Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
317
1298. Møde paa Balgø.

have været bestemt, at det Møde, der skulde have været holdt paa Eegholm, nu skulde udsættes til Mariemesse sidere (8de Septbr.), og holdes paa Prestholm eller det nærliggende Balgø[1] ved Hallands Kyst. Til dette Møde udstedte den danske Konge og hans Broder Junker Christopher et Lejdebrev for Kong Erik i Norge og Hertug Haakon; og Brevet besegledes tilligemed Kongen og hans Broder ogsaa af Fyrst Vitslav af Rügen, Hertug Erik af Sønderhalland og tolv danske Herrer (hvoriblandt den før omtalte Nils Brok), der herved indestod for, at Lejdet skulde iagttages og aflagde Eed paa, at hvis Danekongen handlede derimod, skulde det staa enhver frit for at skjelde ham ud, hans Undersaatter skulde være løste fra deres Troskabseed, alt hans Arvegods, rørligt eller urørligt, skulde hefte som Underpant, alle den norske Konges Fordringer skulde have Fremme, og Erkebiskoppen i Nidaros med sit Capitel skulde kunne sætte Danekongen i Bann. Lejdet skulde gjelde for de norske Fyrster og deres Følge i 15 Dage, fra oven nævnte 8de September at regne, dog maatte Junker Erik af Langeland H, den jydske Hertugs Broder, og de Fredløse ikke indfinde sig der, eller komme Mødet nærmere, end til Helgø, ligesom heller ikke Agmund Dans, der altsaa paa denne Tid maa have været i den Unaade hos Kong Erik, som ovenfor er omtalt, maatte komme det nærmere end til Aaby. For øvrigt skulde den af Hr. Bjarne og Hr. Audun nys sluttede Aftale, hvis nærmere Bestemmelser man ikke kjender, staa ved Magt[2].

Det aftalte Møde fandt virkelig Sted, og, som man af senere Brevskaber kan see, paa Balgø, der ligesom Prestholm ej ligger langt fra Vardberg, hvilket Slot, der nævnes som færdigt syv Aar efter[3], Grev

    paa Valget; det heder nemlig – efter Huitfelds skjødesløse Uddrag –: „at den Forhandling, som kort tilforn var gjort i Kjøbenhavn med Herre Lennert Birkerø og Odder Hugleikssøn paa Herrernes Vegne, skulde staa ved Magt“. I disse Navne gjenkjendes strax de latinske Former Bernardus de Benkereye og Odwynus Huglaci.

  1. Han var altsaa paa denne Tid atter i Fiendskab med Danekongen, men Anledningen dertil kjendes ikke.
  2. Huitfeld I. S. 310, 311, Suhm XI. S. 277, 278.
  3. Vardberg Slot nævnes neppe tidligere end i det Brev af 8de Marts 1305, hvorved Grev Jakob af Halland afstaar sit Grevskab til Kong Haakon, blandt andet for den Bistand, han havde ydet ham i at opføre Hunehals og Vardberg Slotte (Dipl. Norv. IV. 60). Det gamle Vardberg laa næsten en Miils Vej nordenfor det nuværende, ganske nær ved det før omtalte Varø, og det er derfor al Grund til at antage, at Varderhø er det selvsamme Sted, som det, hvor Vardberg Slot byggedes. Det er ikke usandsynligt, at et Slags Flekke