til Kong Haakon, ledſaget af Klerken Meſter Henrik og Ridderen Hr. Knud Mule, og overtalte ham til endnu at prøve et Forliigsmøde med Danekongen. Det beſtemtes foreløbigt, at dette Møde.ſkulde holdes paa Tornborg ved Korsør, og hvis Danekongen ſamtykkede deri og lod Kong Haakon dette vide inden 1ſte Auguſt, da var denne villig til at underkaſte ſig to eller tre Fyrſters og Herrers Voldgiftskjendelſe, forudſat at Danekongen gjorde det ſamme; Voldgiftsmændene ſkulde aflægge Eed paa, at de intet vilde gjøre for Gunſt eller Venſkab, men alene hvad Ret var, og ej af ondt Forſæt lade Sagen uafgjort; de, eller deres Fuldmægtige, ſkulde have Lejde til Fredsmødet; døde nogen af dem, ſkulde en anden antages i hans Sted, der og ſkulde ſverge og give Brev paa at han vilde gjøre hvad han vidſte var retteſt for Gud; den ene Part ſkulde ſaa betimeligt underrette den anden om Stedet, hvor Fredsmødet ſkulde holdes, at han kunde ſende de af ham valgte Voldgiftsmænd derhen. Imidlertid ſkulde Kong Haakon, Grev Jakob og de øvrige Fredløſe ſaavel ſom deres Arvinger, eller deres Befuldmægtigede, nyde ſit Gods med al den Ret, de havde haft dertil, førend Krigen begyndte. Naar de kom

  1. Suhm omtaler dette Brev, anførende de huitfeldſke Samlinger (XI. 376), men nævner „Aslo“ ſom Udſtedelſesſtedet. Dette maa allerede af den Grund være urigtigt, at Kongen den 16de Juli laa ved Fænøkalv, hvor han vel endog var ankommen i det mindſte Dagen forud, thi da kunde han ej den 12te være i Oslo, ſom han havde forladt for den 22de Juni. Heller ilte vilde Udſendinger fra Chorsbrødrene i Viborg have opſøgt ham i Oslo; dette kan kun have været paa et Sted ved Jyllands Kyſt, ligeſom tidligere i Vedel: thi førſt naar hans Flaade laa ved Jylland, var der Fare forhaanden for Lesø. Her maa ſaaledes „Aslo“ være en Fejllæsning i Stedet for „Aalborg“, „Aaros“ eller et andet Navn paa et Sted ved Jyllands Kyſt, der forkortet kunde ligne Aslo.