Hugleikssøn og de faa, der maaskee kunne have været indviklede i hans Sag, synes for det første at have vedblevet hver i sin Stilling; vi sinde f. Ex. Hr. Thore Haakonssøn fremdeles i Skidusysla, og alle Lagmændene i deres Embeder[1]. Imidlertid er det umuligt andet, end at Høvdingerne meget vel følte det uvisse i deres Stilling, og den maatte desuden aabenbare sig ved den Fornyelse af deres Syssel- eller Forlenings-Brev, som de ej kunde undgaa at tage, thi Fornyelsen kan her kun være given i Udtryk, der antydede det midlertidige. Under saadanne Omstændigheder kan man derfor nok forstaa, hvorledes Audun Hugleikssøn, der havde besiddet saa stor Magt, og, som man erfarer, benyttet sig deraf til at skaffe sig en overvættes Mængde Jordegods, kan have gjort Vanskeligheder ved at underkaste sig Kongen, eller at frasige sig sit Embede paa dennes Fordring. Ogsaa den forhenværende Lagmand paa Island, Jon Einarssøn, maa have viist Trods, siden han hjemsøgtes med Kongens særdeles Unaade, og straffedes som de haandgangne Mænd, der viiste Gjenstridighed eller Ulydighed. Han blev nemlig ved de tvende Riddere, Hr. Sturla Jonssøn og Hr. Erlend Olafssøn, der just var kommen til Island, og maaskee endog var sendt i dette Erende, „sagt ud af sin Værdighed“, det vil sige formeligt berøvet sin Riddertitel[2]. Hvad han havde forbrudt, siges ikke, men staar maaskee i Forbindelse med, hvad der fortælles, at der i 1298 eller 1299 stevnedes 12 Bønder og 12 haandgangne Mænd over til Norge, hvilket man muligviis kan ansee som Tegn, til at der har skeet Bevægelser, sigtende til at løsrive Landet fra Norge, i hvilke da Jon Lagmand maaskee kan have deeltaget. Han rejste Aaret efter over til Norge, vistnok for at forsvare sig eller bede Kongen om Naade, men, som det lader forgjeves; thi
- ↑ Se f. Ex. Hr. Thore Haakonssøns Brev af 20de Marts 1303, hvor han omtaler sin Embedsrejse gjennem Thelemarken 1302, Dipl. Norv. I. 95. Vige Lagmand i Skidan forekommer endnu i 1308, Dipl. Norv. I. 116; Sigurd paa Rande i Ryfylke, Sigurd paa Aga, Nikolas i Bergen o. fl. ville i det følgende blive omtalte.
- ↑ De isl. Annaler. ved 1299. Dipl. Norv. II. 64 sammenholdt med 41 viser, hvorledes Afsættelse fra Hirdmandsverdigheden for Ulydighed skeede; Hirdmanden Eilif Skodra, Broder og Arving af Hr. Markus Emma, havde allerede i længere Tid unddraget sig fra at udrede de Legater, denne havde givet til Christkirken og Chorsbrødrene i Nidaros. Ved hiint Brev, dateret Bergen den 5te Oct. 1301, befaler Kongen paa det strengeste Eilif Skovra at efterkomme Testamentet, inden 14 Dage, i modsat Fald skulde Hr. Basse Guthormssøn (Sysselmanden) og Hr. Peter Peterssøn paa Spaanheim „sige ham af Tjenesten“. Han var kun Hirdmand, derfor bruges her ikke Ordet „Nafnbot“, men kun „Tjeneste“; Jon Lagmand derimod var Ridder.
