Jakob formodentlig netop paa den Tid havde grundlagt, maaskee endog paa det i selvsamme Sted, der kaldtes Varderhø eller Vardhø, og hvor, som vi have seet, lignende Møder tidligere havde været holdte, nemlig i 1283 og 1293. Den norske Konge indfandt sig til dette Møde i Spidsen for en Flaade, eller havde, som det heed, Leding fra Norge, hvad enten nu denne Leding allerede var udbuden førend Mødet aftaltes i Kjøbenhavn, eller senere[1]. Sandsynligviis var ogsaa Hertug Haakon i Følge med ham. Om Forhandlingerne selv erfares intet nærmere, kun siges der saa meget, at der sluttedes en ny Overeenskomst, eller rettere en ny Stilstand, mellem begge Konger, saavidt skjønnes, til Midsommer 1300[2], og omtrent paa de samme Vilkaar som det forrige, idet; mindste blev det fremdeles vedtaget, at ingen af de Fredløse maatte opholde sig paa nogen Ø, hvor Kongen var paa samme Tid, eller overhoved nogensteds lade sig see for ham. Der er end videre al Grund til at tro, at Hertug Haakon ved denne Lejlighed selv underhandlede med Fyrst Vitslav, der sandsynligviis var tilstede, siden han nys forud havde beseglet Lejdebrevet som Forlover, om et Giftermaal med hans Datterdatter Euphemia, hvis Fader, Günther af Arnstein, Greve af Ruppin, allerede var død 1284, og for hvem Vitslav ganske traadte i Faders i Sted[3]. Thi det er vist, at Haakon egtede hende i den første Halvdeel
- ↑ Den 28de Juni, altsaa senere end den Tid, der var berammet til Mødet paa Eegholm, var dog Hertugen endnu i Oslo, thi da udgav han den store Retterbod for Færøerne. Der siges i det kgl. Haandskrift af de isl. Annaler, at Hr. Sturla Jonssøn og Thorleif Lagmand i 1298 kom ud til Island; i Flatø-Annalerne, som for Resten henføre dette til 1299, tilføjes det, at de medbragte Breve, som stevnede tolv Bønder og tolv haandgangne Mænd over til Norge. Da hiint Haandskrift altid plejer at have den rigtige Læsemaade, er ogsaa vistnok dets Angivelse om de tvende Herrers Ankomst til Island i 1298 den rette; men i saa Fald maa ogsaa de af dem medbragte Stevningsbreve være komne til Island i 1298, ikke 1299. Her kunde man fristes til at tro, at disse Stevninger, især af de haandgangne Mænd, havde Hensyn til Ledingen.
- ↑ Det var nemlig netop ved den Tid, at Haakon efter at være bleven Konge gjorde sit første Tog til Danmark.
- ↑ Om Euphemias Slægtskabsforhold findes der fuldstændig Oplysning i Michel, Gesch. der geistl. Stiftungen der Mark Brandenburg, IV. S. 4 og 5, hvor kun den Fejl er begaaet, at Euphemias Morfader kaldes Jaromar, ikke Vitslav. Greverne af Ruppin stammede fra en gammel thüringsk Ætt, der besad Familieborgen Arnstein, hvorfor ogsaa Günther af Ruppin i et Brev af 1256 kalder sig Günther af Arnstein, Greve af Mühlingen (hans ældre Broder Walter havde da Ruppin). Günthers og Walters Fader Gebhard var død 1256, Walter døde 1279, og Günther som rigtignok allerede 1273 kalder sig Greve af Ruppin, døde 1284. Han havde to Døtre, Euphemia og Sophie,
eller Fiskerleje allerede tidligere har ligget der, og at dette er det Getkjerr, der herjedes af Nordmændene i 1256, se ovf. IV. 1. 8. 154.
