Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/333

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
311
1294—1297. Strid mellem Biſkop Arne i Stavanger og hans Capitel.

brødrene, var ſuſpenderet, og hvis han 8 Dage efter Suſpenſionen vedblev fin Forhærdelſe, ifølge den Cantſleren meddeelte apoſtoliſke Bemyndigelſe var excommuniceret[1]. Alt dette frugtede dog ikke ſtort, og Grunden til Biſkoppens Trodſighed ſees at være den, at han imidlertid ſelv ved en Appel fra ſin Side havde faaet Paven til at udnævne andre Dommere; thi allerede den 19de Januar 1296, længe førend Paven kunde have hørt noget om Cantſlerens Dom: ja maaſkee endog førend denne var afſagt, beſkikkede Paven Biſkopperne af Oslo og Hamar ſamt Abbed Halle i Hovedø til at indkalde begge Parter for ſig i Oslo, dømme mellem dem, og ſtrax uden Appel lade Dommen exekvere[2]. I Forventningen af at denne Dom ſkulde falde gunſtigere, eller maaſkee endog kun paa Grund af den Friſt, ſom ved denne nye Foranſtaltning erhvervedes, tillod Biſkoppen ſig end flere Forurettelſer mod Capitlet, og iſær mod en af dets Medlemmer, Ingemund, ſom han dømte fra Embede og ſom nu perſonligt appellerede til Paven, der overdrog hans Sag til de allerede beſkikkede Dommere[3]. Disſe lode Stevningen udgaa den 17de Mai 1297, men da Stevnedagen kom, næſte Søgnedag efter Mariemesſe ſidre (9de Septbr.), mødte kun Capitlets Fuldmægtige, medens Biſkoppen udeblev. Stevningen fornyedes, men med ſamme Udfald, og Dommerne dømte nu Biſkoppen til at erſtatte Modparten dens Omkoſtninger; derpaa udgik den tredie, peremtoriſke, Stevning 21de April 1298, til 2den Juni; men imidlertid lod Biſkop Arne indlevere en Proteſt mod den hele Rettergang, grundet paa alle Slags Udflugter[4]. Han udeblev naturligviis fremdeles, da Stevnedagen kom, men Dommerne afviſte hans Appel ſom ugyldig, og afſagde den 13de Juni en Dom, ganſke til Fordeel for Capitlet og Ingemund. Biſkoppen ſkulde ſætte Capitlet i Beſiddelſe af alt hvad han ulovligt havde berøvet det, og erſtatte det dets Omkoſtninger med 15 Mkr. courant Sølv; Ingemund frikjendtes for Biſkoppens Beſkyldninger og ſkulde have tilbage, hvad der var ham frataget. Dommen blev ved tre Preſter Biſkop Arne lovligt forkyndt, og Banns Straf tilføjet for den, der i Anledning af denne Sag vovede at tilføje Capitlet eller Ingemund nogen Skade. Men Dommens Execution fandt den ſtørſte Modſtand, ej alene af Biſkoppen, men ogſaa af en Deel Preſter, han havde indſat i de af ham afſatte Chorsbrødres Kald, og ſom nu ej vilde give Slip paa disſe[5]. Biſkoppen øvede endog nye Forurettelſer mod Capitlet og

  1. Dipl. Norv. IV. 15.
  2. Sammeſteds IV. 10.
  3. Sammeſt. No. 13.
  4. Sammeſt. No. 16, 17, 20—24.
  5. Sammeſt. No. 25—30.