Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/360

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
338
Haakon Magnusſøn.

hvad man kaldte Stevne-Leding. Men da det ogſaa her var af Vigtighed at kunne optræde med en betydelig Styrke, for at give ſine Fordringer tilbørligt Eftertryk, da det derhos muligviis kunde komme til Fiendtligheder, hvis den danſke Konge undlod at afgive Møde, iſær ſiden der klagedes over Brud paa Stilſtanden[1], og da det desuden maatte være Kongen om at gjøre, ved denne Leding, den førſte han udbød efter ſin Tronbeſtigelſe, at optræde med Glands, var det i ſin Orden, at Kongen gjorde ſaa ſtore Forberedelſer og Udruſtninger ſom muligt.

I Danmark herſkede der paa denne Tid ikke ringe Forvirring, thi Kongens Uformuenhed til at udrede den overdrevne Bod, hvori den over ham ved Curien afſagte Dom fældte ham til Erkebiſkop Jens, havde foraarſaget at Interdictet nu omſider var traadt i Kraft, ligeſom ogſaa nye Uenigheder med Erkebiſkoppen udſpandt ſig, ſaa at det ſaa ud til, at Sagen aldrig vilde tage nogen Ende. Hertil kom den ſlette Forſtaaelſe mellem Kongen og hans Broder Chriſtopher, ſom neppe anderledes end tilſyneladende var bilagt, og ſom nogle Aar ſenere kom til alvorligere Udbrud. End videre ſtod Venſkabet mellem Kongen og de tvende ſønderjydſke Brødre af Abels Ætt fremdeles kun paa ſvage Fødder. Der fortælles, at i Aaret 1298 blev Hegnesgavl Slot indtaget[2]; ſandſynligviis var det Junker Erik, der ſatte ſig i Beſiddelſe deraf, for ſaaledes at have et Underpant paa de Fordringer, han endnu troede at have paa Kongen; var dette ſkeet før Dagthingningen paa Valgø, ſaa har man heri Grunden til, at han ej maatte ſtedes til denne. Der var ſaaledes alle Udſigter til, at Kong Haakon, i Spidſen for en betydelig Krigsmagt, maatte kunne udvirke en meget fordeelagtig Fred. Togets mindre krigerſke Charakteer aabenbarer ſig for øvrigt deri, at Dronning Euphemia ledſagede ſin Mand, og dette forudſætter igjen, at mange andre Damer i hendes Følge have været med. Hvor ſtor Flaade Kongen havde, angives ikke, men ſaa meget ſeer man, at de fornemſte Baroner, nemlig de, der hørte til Raadet, vare med, og alle Biſkopperne, paa Erkebiſkoppen nær. Narve af Bergen og Arne af Stavanger havde ſandſynligviis tilbragt hele Vintren og Vaaren i Oslo, den førſte fordi han ſom meget gammel Mand neppe kan have vovet at rejſe tilbage til Bergen om Vintren eller Vaaren, den anden, fordi han vel under en-

    til Jylland, i den Henſigt at herje. Stevneſtedet maa altſaa have ligget paa hans Vej mellem Ekerøerne og Jylland. Da nu Preſtholm, Valgø eller Vardhø allerede tidligere brugtes ſom Stevneſted, er det højſt rimeligt, at det ogſaa denne Gang var valgt dertil. Det ſidſte Fredsmøde ſamme Aar holdtes ogſaa i Halland, ſee nedenfor.

  1. Se Manifeſtet af 1307 eller 1308 hos Huitfeld l. c.
  2. De ſjælandſke Annaler i Langebeks Scr. R. D. II. 636.