Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/352

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
330
Haakon Magnusſøn.

derhen fra. Stavanger ſom Sysſelmand[1]. I Bergen vedblev ogſaa Enkedronningen Iſabella at bo, men ſom det ſynes meget indgetogent, under Biſkoppens ſærdeles Beſkyttelſe[2]. Da Kongen ikke kunde flytte hele Apoſtelkirken med dens Perſonale til Oslo, ſøgte han, allerede umiddelbart ved ſin Tronbeſtigelſe, at ſætte ſin nys ſtiftede Capelgejſtlighed ved Mariekirken i Oslo i en næſten lige ſaa glimrende Stilling med Henſyn til Indtægter og Anſeelſe. Paa ſelve Kroningsdagen gav han den ſaaledes betydelige Gaver, navnlig hele Ledingen af to Skibreder paa Follo, med det beſtemte Forbehold, at hverken han ſelv eller hans Eftermænd ſkulde kunne tage denne Gave tilbage. Aaret efter, paa det Tog til Danmark, hvorom nedenfor ſkal handles, ſtadfeſtede han denne Gave, og beſtemte nøjagtigt Udſtrækningen af de dem i Oslo ſkjenkede Tomter, ſaaledes at deres Gaard grændſede umiddelbart op til, og kom til at ſtaa i den nøjeſte Forbindelſe med Kongsgaarden[3]. Han ſkjenkede dem ligeledes nogle Tomter, ſom han før havde givet Bjarne (formodentlig Hr. Bjarne Lodinsſøn) og Hr. Sæbjørn Helgesſøn, men ſom vare faldne tilbage til Kronen, fordi de ikke havde bebygget dem inden den rette Friſt. For disſe Tomter ſkulde de være .fri for Leding og al Slags Told, Skat og Skyld undtagen Thegngilde og Alejemaal. En af Kongen tilforordnet Lægmand, rimeligviis Sysſelmanden, ſkulde paa deres Anmodning være forpligtet til at ſtraffe deres Svenne og Tjeneſtemænd, der dagligen vare paa deres Koſt, hvad enten de forſaa ſig inden- eller udenfor deres Gaard, undtagen i Kongens egen Gaard, Skib eller Nærværelſe. Det forſtod ſig af ſig ſelv, at Chorsbrødrene ogſaa ſkulde oppebære Sekten for alle deslige ikke undtagne Sager; det fremgaar ogſaa af hvad Kongen endvidere beſtemte, nemlig at hvis Udengaardsmænd, der ej ſtode i deres Tjeneſte, forbrøde ſig paa de nys nævnte Tomter ſaaledes at de forfaldt i Sekt, ſkulde Chorsbrødrene have hele Kongedømmets Ret, undtagen hvis det var ſkeet i Kongens egen Nærværelſe. End videre overdrog Kongen dem en Mølle med tilhørende Lykke, ſamt nogle

  1. Hr. Basſe nævnes endnu ſom Befalingsmand i Stavanger i Brev af 7de April 1299 (Dipl. Norv. II. 48); men i October 1301 finde vi ham i Bergen, ſee Kongens føromtalte Brev til Eilif Skodra, ſaavel ſom Vidnesbrevet af 18de September 1309 (Dipl. Norv. I. 122) hvor der tales om en Eed, aflagt for nogle Aar tilbage for Biſkop Narve, Hr. Basſe Guthormsſøn, „der da var Sysſelmand i Bergen“, o. fl.; Narve døde 16de Oct. 1304.
  2. Ved Brev af 25de Marts 1324 overlod Biſkop Audfinn i Bergen Dronning Iſabella for Livstid en Biſkopsſtolen tilhørende Gaard ved Siden af Biſkopsgaarden, tildeels af Steen, „formedelſt den mangfoldige Godvilje og mange Velgjerninger, hun havde viiſt hans Formænd, Bergens Biſkopper, og iſær ham“. Dipl. Norv. II. 152.
  3. Nemlig Brev, dateret Ekerøerne den 22de Juni 1300, Dipl. Norv. I. 92.