brødrene, var suspenderet, og hvis han 8 Dage efter Suspensionen vedblev fin Forhærdelse, ifølge den Cantsleren meddeelte apostoliske Bemyndigelse var excommuniceret[1]. Alt dette frugtede dog ikke stort, og Grunden til Biskoppens Trodsighed sees at være den, at han imidlertid selv ved en Appel fra sin Side havde faaet Paven til at udnævne andre Dommere; thi allerede den 19de Januar 1296, længe førend Paven kunde have hørt noget om Cantslerens Dom: ja maaskee endog førend denne var afsagt, beskikkede Paven Biskopperne af Oslo og Hamar samt Abbed Halle i Hovedø til at indkalde begge Parter for sig i Oslo, dømme mellem dem, og strax uden Appel lade Dommen exekvere[2]. I Forventningen af at denne Dom skulde falde gunstigere, eller maaskee endog kun paa Grund af den Frist, som ved denne nye Foranstaltning erhvervedes, tillod Biskoppen sig end flere Forurettelser mod Capitlet, og især mod en af dets Medlemmer, Ingemund, som han dømte fra Embede og som nu personligt appellerede til Paven, der overdrog hans Sag til de allerede beskikkede Dommere[3]. Disse lode Stevningen udgaa den 17de Mai 1297, men da Stevnedagen kom, næste Søgnedag efter Mariemesse sidre (9de Septbr.), mødte kun Capitlets Fuldmægtige, medens Biskoppen udeblev. Stevningen fornyedes, men med samme Udfald, og Dommerne dømte nu Biskoppen til at erstatte Modparten dens Omkostninger; derpaa udgik den tredie, peremtoriske, Stevning 21de April 1298, til 2den Juni; men imidlertid lod Biskop Arne indlevere en Protest mod den hele Rettergang, grundet paa alle Slags Udflugter[4]. Han udeblev naturligviis fremdeles, da Stevnedagen kom, men Dommerne afviste hans Appel som ugyldig, og afsagde den 13de Juni en Dom, ganske til Fordeel for Capitlet og Ingemund. Biskoppen skulde sætte Capitlet i Besiddelse af alt hvad han ulovligt havde berøvet det, og erstatte det dets Omkostninger med 15 Mkr. courant Sølv; Ingemund frikjendtes for Biskoppens Beskyldninger og skulde have tilbage, hvad der var ham frataget. Dommen blev ved tre Prester Biskop Arne lovligt forkyndt, og Banns Straf tilføjet for den, der i Anledning af denne Sag vovede at tilføje Capitlet eller Ingemund nogen Skade. Men Dommens Execution fandt den største Modstand, ej alene af Biskoppen, men ogsaa af en Deel Prester, han havde indsat i de af ham afsatte Chorsbrødres Kald, og som nu ej vilde give Slip paa disse[5]. Biskoppen øvede endog nye Forurettelser mod Capitlet og
Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/333
Denne siden er korrekturlest
311
1294–1297. Strid mellem Biskop Arne i Stavanger og hans Capitel.
