Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/362

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
340
Haakon Magnussøn.

mændene med det første vilde begynde at herje[1]. Sandsynligviis har Kong Haakon ved Ankomsten til det Sted, hvor, som vi have formodet, Mødet skulde holdes mellem ham og den danske Konge, ingen forefundet, og efter at have ligget:nogle Dage og ventet forgjeves, sejlet over til Jyllands Kyst for, efter hvad man nu kunde kalde den staaende Skik ved disse Tog til Danmark, at styre ned til Fyn og Sjæland, samt videre ned gjennem Beltet til Smaaøerne, og under Forbifarten herje paa Kysterne. Saaledes finde vi ham den 16de Juli, fire Dage efter at han udstedte hiint Beskyttelsesbrev, liggende ved Fænøkalv i Midelfartsund, ganske nær ved Hegnesgavl, hvor han maaskee netop søgte hen, fordi, hvis vor ovenfor fremsatte Formodning er rigtig, Junker Erik af Langeland havde det i Besiddelse. Her var det da formodentlig hans Hensigt at aabne Fiendtlighederne. Men, fortælles der, Junker Erik begav sig den 16de Juli efter egen Tilskyndelse til Kong Haakon, ledsaget af Klerken Mester Henrik og Ridderen Hr. Knud Mule, og overtalte ham til endnu at prøve et Forliigsmøde med Danekongen. Det bestemtes foreløbigt, at dette Møde.skulde holdes paa Tornborg ved Korsør, og hvis Danekongen samtykkede deri og lod Kong Haakon dette vide inden 1ste August, da var denne villig til at underkaste sig to eller tre Fyrsters og Herrers Voldgiftskjendelse, forudsat at Danekongen gjorde det samme; Voldgiftsmændene skulde aflægge Eed paa, at de intet vilde gjøre for Gunst eller Venskab, men alene hvad Ret var, og ej af ondt Forsæt lade Sagen uafgjort; de, eller deres Fuldmægtige, skulde have Lejde til Fredsmødet; døde nogen af dem, skulde en anden antages i hans Sted, der og skulde sverge og give Brev paa at han vilde gjøre hvad han vidste var rettest for Gud; den ene Part skulde saa betimeligt underrette den anden om Stedet, hvor Fredsmødet skulde holdes, at han kunde sende de af ham valgte Voldgiftsmænd derhen. Imidlertid skulde Kong Haakon, Grev Jakob og de øvrige Fredløse saavel som deres Arvinger, eller deres Befuldmægtigede, nyde sit Gods med al den Ret, de havde haft dertil, førend Krigen begyndte. Naar de kom

  1. Suhm omtaler dette Brev, anførende de huitfeldske Samlinger (XI. 376), men nævner „Aslo“ som Udstedelsesstedet. Dette maa allerede af den Grund være urigtigt, at Kongen den 16de Juli laa ved Fænøkalv, hvor han vel endog var ankommen i det mindste Dagen forud, thi da kunde han ej den 12te være i Oslo, som han havde forladt for den 22de Juni. Heller ilte vilde Udsendinger fra Chorsbrødrene i Viborg have opsøgt ham i Oslo; dette kan kun have været paa et Sted ved Jyllands Kyst, ligesom tidligere i Vedel: thi først naar hans Flaade laa ved Jylland, var der Fare forhaanden for Lesø. Her maa saaledes „Aslo“ være en Fejllæsning i Stedet for „Aalborg“, „Aaros“ eller et andet Navn paa et Sted ved Jyllands Kyst, der forkortet kunde ligne Aslo.