Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/363

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1300
Tog til Damnark. Underhandlinger. 341

til Tornborg, ſkulde ogſaa de, der havde gaaet i Forløfte for den danſke Konge med Henſyn til den ſidſte Stilſtand, ſom Nordmændene paaſtod var brudt, være tilſtede, og den danſke Konge inden en vis Tid godtgjøre Nordmændene deres Skade, med mindre Forloverne ſvor at intet Brud havde fundet Sted; det ſamme erklærede Kong Haakon ſig villig til paa ſin Side[1]. Junker Erik maa derpaa have begivet ſig til Danekongen og vundet hans Samtykke til denne Ordning af Sagerne, maaſkee ogſaa ſin egen Tilgivelſe, thi Kong Erik udſtedte virkelig, der ſiges ikke hvorfra eller hvad Dag, et Lejdebrev for Kong Haakon, til at komme og underhandle med ham Søndagen efter Mariemesſe fyrre, d. e. 21de Auguſt. Dog beſtemtes Stedet ikke til Tornborg, men til det noget ſydligere beliggende Skjelfiſkør, maaſkee fordi den norſke Flaade der kunde have et tryggere Leje ved det nærliggende Eegholm, end ved den aabne Kyſt udenfor Korsør. Danekongen tilſtod ved dette Lejdebrev Kong Haakon med Følge, indtil 100 Mænd, Grid til at komme fra deres Skibe ved Eegholm til Skjelfiſkør og tilbage igjen, dog med Undtagelſe af hans Faders Drabsmænd og deres Tilhængere, der fremdeles ej maatte komme for ham; han bekræftede Griden ved Eed, og lovede at overholde den uden nogen Svig; holdt han den ikke, maatte han og hans Forlovere udſkjeldes, hans Underſaatter være løſte fra ſin Troſkabseed, alle de Sager, ſom Norges Konge eller Underſaatter havde mod ham, anſees for retfærdige, og hans Forſvar intet gjelde; Biſkoppen i Ribe ſkulde kunne bannſætte ham og hans Forlovere uden Varſel, og paabyde hans Bannſættelſe i andre Biſkopsdømmer, indtil Norges Konge.blev fuldkommen tilfredsſtillet, og det efter ſin egen Eed alene; imidlertid ſkulde alt hans Arvegods være den norſke Konge pantſat. Som Forlovere indtegnedes og rimeligviis medbeſeglede Fyrſt Vitſlav af Rügen, Kongens Broder Junker Chriſtopher, Hertug Valdemar af Jylland, Junker Erik af Langeland, og 22 andre danſke Herrer, hvoriblandt Laurents Tygesſøn, Kongens Marſk, og den førnævnte Knud Mule[2]. Der klagedes ellers ſenere fra norſk Side over, at en danſk Herre, Hr. Peder Ebbesſøn, der allerede ſkulde have krænket Stilſtanden til Valgø ved at forgribe ſig paa Hr. Jakob Blaafods, en af de Fredløſes, Svenne, nu ogſaa i Mellemtiden mellem den foreløbige Overeenskomſt ved Fænøkalv

  1. Huitfeld, S. 313, ſom maa have haft Originaldocumentet, der nu desværre er tabt, og hvoraf han kun giver et maadeligt Uddrag. Ogſaa de isl. Annaler omtale løſeligt denne foreløbige Overeenskomſt ſaaledes: „tekinn dagr til friðar“.
  2. Huitfeld, 313. Her maa man ogſaa nøies med hans ſkjødesløſe og i flere Stykker dunkle Uddrag; Originalen, ſom han maa have haft, findes ikke længer.