Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/340

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
318
Erik Magnusſøn.

Jakob formodentlig netop paa den Tid havde grundlagt, maaſkee endog paa det i ſelvſamme Sted, der kaldtes Varderhø eller Vardhø, og hvor, ſom vi have ſeet, lignende Møder tidligere havde været holdte, nemlig i 1283 og 1293. Den norſke Konge indfandt ſig til dette Møde i Spidſen for en Flaade, eller havde, ſom det heed, Leding fra Norge, hvad enten nu denne Leding allerede var udbuden førend Mødet aftaltes i Kjøbenhavn, eller ſenere[1]. Sandſynligviis var ogſaa Hertug Haakon i Følge med ham. Om Forhandlingerne ſelv erfares intet nærmere, kun ſiges der ſaa meget, at der ſluttedes en ny Overeenskomſt, eller rettere en ny Stilſtand, mellem begge Konger, ſaavidt ſkjønnes, til Midſommer 1300[2], og omtrent paa de ſamme Vilkaar ſom det forrige, idet; mindſte blev det fremdeles vedtaget, at ingen af de Fredløſe maatte opholde ſig paa nogen Ø, hvor Kongen var paa ſamme Tid, eller overhoved nogenſteds lade ſig ſee for ham. Der er end videre al Grund til at tro, at Hertug Haakon ved denne Lejlighed ſelv underhandlede med Fyrſt Vitſlav, der ſandſynligviis var tilſtede, ſiden han nys forud havde beſeglet Lejdebrevet ſom Forlover, om et Giftermaal med hans Datterdatter Euphemia, hvis Fader, Günther af Arnſtein, Greve af Ruppin, allerede var død 1284, og for hvem Vitſlav ganſke traadte i Faders i Sted[3]. Thi det er viſt, at Haakon egtede hende i den førſte Halvdeel

    eller Fiſkerleje allerede tidligere har ligget der, og at dette er det Getkjerr, der herjedes af Nordmændene i 1256, ſe ovf. IV. 1. 8. 154.

  1. Den 28de Juni, altſaa ſenere end den Tid, der var berammet til Mødet paa Eegholm, var dog Hertugen endnu i Oslo, thi da udgav han den ſtore Retterbod for Færøerne. Der ſiges i det kgl. Haandſkrift af de isl. Annaler, at Hr. Sturla Jonsſøn og Thorleif Lagmand i 1298 kom ud til Island; i Flatø-Annalerne, ſom for Reſten henføre dette til 1299, tilføjes det, at de medbragte Breve, ſom ſtevnede tolv Bønder og tolv haandgangne Mænd over til Norge. Da hiint Haandſkrift altid plejer at have den rigtige Læſemaade, er ogſaa viſtnok dets Angivelſe om de tvende Herrers Ankomſt til Island i 1298 den rette; men i ſaa Fald maa ogſaa de af dem medbragte Stevningsbreve være komne til Island i 1298, ikke 1299. Her kunde man friſtes til at tro, at disſe Stevninger, iſær af de haandgangne Mænd, havde Henſyn til Ledingen.
  2. Det var nemlig netop ved den Tid, at Haakon efter at være bleven Konge gjorde ſit førſte Tog til Danmark.
  3. Om Euphemias Slægtſkabsforhold findes der fuldſtændig Oplysning i Michel, Geſch. der geiſtl. Stiftungen der Mark Brandenburg, IV. S. 4 og 5, hvor kun den Fejl er begaaet, at Euphemias Morfader kaldes Jaromar, ikke Vitſlav. Greverne af Ruppin ſtammede fra en gammel thüringſk Ætt, der beſad Familieborgen Arnſtein, hvorfor ogſaa Günther af Ruppin i et Brev af 1256 kalder ſig Günther af Arnſtein, Greve af Mühlingen (hans ældre Broder Walter havde da Ruppin). Günthers og Walters Fader Gebhard var død 1256, Walter døde 1279, og Günther ſom rigtignok allerede 1273 kalder ſig Greve af Ruppin, døde 1284. Han havde to Døtre, Euphemia og Sophie,