Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/352

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
330
Haakon Magnussøn.

derhen fra. Stavanger som Sysselmand[1]. I Bergen vedblev ogsaa Enkedronningen Isabella at bo, men som det synes meget indgetogent, under Biskoppens særdeles Beskyttelse[2]. Da Kongen ikke kunde flytte hele Apostelkirken med dens Personale til Oslo, søgte han, allerede umiddelbart ved sin Tronbestigelse, at sætte sin nys stiftede Capelgejstlighed ved Mariekirken i Oslo i en næsten lige saa glimrende Stilling med Hensyn til Indtægter og Anseelse. Paa selve Kroningsdagen gav han den saaledes betydelige Gaver, navnlig hele Ledingen af to Skibreder paa Follo, med det bestemte Forbehold, at hverken han selv eller hans Eftermænd skulde kunne tage denne Gave tilbage. Aaret efter, paa det Tog til Danmark, hvorom nedenfor skal handles, stadfestede han denne Gave, og bestemte nøjagtigt Udstrækningen af de dem i Oslo skjenkede Tomter, saaledes at deres Gaard grændsede umiddelbart op til, og kom til at staa i den nøjeste Forbindelse med Kongsgaarden[3]. Han skjenkede dem ligeledes nogle Tomter, som han før havde givet Bjarne (formodentlig Hr. Bjarne Lodinssøn) og Hr. Sæbjørn Helgessøn, men som vare faldne tilbage til Kronen, fordi de ikke havde bebygget dem inden den rette Frist. For disse Tomter skulde de være .fri for Leding og al Slags Told, Skat og Skyld undtagen Thegngilde og Alejemaal. En af Kongen tilforordnet Lægmand, rimeligviis Sysselmanden, skulde paa deres Anmodning være forpligtet til at straffe deres Svenne og Tjenestemænd, der dagligen vare paa deres Kost, hvad enten de forsaa sig inden- eller udenfor deres Gaard, undtagen i Kongens egen Gaard, Skib eller Nærværelse. Det forstod sig af sig selv, at Chorsbrødrene ogsaa skulde oppebære Sekten for alle deslige ikke undtagne Sager; det fremgaar ogsaa af hvad Kongen endvidere bestemte, nemlig at hvis Udengaardsmænd, der ej stode i deres Tjeneste, forbrøde sig paa de nys nævnte Tomter saaledes at de forfaldt i Sekt, skulde Chorsbrødrene have hele Kongedømmets Ret, undtagen hvis det var skeet i Kongens egen Nærværelse. End videre overdrog Kongen dem en Mølle med tilhørende Lykke, samt nogle

  1. Hr. Basse nævnes endnu som Befalingsmand i Stavanger i Brev af 7de April 1299 (Dipl. Norv. II. 48); men i October 1301 finde vi ham i Bergen, see Kongens føromtalte Brev til Eilif Skodra, saavel som Vidnesbrevet af 18de September 1309 (Dipl. Norv. I. 122) hvor der tales om en Eed, aflagt for nogle Aar tilbage for Biskop Narve, Hr. Basse Guthormssøn, „der da var Sysselmand i Bergen“, o. fl.; Narve døde 16de Oct. 1304.
  2. Ved Brev af 25de Marts 1324 overlod Biskop Audfinn i Bergen Dronning Isabella for Livstid en Biskopsstolen tilhørende Gaard ved Siden af Biskopsgaarden, tildeels af Steen, „formedelst den mangfoldige Godvilje og mange Velgjerninger, hun havde viist hans Formænd, Bergens Biskopper, og især ham“. Dipl. Norv. II. 152.
  3. Nemlig Brev, dateret Ekerøerne den 22de Juni 1300, Dipl. Norv. I. 92.