Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/313

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
291
Hoflivet. Kongens og Hertugens Rejser i Landet.

Krigsbrag), hvilket er et saa sterkt Knald, at kun faa udholde at høre det; frugtsommelige Koner komme for tidligt derved, Mandfolk falde ned af deres Sæder o. a. d.“. Thrand fortalte sin Ven, Presten Laurentius fra Island, hvad han behøvede til at frembringe Knaldet, „og det var fire Ting: Ild, Svovl, Pergament og Stry“. Man kan ikke tvivle paa, at Kul og Salpeter ogsaa maa have været med, men at enten Laurentius selv har erindret fejl, da han fortalte dette til andre, eller at Nedskriveren ikke har opfattet Sagen rigtigt. „Denne Hærbrest“, tilføjes der, „frembringe Folk ofte i Strid, for at de, som ikke ere forberedte derpaa, skulle tage Flugten“.

Hertug Haakon synes ikke at have opholdt sig ret ofte hos Broderen, efter at han selv havde overtaget Hertugdømmets Bestyrelse. Det var især Krigstogene til Danmark, der bragte Brødrene sammen, og oftere kom da Kongen til Østlandet, end Hertugen til Bergen. Det var sandsynligviis Dronning Ingeborgs Død i Marts 1287, der ved den Tid kaldte Hertugen til Bergen, hvorfra han den 14de April drog til Tunsberg, i Følge med Kongen, og Aarsagen, hvorfor denne saa tidligt begav sig derhen, var maaskee Alf Jarls Uroligheder, deels ogsaa Efterretningen om de sidste Begivenheder i Danmark, der gjorde det ønskeligt for ham at være nærmere; til Midsommertid skulde han ellers under enhver Omstændighed indfinde sig i Tunsberg formedelst Udbetalingen til de tydske Stæder (s. o. S. 141). Fra Tunsberg udstedte Kongen og Hertugen, som vi have seet, i Forening, Beskyttelsesbrevet for de fredløse danske Herrer, den 25de Juni 1287. Siden droge Brødrene hver til sit. I 1288 var Kong Erik ikke paa Østlandet, og befuldmægtigede Hertug Haakon til at underhandle paa sine Vegne med Tydskerne (s. o. S. 147, 148). I 1289, fra Juni af, vare Brødrene tilsammen paa det danske Tog, og droge siden, som vi have seet, tilsammen til Throndhjem, samt senere til Bergen, hvor Hertugen overvintrede, og hvorfra han den 14de Mai i Forening med Kongen udstedte den forhen (S. 166) omtalte Bekjendtgjørelse om det med Erkebiskoppen sluttede Forlig[1]. Strax efter tiltraadte begge Brødrene, vistnok fremdeles tilsammen, det andet Krigstog til Danmark[2], men Høsten og Vintren efter tilbragte Hertugen i Oslo[3], Kongen i Bergen, hvor den sidste ved Seenhøstes Tider fornemmelig var optagen med

  1. S. o. S. 162–166.
  2. S. o. S. 178, 179.
  3. Af Forhandlingerne om Margretes Afsendelse kan man tydeligt see, at Hertugen ej var i Bergen ved Høstetid 1290; den 9de Febr. 1291 udstedte han sin nys omtalte Retterbod om Arbejdstaxter for Oplandene, altsaa var han om Vintren i Oslo.