Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/338

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
316
Erik Magnusſøn.

med ſin Broder Junker Chriſtopher, ſaa at der endog nær var kommet til alvorlige Fiendtligheder mellem dem[1]; uagtet Striden denne Gang blev bilagt, var dog dette det førſte ydre Tegn paa en Uenighed, ſom ſiden gik meget videre.

Den danſke Konge havde ſaaledes al Aarſag til at glæde ſig over, at der for Øjeblikket var Stilſtand med Norge, og til at ønſke at den ved det foreſtaaende Møde paa Eegholm maatte blive fornyet. Den blev imidlertid ikke ganſke ſaa ſamvittighedsfuldt overholdt, ſom man ſkulde have ventet; i det mindſte klagede man fra begge Sider over at den krænkedes. Fornemmelig ankede de Fredløſe over, at de dem ved Stilſtanden givne Løfter ikke fuldſtændigt opfyldtes. Ifølge disſe ſendte vel den danſke Konge, ſom det heder, ſtrax efter Stilſtandens Afſlutning Breve til alle Landsthing, at ſaavel de norſke Fyrſters, ſom de Fredløſes Mødrenegods ſkulde oplades dem, og det blev dem ogſaa virkelig opladt, baade hvad Kongen ſelv og hans Broder Junker Chriſtopher havde i ſit Værge. Men de Fredløſe eller deres Fuldmægtige fik, heder det videre, ikke beholde det længer end til alt Kornet var tærſket og Landgildet ſkulde oppebæres, thi da toge de kongelige det atter fra dem, baade i Sjæland, Skaane og Halland, og da en Hr. Thorkil Magnusſøn, ſtolende paa det Tilſagn, at de Fredløſe ſkulde have Grid paa de mindre Øer, men kun ikke paa Hovedlandene, havde ſendt ſine Svenne til Lesø, hvor han ſynes at have haft Ejendomme, kom endeel af de kongelige over dem, toge dem alle til Fange tilligemed en Frænde af Hr. Thorkil, ſom de førte til Aalborg, hvor han ſiden blev henrettet, og optoge af Hr. Thorkils Gods til henved 300 Mkrs. Værdi. Siden lod ogſaa Kongen optage noget af hans Gods, og endelig røvede Hr. Nils Brok, en af Kongens ypperſte Mænd og Raadgivere, ſamme Hr. Thorkils Syſterdatter og bortgiftede hende uden hendes og Frænders Vilje[2]. Paa den anden Side klagedes der oftere fra danſk Side over at de Fredløſe ikke havde holdt ſig rolige eller Stilſtanden efterrettelige. Altſaa var der Stridsemner nok at handle om ved Modet paa Eegholm, der ſkulde holdes den 24de Juni. Dette blev dog, ſom man ſeer, udſat, uviſt af hvad Grund; der tales nemlig ſenere om en Overeenskomſt, ſom Hr. Audun Hugleiksſøn og Hr. Bjarne af Bjarkø omtrent ved denne Tid i de norſke Fyrſters Navn ſluttede i Kjøbenhavn[3], og hvorved det blandt andet ſynes at

  1. Suhm XI. S. 263, 204.
  2. Se Kong Haakons Ankepoſter i det ovenfor omtalte Manifeſt af 1307 eller 1308, jfr. Huitfeld I. S. 339 flg., Suhm XI. S. 76 flg.
  3. Alt hvad man veed herom, indſkrænker tiet til hvad der ytres i det af Danekongen og hans Broder udſtedte Lejdebrev for de norſke Fyrſter til Mødet