Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/313

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
291
Hoflivet. Kongens og Hertugens Rejſer i Landet.

Krigsbrag), hvilket er et ſaa ſterkt Knald, at kun faa udholde at høre det; frugtſommelige Koner komme for tidligt derved, Mandfolk falde ned af deres Sæder o. a. d.“. Thrand fortalte ſin Ven, Preſten Laurentius fra Island, hvad han behøvede til at frembringe Knaldet, „og det var fire Ting: Ild, Svovl, Pergament og Stry“. Man kan ikke tvivle paa, at Kul og Salpeter ogſaa maa have været med, men at enten Laurentius ſelv har erindret fejl, da han fortalte dette til andre, eller at Nedſkriveren ikke har opfattet Sagen rigtigt. „Denne Hærbreſt“, tilføjes der, „frembringe Folk ofte i Strid, for at de, ſom ikke ere forberedte derpaa, ſkulle tage Flugten“.

Hertug Haakon ſynes ikke at have opholdt ſig ret ofte hos Broderen, efter at han ſelv havde overtaget Hertugdømmets Beſtyrelſe. Det var iſær Krigstogene til Danmark, der bragte Brødrene ſammen, og oftere kom da Kongen til Øſtlandet, end Hertugen til Bergen. Det var ſandſynligviis Dronning Ingeborgs Død i Marts 1287, der ved den Tid kaldte Hertugen til Bergen, hvorfra han den 14de April drog til Tunsberg, i Følge med Kongen, og Aarſagen, hvorfor denne ſaa tidligt begav ſig derhen, var maaſkee Alf Jarls Uroligheder, deels ogſaa Efterretningen om de ſidſte Begivenheder i Danmark, der gjorde det ønſkeligt for ham at være nærmere; til Midſommertid ſkulde han ellers under enhver Omſtændighed indfinde ſig i Tunsberg formedelſt Udbetalingen til de tydſke Stæder (ſ. o. S. 141). Fra Tunsberg udſtedte Kongen og Hertugen, ſom vi have ſeet, i Forening, Beſkyttelſesbrevet for de fredløſe danſke Herrer, den 25de Juni 1287. Siden droge Brødrene hver til ſit. I 1288 var Kong Erik ikke paa Øſtlandet, og befuldmægtigede Hertug Haakon til at underhandle paa ſine Vegne med Tydſkerne (ſ. o. S. 147, 148). I 1289, fra Juni af, vare Brødrene tilſammen paa det danſke Tog, og droge ſiden, ſom vi have ſeet, tilſammen til Throndhjem, ſamt ſenere til Bergen, hvor Hertugen overvintrede, og hvorfra han den 14de Mai i Forening med Kongen udſtedte den forhen (S. 166) omtalte Bekjendtgjørelſe om det med Erkebiſkoppen ſluttede Forlig[1]. Strax efter tiltraadte begge Brødrene, viſtnok fremdeles tilſammen, det andet Krigstog til Danmark[2], men Høſten og Vintren efter tilbragte Hertugen i Oslo[3], Kongen i Bergen, hvor den ſidſte ved Seenhøſtes Tider fornemmelig var optagen med

  1. S. o. S. 162—166.
  2. S. o. S. 178, 179.
  3. Af Forhandlingerne om Margretes Afſendelſe kan man tydeligt ſee, at Hertugen ej var i Bergen ved Høſtetid 1290; den 9de Febr. 1291 udſtedte han ſin nys omtalte Retterbod om Arbejdstaxter for Oplandene, altſaa var han om Vintren i Oslo.