Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
322
Erik Magnusſøn.


REX NORVEG(IE), eller REX ERICVS, eller ERICVS REX NORWEG(IE). Ved flere af disſe, om hvis ſlette Gehalt der ovenfor er talt, er det for øvrigt at merke, at de, hvad der endnu paa den Tid i Europa var en Sjeldenhed, fremſtille Rigsvaabenet, nemlig Loven med Øxen[1]. — Med ſin Broder Hertug Haakon ſynes Erik at have levet paa den bedſte Fod; der findes i det mindſte intet, der tyder hen paa at de, efter at være komne til Myndigheds-Aarene, ſtode paa nogen ſpendt Fod med hinanden; ſaa vidt man kan ſkjønne, overlod Erik ſin Broder ganſke Forvaltningen af hans hertugelige Leen, uden i mindſte Maade at blande ſig deri, ligeſom man heller ikke finder Spor af at Hertugen har ſøgt at trænge ſig ind i Kongedømmets Styrelſe, ſaa megen Opfordring han end kan have haft dertil, iſær da Audun Hugleiksſøn, der aabenbart var ham perſonligt forhadt, havde faaet Magten i Hænderne. Dog kan det nok være muligt, at denne Omſtændighed har bidraget meget til, at Hertugen ikke oftere var ſammen med ſin Broder, nemlig fordi han ikke kunde finde ſig til Rette i dennes Omgivelſer; for Erik var det viſtnok ogſaa belejligſt at optræde uden Broderen ved Siden, da en Sammenligning mellem dem alt for meget vilde falde ud til dennes Fordeel. Erik var ſygelig, halt, og ganſke viſt overhoved af et uanſeeligt og mindre fordeelagtigt Ydre, medens det derimod rimeligviis tydeligt aabenbarede ſig i Hertugens Udvortes, at han var ſin Broder langt overlegen i Kraft og Evner; i det mindſte ſynes man at maatte ſlutte af det Tilnavn „Haalegg“ (d. e. Højlegg) der gaves ham af Islændingerne, at han har været høj af Væxt, et Fortrin, Nordmændene altid ſatte megen Priis paa hos ſine Fyrſter.

Folkets Vilkaar ſynes under Kong Eriks Myndighedstid at have været taalelig gode, i det mindſte tales der efter Uaaret og Sygdommen i 1283 ikke om nogen ſtørre Ulykker, ſom overgik det. Thi at der om Vintren 1296 indtraf en uſedvanligt ſterk Froſt, ſaa at man ſkal have kunnet ride fra Oslo til Jylland[2], behøver ikke at have medført nogen

  1. Se Holmboe das älteſte Münzweſen Norw. S. 42. Her anføres fem Varieteter, a) en Pening: paa Fremſiden + REX ERICVS: en Krone, paa Bagſiden + CRVX : IH(ES)V XPI: et Kors; b) en Halvpening, paa Fremſiden + ERIC MAGN REX NORVEG: det norſke Vaabenſkjold med Løven, paa Bagſiden CRV. SCA . IIIV.XPI. Et ſtort Liljekors, med Liljer mellem Armene; c) Halvpening, paa Fremſiden + ERIC MAG REX NORVE — det norſke Vaabenſkjold — paa Bagſiden ſom den foregaaende; d) Pening, paa Fremſiden + ERICVS REX NORWEG — kronet Anſigt — paa Bagſiden + CIVITAS: BERGENSIS. Kors med Roſetter mellem Armene; e) Halvpening, paa Fremſiden + ERICVS REX — kronet Anſigt — paa Bagſiden CRVX : CRISTI i et Kors med et Smaakors mellem Armene.
  2. Se Annalerne i Fants Scr. rer. Svec I. S. 26, 55.