Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
329
1299. Høvdingerne. Oslo Residens.

han kom tilbage i 1301, fremdeles uden Herretitel, og døde fem Aar efter[1].

Som Cantsler beholdt Haakon, ogsaa efterat have besteget Tronen, den dygtige Sira Aake, hvorimod Kong Eriks Cantsler Hr. Baard Serkssøn gik af; han døde allerede i 1301 og var sandsynligviis en meget gammel Mand[2]. Aake Cantsler maa vel betragtes som Kong Haakons fornemste Hjelper og Raadgiver i de Regjeringshandlinger, han foretog i den første Halvdeel af sin Regjeringstid. Som Merkesmand nævnes umiddelbart efter Kong Haakons Tronbestigelse Hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø i Ryfylke, der rimeligviis allerede beklædte denne Værdighed, medens han var Hertug[3]. Hvo der var hans Stallare, vides ej. Olaf Ragnridssøn af Stein, hvorom der tidligere er talt, var netop død i 1299. Han havde været gift med Magnhild Hallkellsdatter, sandsynligviis en Datter af Hr. Hallkell Krøkedans, som Alf Jarl lod dræbe, og havde med hende Datteren Brynhild, der synes at have været gift med en Hr. Aslak, sandsynligviis Hr. Aslak Ragnvaldssøn, der synes at have afløst Hr. Thore Haakonssøn som Sysselmand i Skidusyssel[4].

Haakon vedblev ogsaa som Konge at have sin egentlige Residens i Oslo, som han ved et langvarigt Ophold havde faaet kjært, forskjønnet og ophjulpet, og hvor han desuden bedre kunde holde Øje med det Danmark og Sverige forefaldende Begivenheder, i hvilke han selv tog en saa virksom Deel igjennem hele sin Regjeringstid. Oslo blev derved paa en vis Maade Rigets Hovedstad, hvilket det, og dets Efterfølger, Christiania, ogsaa senere har vedblevet at være. Det var sandsynligviis for at have en paalidelig Tilsynsmand i Bergen, hvor han nu selv sjeldnere opholdt sig, at han forflyttede Hr. Basse Guthormssøn

  1. Isl. Annaler ved 1306. Her kaldes han atter „Hr. Jon Lagmand“; maaskee han senere var tagen til Naade igjen.
  2. Det er dog muligt at dette er at henføre til 1298, se ovf. S. 306 Not. 2.
  3. Agmund Sigurdssøn i Hestbø, Merkesmand, nævnes ved 1300 i Dipl. Norv. IV. 49, 2den Juni 1302 i Dipl. Norv. IV. 54. Som Ridder nævnes han allerede ved Hegnesgavl-Stilstanden 1295, se ovenfor S. 230, og 1297 i Dipl. Norv. I. 84.
  4. Olafs Død 1299 omtales i Annalerne. At han var gift med Fru Magnhild, sees hos Absalon Pederssøn, Suhms Saml. II. 94; ligeledes sees det af Fru Magnhild Hallkellsdatters eget Brev af 6te Febr. 1282, hvorved hun solgte en Deel af Sæm i Sogn til Munkelivkloster, at hendes Mand heed Olaf; hun sætter nemlig „sin Olafs“ Indsegl for Brevet (Munkelivsbogen S. 138). Ved Brev af 1290 (ssteds S. 140) solgte hun mere af samme Gaard; her nævner hun som Vidner sin „Maag“, Hr. Aslak, en Hr. Viljam (sandsynligviis af Torge paa Haalogaland), og sin Datter Fru Brynhild.