Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/351

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
329
1299. Høvdingerne. Oslo Reſidens.

han kom tilbage i 1301, fremdeles uden Herretitel, og døde fem Aar efter[1].

Som Cantſler beholdt Haakon, ogſaa efterat have beſteget Tronen, den dygtige Sira Aake, hvorimod Kong Eriks Cantſler Hr. Baard Serksſøn gik af; han døde allerede i 1301 og var ſandſynligviis en meget gammel Mand[2]. Aake Cantſler maa vel betragtes ſom Kong Haakons fornemſte Hjelper og Raadgiver i de Regjeringshandlinger, han foretog i den førſte Halvdeel af ſin Regjeringstid. Som Merkesmand nævnes umiddelbart efter Kong Haakons Tronbeſtigelſe Hr. Agmund Sigurdsſøn af Heſtbø i Ryfylke, der rimeligviis allerede beklædte denne Værdighed, medens han var Hertug[3]. Hvo der var hans Stallare, vides ej. Olaf Ragnridsſøn af Stein, hvorom der tidligere er talt, var netop død i 1299. Han havde været gift med Magnhild Hallkellsdatter, ſandſynligviis en Datter af Hr. Hallkell Krøkedans, ſom Alf Jarl lod dræbe, og havde med hende Datteren Brynhild, der ſynes at have været gift med en Hr. Aſlak, ſandſynligviis Hr. Aſlak Ragnvaldsſøn, der ſynes at have afløſt Hr. Thore Haakonsſøn ſom Sysſelmand i Skiduſysſel[4].

Haakon vedblev ogſaa ſom Konge at have ſin egentlige Reſidens i Oslo, ſom han ved et langvarigt Ophold havde faaet kjært, forſkjønnet og ophjulpet, og hvor han desuden bedre kunde holde Øje med det Danmark og Sverige forefaldende Begivenheder, i hvilke han ſelv tog en ſaa virkſom Deel igjennem hele ſin Regjeringstid. Oslo blev derved paa en vis Maade Rigets Hovedſtad, hvilket det, og dets Efterfølger, Chriſtiania, ogſaa ſenere har vedblevet at være. Det var ſandſynligviis for at have en paalidelig Tilſynsmand i Bergen, hvor han nu ſelv ſjeldnere opholdt ſig, at han forflyttede Hr. Basſe Guthormsſøn

  1. Isl. Annaler ved 1306. Her kaldes han atter „Hr. Jon Lagmand“; maaſkee han ſenere var tagen til Naade igjen.
  2. Det er dog muligt at dette er at henføre til 1298, ſe ovf. S. 306 Not. 2.
  3. Agmund Sigurdsſøn i Heſtbø, Merkesmand, nævnes ved 1300 i Dipl. Norv. IV. 49, 2den Juni 1302 i Dipl. Norv. IV. 54. Som Ridder nævnes han allerede ved Hegnesgavl-Stilſtanden 1295, ſe ovenfor S. 230, og 1297 i Dipl. Norv. I. 84.
  4. Olafs Død 1299 omtales i Annalerne. At han var gift med Fru Magnhild, ſees hos Abſalon Pedersſøn, Suhms Saml. II. 94; ligeledes ſees det af Fru Magnhild Hallkellsdatters eget Brev af 6te Febr. 1282, hvorved hun ſolgte en Deel af Sæm i Sogn til Munkelivkloſter, at hendes Mand heed Olaf; hun ſætter nemlig „ſin Olafs“ Indſegl for Brevet (Munkelivsbogen S. 138). Ved Brev af 1290 (ſſteds S. 140) ſolgte hun mere af ſamme Gaard; her nævner hun ſom Vidner ſin „Maag“, Hr. Aſlak, en Hr. Viljam (ſandſynligviis af Torge paa Haalogaland), og ſin Datter Fru Brynhild.