Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/361

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
339
1300. Tog til Danmark.

hver Omſtændighed fandt det tilraadeligſt at oppebie den endelige Dom i de Punkter, der endnu vare uafgjorte mellem ham og hans Chorsbrødre, og denne var berammet til Afſigelſe den 15de Mai. Den faldt dog ikke førend den 14de Juni, og den tilkjendte kun en kongelig Hirdmand og en Fuldmægtig for Lagmanden, der uretfærdigt vare blevne excommunicerede af nogle Preſter i Stavangers Biſkopsdømme, fordi de havde udført Dommernes og Kongens Bud, en Pengebod af hine, blandt hvilke en var Biſkoppens egen Broder[1]. Kongen havde imidlertid, den 1ſte Juni, givet Stavangers Chorsbrødre et nyt Beſkyttelſesbrev, aldeles ligelydende med det forrige, han ſom Hertug havde forundt dem[2].

Den 14de Juni var altſaa i det mindſte Biſkop Eivind, der dog ſkulde være med paa Toget, ikke afſejlet. Kong Haakon ſelv med Hovedflaaden var dog nok allerede kommen afſted, thi den 8de Juni udſtedte han fra et Sted, kaldet Budaſker, et Brev, hvori han overlod Mariekirken i Oslo Kornledingen af alle de Gaarde, han havde ſkjenket den; Stedet ſynes efter Navnet at dømme at have været en Havn ved Kyſten mellem nogle Skjer, hvor han altſaa har ligget med Flaaden[3]. Den 22de var han kommen til Ekerøerne udenfor Indløbet til Gøtaelven, thi da udſtedte han herfra hiint ſtore Beſkyttelſes- og Gavebrev for Gejſtligheden ved Mariekirken i Oslo, hvorom der ovenfor er talt, og da maa ogſaa Biſkop Eivind være kommen efter, thi dette Brev beſegledes, foruden af Kongen, ved hans Cantſler Aake, ogſaa af Dronning Euphemia, alle de fire Biſkopper, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Thore Haakonsſøn, Hr. Ulfhedin Bjørnsſøn, Hr. Iſak Gautesſøn og Hr. Peter Andresſøn. Heraf ſeer man ſaaledes at Dronningen og alle hine Herrer vare med paa Toget[4]. Man erfarer nu intet med Sikkerhed om Kongens Bevægelſer, førend vi den 12te Juli finde ham enten ved Aalborg eller ved Aaros, eller et andet Sted paa Nørrejyllands Kyſt, udſtedende et Beſkyttelſesbrev for de viborgſke Chorsbrødre, der opholdt ſig paa Lesø, omtrent ligelydende med det, han tidligere ſom Hertug, i 1293, havde udſtedt fra Vedel, hvilket altſaa viſer, at hans Tog nu havde antaget en mere krigerſk Charakteer, og at man ventede at Nord-

  1. Dipl. Norv. IV. 48.
  2. Dipl. Norv, I. 91.
  3. Suhm, XI. 373, efter en ny Overſættelſe, ſandſynligviis i de langebekſke Afſkrifter.
  4. Dipl. Norv. I. 92. Her omtales og for førſte Gang Akershuus; det heder nemlig at Brevet er udfærdiget chirographariſk i to Gjenparter, af hvilke den ene ſkulde opbevares i Mariekirken, den anden „i Akersnes“. Borgen havde da ſaaledes endnu ikke faaet ſit Navn Akershuus, men brugtes dog allerede til at opbevare Archivſager, eller ſom kongelig Fehirdſle.