Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/359

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
337
1300. Tog til Danmark.


ligſt i Gudbrandsdalen, hvor han den 16de Februar udſtedte et Beſkyttelſesbrev for Munkelivskloſter i Bergen, bekræftende dets ældre Privilegier, der havde været ham forelagte til Gjennemſyn, og forbydende Enhver at gjøre Munkene Ulempe under Straf af fuldt Brevbrud, 8 Ertogers og 13 Mkrs. Bod[1]. Rejſens Henſigt har dog ſaaledes maaſkee været en anden, end at ſkaffe Throndhjems Chorsbrødre Ret, nemlig enten at tage Veitſler, eller at forberede Udruſtningerne til det foreſtaaende Danmarkstog, og Udſendinger ſaavel fra Chorsbrødrene i Nidaros ſom fra Abbeden i Munkeliv kunne have benyttet Lejligheden til at opſøge ham, hine paa Opdal, medbringende det før omtalte Brev fra Abbeden i Holm, disſe paa Faaberg, medbringende ſine Frihedsbreve til Gjennemſyn og Bekræftelſe[2]. Thi Kongen havde baade Aake Cantſler og en Skriver, Jon Notarius, der ogſaa havde tjent under hans Broder, med ſig, altſaa hvad man kunde kalde hans Cancellie.

Det Tog, Kongen agtede at foretage til Danmark, var ikke egentlig et Krigstog, efterſom der ved det ſidſte Møde paa Valgø var tagen „en Dag“, ſom det heder, det vil ſige, ſluttet en Stilſtand, der ſkulde vare indtil en beſtemt Dag, da man atter ſkulde komme ſammen for at prøve nye Underhandlinger, og ſom denne Gang ſynes at have været St. Hansdag, ligeſom Stedet ſynes at have været i Halland, rimeligviis, ſom før, Preſtholm eller Valgø[3]. Toget var ſaaledes egentlig,

  1. Munkelivsbogen, S. 7, 8.
  2. Udſendingerne fra Kloſtret kunde let tage Vejen over Fillefjeld, Valdres, Land og Vardal til Mjøſens nordlige Ende.
  3. Dette maa man ſlutte deraf, at Kong Haakon to Dage før St. Hansdag var i Ekerøerne, hvorfra han let paa en Dags Tid kunde komme til Egnen ved Vardberg, eller maaſkee endog ſydligere; da det udtrykkeligt ſiges at der ved Valgø var „tagen en Dag“, altſaa beſtemt et nyt Møde, og Haakon dog ikke allerede i Juni kunde ville ſætte ſig i Bevægelſe for at drage til det Møde, der i Auguſt holdtes eller ſkulde holdes i Skjelfiſkør, hvilket desuden førſt kort i Forvejen udtrykkeligt blev berammet, og da man end videre tydeligt kan ſee, at Junker Eriks Mellemkomſt ved Fænøkalv maa have ſkeet for at forebygge virkelige Fiendtligheder, er det aabenbart, at Kong Haakon tidligere har indfundet ſig til et berammet Møde, men der forgjeves ventet paa den danſke Konge. Da man nu derhos ſaa hyppigt finder de ſtørre Feſtdage, og St. Hans Dag i Særdeleshed, brugte ſom Stevnedag ved ſlige Møder, og ſeer Kong Haakon ved Ekerøerne allerede to Dage forud, ligger den Slutning nær, at Mødet ſkulde holdes St. Hans Dag; det kan i ſaa Fald heller ikke have været berammet til et Sted, der laa fjernere fra Ekerøerne, end at man da let kunde komme dertil fra disſe inden St. Hans Dag, hvilket antyder et eller andet Sted ved Hallands eller Skaanes Kyſt. Dette viſer ogſaa den Omſtændighed, at Kongen aabenbart allerede havde været paa Stevneſtedet, og der ingen truffen, da han i Juli, ſom det nedenfor vil ſees, ſejlede over