REX NORVEG(IE), eller REX ERICVS, eller ERICVS REX NORWEG(IE). Ved flere af disse, om hvis slette Gehalt der ovenfor er talt, er det for øvrigt at merke, at de, hvad der endnu paa den Tid i Europa var en Sjeldenhed, fremstille Rigsvaabenet, nemlig Loven med Øxen[1]. – Med sin Broder Hertug Haakon synes Erik at have levet paa den bedste Fod; der findes i det mindste intet, der tyder hen paa at de, efter at være komne til Myndigheds-Aarene, stode paa nogen spendt Fod med hinanden; saa vidt man kan skjønne, overlod Erik sin Broder ganske Forvaltningen af hans hertugelige Leen, uden i mindste Maade at blande sig deri, ligesom man heller ikke finder Spor af at Hertugen har søgt at trænge sig ind i Kongedømmets Styrelse, saa megen Opfordring han end kan have haft dertil, især da Audun Hugleikssøn, der aabenbart var ham personligt forhadt, havde faaet Magten i Hænderne. Dog kan det nok være muligt, at denne Omstændighed har bidraget meget til, at Hertugen ikke oftere var sammen med sin Broder, nemlig fordi han ikke kunde finde sig til Rette i dennes Omgivelser; for Erik var det vistnok ogsaa belejligst at optræde uden Broderen ved Siden, da en Sammenligning mellem dem alt for meget vilde falde ud til dennes Fordeel. Erik var sygelig, halt, og ganske vist overhoved af et uanseeligt og mindre fordeelagtigt Ydre, medens det derimod rimeligviis tydeligt aabenbarede sig i Hertugens Udvortes, at han var sin Broder langt overlegen i Kraft og Evner; i det mindste synes man at maatte slutte af det Tilnavn „Haalegg“ (d. e. Højlegg) der gaves ham af Islændingerne, at han har været høj af Væxt, et Fortrin, Nordmændene altid satte megen Priis paa hos sine Fyrster.
Folkets Vilkaar synes under Kong Eriks Myndighedstid at have været taalelig gode, i det mindste tales der efter Uaaret og Sygdommen i 1283 ikke om nogen større Ulykker, som overgik det. Thi at der om Vintren 1296 indtraf en usedvanligt sterk Frost, saa at man skal have kunnet ride fra Oslo til Jylland[2], behøver ikke at have medført nogen
- ↑ Se Holmboe das älteste Münzwesen Norw. S. 42. Her anføres fem Varieteter, a) en Pening: paa Fremsiden + REX ERICVS: en Krone, paa Bagsiden + CRVX : IH(ES)V XPI: et Kors; b) en Halvpening, paa Fremsiden + ERIC MAGN REX NORVEG: det norske Vaabenskjold med Løven, paa Bagsiden CRV. SCA . IIIV.XPI. Et stort Liljekors, med Liljer mellem Armene; c) Halvpening, paa Fremsiden + ERIC MAG REX NORVE – det norske Vaabenskjold – paa Bagsiden som den foregaaende; d) Pening, paa Fremsiden + ERICVS REX NORWEG – kronet Ansigt – paa Bagsiden + CIVITAS: BERGENSIS. Kors med Rosetter mellem Armene; e) Halvpening, paa Fremsiden + ERICVS REX – kronet Ansigt – paa Bagsiden CRVX : CRISTI i et Kors med et Smaakors mellem Armene.
- ↑ Se Annalerne i Fants Scr. rer. Svec I. S. 26, 55.
