Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/363

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1300
Tog til Damnark. Underhandlinger. 341

til Tornborg, skulde ogsaa de, der havde gaaet i Forløfte for den danske Konge med Hensyn til den sidste Stilstand, som Nordmændene paastod var brudt, være tilstede, og den danske Konge inden en vis Tid godtgjøre Nordmændene deres Skade, med mindre Forloverne svor at intet Brud havde fundet Sted; det samme erklærede Kong Haakon sig villig til paa sin Side[1]. Junker Erik maa derpaa have begivet sig til Danekongen og vundet hans Samtykke til denne Ordning af Sagerne, maaskee ogsaa sin egen Tilgivelse, thi Kong Erik udstedte virkelig, der siges ikke hvorfra eller hvad Dag, et Lejdebrev for Kong Haakon, til at komme og underhandle med ham Søndagen efter Mariemesse fyrre, d. e. 21de August. Dog bestemtes Stedet ikke til Tornborg, men til det noget sydligere beliggende Skjelfiskør, maaskee fordi den norske Flaade der kunde have et tryggere Leje ved det nærliggende Eegholm, end ved den aabne Kyst udenfor Korsør. Danekongen tilstod ved dette Lejdebrev Kong Haakon med Følge, indtil 100 Mænd, Grid til at komme fra deres Skibe ved Eegholm til Skjelfiskør og tilbage igjen, dog med Undtagelse af hans Faders Drabsmænd og deres Tilhængere, der fremdeles ej maatte komme for ham; han bekræftede Griden ved Eed, og lovede at overholde den uden nogen Svig; holdt han den ikke, maatte han og hans Forlovere udskjeldes, hans Undersaatter være løste fra sin Troskabseed, alle de Sager, som Norges Konge eller Undersaatter havde mod ham, ansees for retfærdige, og hans Forsvar intet gjelde; Biskoppen i Ribe skulde kunne bannsætte ham og hans Forlovere uden Varsel, og paabyde hans Bannsættelse i andre Biskopsdømmer, indtil Norges Konge.blev fuldkommen tilfredsstillet, og det efter sin egen Eed alene; imidlertid skulde alt hans Arvegods være den norske Konge pantsat. Som Forlovere indtegnedes og rimeligviis medbeseglede Fyrst Vitslav af Rügen, Kongens Broder Junker Christopher, Hertug Valdemar af Jylland, Junker Erik af Langeland, og 22 andre danske Herrer, hvoriblandt Laurents Tygessøn, Kongens Marsk, og den førnævnte Knud Mule[2]. Der klagedes ellers senere fra norsk Side over, at en dansk Herre, Hr. Peder Ebbessøn, der allerede skulde have krænket Stilstanden til Valgø ved at forgribe sig paa Hr. Jakob Blaafods, en af de Fredløses, Svenne, nu ogsaa i Mellemtiden mellem den foreløbige Overeenskomst ved Fænøkalv

  1. Huitfeld, S. 313, som maa have haft Originaldocumentet, der nu desværre er tabt, og hvoraf han kun giver et maadeligt Uddrag. Ogsaa de isl. Annaler omtale løseligt denne foreløbige Overeenskomst saaledes: „tekinn dagr til friðar“.
  2. Huitfeld, 313. Her maa man ogsaa nøies med hans skjødesløse og i flere Stykker dunkle Uddrag; Originalen, som han maa have haft, findes ikke længer.