til, især mellem Erkebiskoppen og Jon Elg, der blandt alle Chorsbrødrene syntes at have været ham mest forhadt, men som derimod sees at have været meget vel anskreven hos den nye Pave, Bonifacius den 8de. Allerede i det følgende Aar maatte Kongen, som det synes efter begge Parters Anmodning, skride ind og megle et foreløbigt Forliig, og i Forbindelse hermed staar det vel, at Paven, til hvem Appellen imidlertid var indløben, ved Skrivelse af 1ste Februar 1297 forordnede Cantsleren Baard Serkssøn til at undersøge Sagen og fælde Dom uden Appel[1]. Dette var formodentlig ogsaa Anledningen til, at Erkebiskop Jørund om Vaaren 1297 selv begav sig til Kongen, hos hvem vi finde ham sammen med Biskop Arne af Skaalholt, da de begge, som nys berettet, paa Agvaldsnes beseglede den angaaende Forliget i den islandske Kirkesag udstedte Skrivelse[2]. Erkebiskoppen har formodentlig villet undgaa den Krænkelse, at underkaste sig en formelig Dom, saa meget mere som han vel var overbeviist om, at denne vilde gaa ham imod, og har saaledes vistnok anvendt al sin Indflydelse hos Kongen og Cantsleren, for at faa dem til, endnu engang at prøve den mindelige Afgjørelses Vej. Man veed ikke nøje, hvad der ved denne Lejlighed blev forhandlet mellem Kongen og Erkebiskoppen, men af det følgende er man berettiget til at slutte, at denne har erklæret sig villig til hvad det skulde være, for at opnaa sit Ønske og faa Kongens Beskyttelse, og at Kongen saavel som hans Raadgivere med Glæde have grebet Lejligheden til at bringe den norske Kirkes Overhoved i et Underdanigheds-Forhold under Kronen, hvorom Erkebiskop Eystein for 130 Aar tilbage aldrig skulde have drømt. Om Sommeren, fortælles der, overvar Kongen Frostathinget (der begyndte den 17de Juni), og gav her, som der siges, mange Anordninger med Erkebiskoppens Raad og Samtykke[3], Hvilke disse Anordninger vare, vides for Resten ikke, maaskee der, naar det kommer til Stykket, alene sigtes til Forhandlingerne med Chorsbrødrene;
- ↑ Sammest. No. 38.
- ↑ Det er maaskee ej uden Betydning, at ikke den beskikkede Cantsler, Baard Serkssøn, beseglede dette Brev, men en Hr. Finn, sandsynligviis en Søn af Gaut paa Mel. Thi Baard har formodentlig enten været for beskjeftiget med Sagen til at følge Kongen, eller maaskee, for at synes mere upartisk, midlertidigt opgivet Cantsler-Embedet saa længe Sagen stod paa. Paven titulerer ham heller ikke for Cantsler, og fersk i et Brev, udstedt af Kongen i Bergen den 29de August (Dipl. Norv. II. 41), besegler han atter som Cantsler. Men muligt er det ogsaa, at Kongen, Erkebiskoppen og Biskop Arne kun har gjort et kortvarigt Besøg til Agvaldsnes, skjønt det er vanskeligt at forstaa, hvorfor de netop der, i Hertugens Besiddelser, skulde afgjøre den islandske Kirkesag.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1297.
