Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
307
1297. Forliget til Tuterø.

thi saa meget er vist, at saadanne Forhandlinger nu meget ivrigt maa have været drevne, thi umiddelbart efter Thinget, eller maaskee endog førend det var sluttet, den 23de Juni, kom der virkelig, under Kongens Megling, i det nærliggende Tuterø Kloster, et Forliig i Stand mellem Erkebiskoppen og Chorsbrødrene, som altsaa maa have ladet sig overtale til at nøjes med den mindelige Afgjørelses-Maade. Forliigsdocumentet, der egentlig kaldes en nærmere Forklaring af det forrige Sommer sluttede midlertidige Forliig[1], blev indgaaet i Overvær af Kongen, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Jon Ragnvaldssøn og Cantsleren, og beseglet, foruden af disse, ogsaa af Erkebiskoppen og Capitlet, samt udstedt i tre ligelydende Gjenparter, til Kongen, Erkebiskoppen og Capitlet. De Bestemmelser, det indeholdt, og som naturligviis netop maa have vedrørt Stridsemnerne, der saaledes aller bedst heraf erfares, vare følgende: 1) Chorsbrødrene skulde vise Erkebiskoppen den skyldige Ærbødighed og Lydighed, og han igjen være dem en mild Fader og behandle dem hæderligt. 2) Chorsbrødrene skulde tages paa Raad med i Udvælgelsen af Biskopper til Island, Grønland, Færøerne og Syderøerne[2], samt ved Bekræftelsen af de andre Biskoppers, Abbeders, Abbedissers og Priorers Valg. 3) Deres Raad og Samtykke udfordredes til Bestyrelsen af alle Kirker i Byen, Præbender og Beneficier i Christkirken, Vejtslekirker paa Landet, og Beneficier uden Sogn; ligeledes til Afsættelse af de dertil engang beskikkede Mænd, men alle andre Kirker paa Landet kunde Erkebiskoppen bortgive uden deres Samtykke. 4) Al Jurisdiction skulde Erkebiskoppen have og udøve med Chorsbrødrenes Raad, men ej interdicere eller bannsætte nogen Læg eller Lærd, naar dette kunde vække Uro og Opsigt, eller overhoved foretage sig noget vigtigere Skridt af dette Slags, uden deres Samtykke. 5) Med deres Raad og Samtykke skulde Erkebiskoppen beskikke Skolemester, Sacristan, Skatmester til at modtage Ofret til St. Olaf m. m., Vicarier og Diaconer. 6) Kirkens Gods og Liggendefæ, Bordstel, Guld, Klenodier og Offer skulle modtages og forvares med Capitlets Vidende og Samtykke, og en eller to af dem have Nøglerne dertil. Af alt hvad der testamenteredes til Nidaros Kirke skulde Erkebiskoppen have det halve og Chorsbrødrene det halve, undtagen hvad der skjenkedes Kirken til Vedligeholdelse og Chorsbrødrene til Aartidehold, eller til Kirkegaarden; men ældre Gaver af Konger, Erkebiskopper og andre for deres Aartid, skulde skiftes efter gammel Skik

  1. Dipl. Norv. III. 39.
  2. Dette er ikke ganske rigtigt, og viser kun at Capitlet i Nidaros har gjort overdrevne Fordringer paa Ret til at besætte visse Biskopsstole. Thi Syderøerne havde siden Biskop Simons Tid (s. o. IV. 1. S. 61) havt et eget Domcapitel, hvilket altsaa Valgretten tilkom.