Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/339

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
317
1298. Møde paa Balgø.

have været beſtemt, at det Møde, der ſkulde have været holdt paa Eegholm, nu ſkulde udſættes til Mariemesſe ſidere (8de Septbr.), og holdes paa Preſtholm eller det nærliggende Balgø[1] ved Hallands Kyſt. Til dette Møde udſtedte den danſke Konge og hans Broder Junker Chriſtopher et Lejdebrev for Kong Erik i Norge og Hertug Haakon; og Brevet beſegledes tilligemed Kongen og hans Broder ogſaa af Fyrſt Vitſlav af Rügen, Hertug Erik af Sønderhalland og tolv danſke Herrer (hvoriblandt den før omtalte Nils Brok), der herved indeſtod for, at Lejdet ſkulde iagttages og aflagde Eed paa, at hvis Danekongen handlede derimod, ſkulde det ſtaa enhver frit for at ſkjelde ham ud, hans Underſaatter ſkulde være løſte fra deres Troſkabseed, alt hans Arvegods, rørligt eller urørligt, ſkulde hefte ſom Underpant, alle den norſke Konges Fordringer ſkulde have Fremme, og Erkebiſkoppen i Nidaros med ſit Capitel ſkulde kunne ſætte Danekongen i Bann. Lejdet ſkulde gjelde for de norſke Fyrſter og deres Følge i 15 Dage, fra oven nævnte 8de September at regne, dog maatte Junker Erik af Langeland H, den jydſke Hertugs Broder, og de Fredløſe ikke indfinde ſig der, eller komme Mødet nærmere, end til Helgø, ligeſom heller ikke Agmund Dans, der altſaa paa denne Tid maa have været i den Unaade hos Kong Erik, ſom ovenfor er omtalt, maatte komme det nærmere end til Aaby. For øvrigt ſkulde den af Hr. Bjarne og Hr. Audun nys ſluttede Aftale, hvis nærmere Beſtemmelſer man ikke kjender, ſtaa ved Magt[2].

Det aftalte Møde fandt virkelig Sted, og, ſom man af ſenere Brevſkaber kan ſee, paa Balgø, der ligeſom Preſtholm ej ligger langt fra Vardberg, hvilket Slot, der nævnes ſom færdigt ſyv Aar efter[3], Grev

    paa Valget; det heder nemlig — efter Huitfelds ſkjødesløſe Uddrag —: „at den Forhandling, ſom kort tilforn var gjort i Kjøbenhavn med Herre Lennert Birkerø og Odder Hugleiksſøn paa Herrernes Vegne, ſkulde ſtaa ved Magt“. I disſe Navne gjenkjendes ſtrax de latinſke Former Bernardus de Benkereye og Odwynus Huglaci.

  1. Han var altſaa paa denne Tid atter i Fiendſkab med Danekongen, men Anledningen dertil kjendes ikke.
  2. Huitfeld I. S. 310, 311, Suhm XI. S. 277, 278.
  3. Vardberg Slot nævnes neppe tidligere end i det Brev af 8de Marts 1305, hvorved Grev Jakob af Halland afſtaar ſit Grevſkab til Kong Haakon, blandt andet for den Biſtand, han havde ydet ham i at opføre Hunehals og Vardberg Slotte (Dipl. Norv. IV. 60). Det gamle Vardberg laa næſten en Miils Vej nordenfor det nuværende, ganſke nær ved det før omtalte Varø, og det er derfor al Grund til at antage, at Varderhø er det ſelvſamme Sted, ſom det, hvor Vardberg Slot byggedes. Det er ikke uſandſynligt, at et Slags Flekke