Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/329

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
307
1297. Forliget til Tuterø.

thi ſaa meget er viſt, at ſaadanne Forhandlinger nu meget ivrigt maa have været drevne, thi umiddelbart efter Thinget, eller maaſkee endog førend det var ſluttet, den 23de Juni, kom der virkelig, under Kongens Megling, i det nærliggende Tuterø Kloſter, et Forliig i Stand mellem Erkebiſkoppen og Chorsbrødrene, ſom altſaa maa have ladet ſig overtale til at nøjes med den mindelige Afgjørelſes-Maade. Forliigsdocumentet, der egentlig kaldes en nærmere Forklaring af det forrige Sommer ſluttede midlertidige Forliig[1], blev indgaaet i Overvær af Kongen, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Jon Ragnvaldsſøn og Cantſleren, og beſeglet, foruden af disſe, ogſaa af Erkebiſkoppen og Capitlet, ſamt udſtedt i tre ligelydende Gjenparter, til Kongen, Erkebiſkoppen og Capitlet. De Beſtemmelſer, det indeholdt, og ſom naturligviis netop maa have vedrørt Stridsemnerne, der ſaaledes aller bedſt heraf erfares, vare følgende: 1) Chorsbrødrene ſkulde viſe Erkebiſkoppen den ſkyldige Ærbødighed og Lydighed, og han igjen være dem en mild Fader og behandle dem hæderligt. 2) Chorsbrødrene ſkulde tages paa Raad med i Udvælgelſen af Biſkopper til Island, Grønland, Færøerne og Syderøerne[2], ſamt ved Bekræftelſen af de andre Biſkoppers, Abbeders, Abbedisſers og Priorers Valg. 3) Deres Raad og Samtykke udfordredes til Beſtyrelſen af alle Kirker i Byen, Præbender og Beneficier i Chriſtkirken, Vejtſlekirker paa Landet, og Beneficier uden Sogn; ligeledes til Afſættelſe af de dertil engang beſkikkede Mænd, men alle andre Kirker paa Landet kunde Erkebiſkoppen bortgive uden deres Samtykke. 4) Al Jurisdiction ſkulde Erkebiſkoppen have og udøve med Chorsbrødrenes Raad, men ej interdicere eller bannſætte nogen Læg eller Lærd, naar dette kunde vække Uro og Opſigt, eller overhoved foretage ſig noget vigtigere Skridt af dette Slags, uden deres Samtykke. 5) Med deres Raad og Samtykke ſkulde Erkebiſkoppen beſkikke Skolemeſter, Sacriſtan, Skatmeſter til at modtage Ofret til St. Olaf m. m., Vicarier og Diaconer. 6) Kirkens Gods og Liggendefæ, Bordſtel, Guld, Klenodier og Offer ſkulle modtages og forvares med Capitlets Vidende og Samtykke, og en eller to af dem have Nøglerne dertil. Af alt hvad der teſtamenteredes til Nidaros Kirke ſkulde Erkebiſkoppen have det halve og Chorsbrødrene det halve, undtagen hvad der ſkjenkedes Kirken til Vedligeholdelſe og Chorsbrødrene til Aartidehold, eller til Kirkegaarden; men ældre Gaver af Konger, Erkebiſkopper og andre for deres Aartid, ſkulde ſkiftes efter gammel Skik

  1. Dipl. Norv. III. 39.
  2. Dette er ikke ganſke rigtigt, og viſer kun at Capitlet i Nidaros har gjort overdrevne Fordringer paa Ret til at beſætte visſe Biſkopsſtole. Thi Syderøerne havde ſiden Biſkop Simons Tid (ſ. o. IV. 1. S. 61) havt et eget Domcapitel, hvilket altſaa Valgretten tilkom.