hvad man kaldte Stevne-Leding. Men da det ogsaa her var af Vigtighed at kunne optræde med en betydelig Styrke, for at give sine Fordringer tilbørligt Eftertryk, da det derhos muligviis kunde komme til Fiendtligheder, hvis den danske Konge undlod at afgive Møde, især siden der klagedes over Brud paa Stilstanden[1], og da det desuden maatte være Kongen om at gjøre, ved denne Leding, den første han udbød efter sin Tronbestigelse, at optræde med Glands, var det i sin Orden, at Kongen gjorde saa store Forberedelser og Udrustninger som muligt.
I Danmark herskede der paa denne Tid ikke ringe Forvirring, thi Kongens Uformuenhed til at udrede den overdrevne Bod, hvori den over ham ved Curien afsagte Dom fældte ham til Erkebiskop Jens, havde foraarsaget at Interdictet nu omsider var traadt i Kraft, ligesom ogsaa nye Uenigheder med Erkebiskoppen udspandt sig, saa at det saa ud til, at Sagen aldrig vilde tage nogen Ende. Hertil kom den slette Forstaaelse mellem Kongen og hans Broder Christopher, som neppe anderledes end tilsyneladende var bilagt, og som nogle Aar senere kom til alvorligere Udbrud. End videre stod Venskabet mellem Kongen og de tvende sønderjydske Brødre af Abels Ætt fremdeles kun paa svage Fødder. Der fortælles, at i Aaret 1298 blev Hegnesgavl Slot indtaget[2]; sandsynligviis var det Junker Erik, der satte sig i Besiddelse deraf, for saaledes at have et Underpant paa de Fordringer, han endnu troede at have paa Kongen; var dette skeet før Dagthingningen paa Valgø, saa har man heri Grunden til, at han ej maatte stedes til denne. Der var saaledes alle Udsigter til, at Kong Haakon, i Spidsen for en betydelig Krigsmagt, maatte kunne udvirke en meget fordeelagtig Fred. Togets mindre krigerske Charakteer aabenbarer sig for øvrigt deri, at Dronning Euphemia ledsagede sin Mand, og dette forudsætter igjen, at mange andre Damer i hendes Følge have været med. Hvor stor Flaade Kongen havde, angives ikke, men saa meget seer man, at de fornemste Baroner, nemlig de, der hørte til Raadet, vare med, og alle Biskopperne, paa Erkebiskoppen nær. Narve af Bergen og Arne af Stavanger havde sandsynligviis tilbragt hele Vintren og Vaaren i Oslo, den første fordi han som meget gammel Mand neppe kan have vovet at rejse tilbage til Bergen om Vintren eller Vaaren, den anden, fordi han vel under en-
- ↑ Se Manifestet af 1307 eller 1308 hos Huitfeld l. c.
- ↑ De sjælandske Annaler i Langebeks Scr. R. D. II. 636.
til Jylland, i den Hensigt at herje. Stevnestedet maa altsaa have ligget paa hans Vej mellem Ekerøerne og Jylland. Da nu Prestholm, Valgø eller Vardhø allerede tidligere brugtes som Stevnested, er det højst rimeligt, at det ogsaa denne Gang var valgt dertil. Det sidste Fredsmøde samme Aar holdtes ogsaa i Halland, see nedenfor.
