ligst i Gudbrandsdalen, hvor han den 16de Februar udstedte et Beskyttelsesbrev for Munkelivskloster i Bergen, bekræftende dets ældre Privilegier, der havde været ham forelagte til Gjennemsyn, og forbydende Enhver at gjøre Munkene Ulempe under Straf af fuldt Brevbrud, 8 Ertogers og 13 Mkrs. Bod[1]. Rejsens Hensigt har dog saaledes maaskee været en anden, end at skaffe Throndhjems Chorsbrødre Ret, nemlig enten at tage Veitsler, eller at forberede Udrustningerne til det forestaaende Danmarkstog, og Udsendinger saavel fra Chorsbrødrene i Nidaros som fra Abbeden i Munkeliv kunne have benyttet Lejligheden til at opsøge ham, hine paa Opdal, medbringende det før omtalte Brev fra Abbeden i Holm, disse paa Faaberg, medbringende sine Frihedsbreve til Gjennemsyn og Bekræftelse[2]. Thi Kongen havde baade Aake Cantsler og en Skriver, Jon Notarius, der ogsaa havde tjent under hans Broder, med sig, altsaa hvad man kunde kalde hans Cancellie.
Det Tog, Kongen agtede at foretage til Danmark, var ikke egentlig et Krigstog, eftersom der ved det sidste Møde paa Valgø var tagen „en Dag“, som det heder, det vil sige, sluttet en Stilstand, der skulde vare indtil en bestemt Dag, da man atter skulde komme sammen for at prøve nye Underhandlinger, og som denne Gang synes at have været St. Hansdag, ligesom Stedet synes at have været i Halland, rimeligviis, som før, Prestholm eller Valgø[3]. Toget var saaledes egentlig,
- ↑ Munkelivsbogen, S. 7, 8.
- ↑ Udsendingerne fra Klostret kunde let tage Vejen over Fillefjeld, Valdres, Land og Vardal til Mjøsens nordlige Ende.
- ↑ Dette maa man slutte deraf, at Kong Haakon to Dage før St. Hansdag var i Ekerøerne, hvorfra han let paa en Dags Tid kunde komme til Egnen ved Vardberg, eller maaskee endog sydligere; da det udtrykkeligt siges at der ved Valgø var „tagen en Dag“, altsaa bestemt et nyt Møde, og Haakon dog ikke allerede i Juni kunde ville sætte sig i Bevægelse for at drage til det Møde, der i August holdtes eller skulde holdes i Skjelfiskør, hvilket desuden først kort i Forvejen udtrykkeligt blev berammet, og da man end videre tydeligt kan see, at Junker Eriks Mellemkomst ved Fænøkalv maa have skeet for at forebygge virkelige Fiendtligheder, er det aabenbart, at Kong Haakon tidligere har indfundet sig til et berammet Møde, men der forgjeves ventet paa den danske Konge. Da man nu derhos saa hyppigt finder de større Festdage, og St. Hans Dag i Særdeleshed, brugte som Stevnedag ved slige Møder, og seer Kong Haakon ved Ekerøerne allerede to Dage forud, ligger den Slutning nær, at Mødet skulde holdes St. Hans Dag; det kan i saa Fald heller ikke have været berammet til et Sted, der laa fjernere fra Ekerøerne, end at man da let kunde komme dertil fra disse inden St. Hans Dag, hvilket antyder et eller andet Sted ved Hallands eller Skaanes Kyst. Dette viser ogsaa den Omstændighed, at Kongen aabenbart allerede havde været paa Stevnestedet, og der ingen truffen, da han i Juli, som det nedenfor vil sees, sejlede over
