med sin Broder Junker Christopher, saa at der endog nær var kommet til alvorlige Fiendtligheder mellem dem[1]; uagtet Striden denne Gang blev bilagt, var dog dette det første ydre Tegn paa en Uenighed, som siden gik meget videre.
Den danske Konge havde saaledes al Aarsag til at glæde sig over, at der for Øjeblikket var Stilstand med Norge, og til at ønske at den ved det forestaaende Møde paa Eegholm maatte blive fornyet. Den blev imidlertid ikke ganske saa samvittighedsfuldt overholdt, som man skulde have ventet; i det mindste klagede man fra begge Sider over at den krænkedes. Fornemmelig ankede de Fredløse over, at de dem ved Stilstanden givne Løfter ikke fuldstændigt opfyldtes. Ifølge disse sendte vel den danske Konge, som det heder, strax efter Stilstandens Afslutning Breve til alle Landsthing, at saavel de norske Fyrsters, som de Fredløses Mødrenegods skulde oplades dem, og det blev dem ogsaa virkelig opladt, baade hvad Kongen selv og hans Broder Junker Christopher havde i sit Værge. Men de Fredløse eller deres Fuldmægtige fik, heder det videre, ikke beholde det længer end til alt Kornet var tærsket og Landgildet skulde oppebæres, thi da toge de kongelige det atter fra dem, baade i Sjæland, Skaane og Halland, og da en Hr. Thorkil Magnussøn, stolende paa det Tilsagn, at de Fredløse skulde have Grid paa de mindre Øer, men kun ikke paa Hovedlandene, havde sendt sine Svenne til Lesø, hvor han synes at have haft Ejendomme, kom endeel af de kongelige over dem, toge dem alle til Fange tilligemed en Frænde af Hr. Thorkil, som de førte til Aalborg, hvor han siden blev henrettet, og optoge af Hr. Thorkils Gods til henved 300 Mkrs. Værdi. Siden lod ogsaa Kongen optage noget af hans Gods, og endelig røvede Hr. Nils Brok, en af Kongens ypperste Mænd og Raadgivere, samme Hr. Thorkils Systerdatter og bortgiftede hende uden hendes og Frænders Vilje[2]. Paa den anden Side klagedes der oftere fra dansk Side over at de Fredløse ikke havde holdt sig rolige eller Stilstanden efterrettelige. Altsaa var der Stridsemner nok at handle om ved Modet paa Eegholm, der skulde holdes den 24de Juni. Dette blev dog, som man seer, udsat, uvist af hvad Grund; der tales nemlig senere om en Overeenskomst, som Hr. Audun Hugleikssøn og Hr. Bjarne af Bjarkø omtrent ved denne Tid i de norske Fyrsters Navn sluttede i Kjøbenhavn[3], og hvorved det blandt andet synes at
- ↑ Suhm XI. S. 263, 204.
- ↑ Se Kong Haakons Ankeposter i det ovenfor omtalte Manifest af 1307 eller 1308, jfr. Huitfeld I. S. 339 flg., Suhm XI. S. 76 flg.
- ↑ Alt hvad man veed herom, indskrænker tiet til hvad der ytres i det af Danekongen og hans Broder udstedte Lejdebrev for de norske Fyrster til Mødet
