Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/345

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
323
1299. Kong Eriks Forhold til ſin Broder og de norſke Stormænd.

Ulempe, eller at regnes ſom nogen Landeplage. Den Omſtændighed, at Norge kunde udholde de hyppige Krigstog til Danmark uden, ſom det ſynes, at føle ſig ſaa ſærdeles trykket derved, røber en temmelig god Forfatning; af den Umag, den franſke Kong Philip aabenbart gjorde ſig for at faa Norge paa ſin Side, og af de Forpligtelſer, Hr. Audun Hugleiksſøn paa Norges Vegne kunde vedtage — om han end her lovede alt for meget — kan man dog ſlutte ſaa meget, at Norge endnu vejede meget i den politiſke Vegtſkaal, og at det norſke Folk i Udlandet betragtedes ſom mægtigt og krigerſk. Men hvad man kunde befrygte, om Kong Erik havde levet længer, det var viſtnok, at Ariſtokratiet paany ſkulde faa for ſtor Overhaand ved Siden af hans perſonlige Svaghed, og at et Lendermandsvelde, liigt det, der havde fundet Sted under Harald Gilles Sønner og Magnus Erlingsſøn, men langt mere utaaleligt, fordi det ikke hvilede paa de national-patriarchalſke Forhold, ſom hiint, ſkulde være blevet oprettet. Under Formynder-Regjeringen havde Baronerne viſtnok allerede forſøgt det, og virkelig udøvet en ikke ringe Magt, men de hemmedes dog viſt endeel af den myndige Dronning, og da hendes Søn opnaaede den legale Myndighedsalder, vidſte hun med ſaa kraftig Haand at gribe Regjeringens Tøjler, at kun den enkelte, hun ſelv begunſtigede, kunde naa nogen mere fremragende Magt. Da hun var død, og den velmenende, men ſvage, Konge ſelv ſkulde regjere, kom der en gunſtigere Tid for Ariſtokraterne. Hvis der da havde været forundt Kong Erik et langt Liv, vilde de upaatvivleligt ikke have endt, førend Kongemagten blot var bleven til en Skygge af hvad den var i Haakon Haakonsſøns og Magnus Haakonsſøns Dage. Nu kunde man viſtnok, med Blikket vendt mod de Begivenheder, der nogle Menneſkealdre ſenere fandt Sted, friſtes til at ſpørge, om Norge ikke vilde have været vel faren med en ſaadan Tingenes Orden. At den maaſkee vilde have bevaret Folkets Selvſtændighed længere end denne bevaredes, ja muligviis endog vedligeholdt den ud over de kritiſke Perioder, er ſandſynligt, men en anden Sag er det, om dette igjen vilde have været til Norges ſande Gavn. I alle Fald er det her ikke Stedet nærmere at underſøge dette. Her være det nok at bemerke at Kong Eriks Død, og hans Broder Hertug Haakons Tronbeſtigelſe, bragte den Udvikling af det monarchiſke Princip, der ſiden Kong Magnus’s Død havde været ſtandſet, atter i Gang.

90. Hertug Haakon bliver Konge. Han hyldes og krones i Nidaros. Audun Hugleiksſøn fængſlet.


Da Kong Erik døde, kun efterladende ſig en toaarig Datter, ingen Søn, var hans Broder Hertug Haakon ifølge Loven den rette Tron-