Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/314

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
292
Erik Magnusſøn.

ſin Datter Margretes Afſendelſe til Skotland[1]. I hele 1291 ſynes Brødrene ikke at have været ſamlede. I 1292 vare Hertugen, ſom ovenfor omtalt, ved Hallvardsmesſe-Tider i Ryfylke, hvor dengang ogſaa Erkebiſkoppen var.[2]; i Juli finde vi Hertugen i Oslo[3] medens Kongen endnu var i Bergen[4], i Auguſt derimod vare de begge ſamlede i Tunsberg[5] ligeſom det og lader til at de tilbragte Vintren ſammen i Bergen, da de nemlig den 3die Marts i Forening udſtedte Bekræfteleſesbrevet paa en af Sigurd Gulathings Lagmand afſagt Dom[6]. Siden ſkiltes de ad for nogle Maaneder, idet Hertugen drog til Oplandene, ſandſynligviis over Land, da han allerede inden Udgangen af Marts var paa Hamar[7], medens Kongen derimod forblev i Bergen; de ſamledes ſiden, i Juli eller Auguſt Maaned, til et nyt Danmarkstog ſaaledes ſom det ovenfor er berettet. Vintren 1293—1294 ſynes Brødrene at have tilbragt hver i ſit Hjem; men om Sommeren vare de atter ſammen, deels ſom man maa formode, paa det ovenfor antagne Tog til Danmark og Mødet i Kjøbenhavn, deels i Tunsberg, for at underhandle med Tydſkerne[8]. Vintren 1294—1295 vare de ligeledes hver for ſig, Erik i Bergen og Haakon paa Øſtlandet[9]. Men om Sommeren, vare de, ſom vi have ſeet, ſammen paa det ſtore Tog til Danmark, der ſluttede med Stilſtanden i Hegnesgavl[10]. Efter Hjem-

  1. S. o. S. 193—195.
  2. Hertugens før omtalte Beſkyttelſesbrev for Chorsbrødrene i Stavanger, dateret Stavanger den 12te Mai 1292; Dipl. Norv. I. No. 80, jvfr. Erkebiſkoppens Brev fra Stavanger af 30te Mai 1292, Dipl. Norv. II. 31.
  3. Se det før omtalte Brev, dateret Oslo, Tredievaka 13 Hert. Aar; Dipl. Norv. III. 209.
  4. Se Kongens Frihedsbrev for Bremerne af 15de Juli 1292, ſe ovenfor S. 209.
  5. Den 11te Aug. udſtedte de i Forening Sikkerhedsbrevet for de Lübeckere og Stralſundere, der beſøgte Hjelm og Hunehals, ſ. o. S. 207.
  6. Dipl. Norv. III. 33.
  7. Dette er en yderligere Beſtyrkelſe paa, at det oftere omtalte Brev, ſom Hertugen udſtedte i Oslo á þriðjavöku i ſit 13de Riges Aar, ej kan være udſtedt 25de Marts 1293, men maa være at henføre til Juli 1292. Hertil kan vel ogſaa lægges, at Brevet ſiges at være ſkrevet af „Gabriel Klerk“; men denne havde, ſom man maa ſlutte af Hertugens Anbefalingsbrev for ham til den engelſke Konge af 22de Marts 1293 (ſ. o. S. 201) allerede forladt Hertugens Tjeneſte, førend han kunde ſkrive et Brev den 25de.
  8. S. o. S. 215, 217, 234 fgg.
  9. Dette ſees deels af Laurentius’s Saga Cap. 8, deels deraf, at Kongen den 9de Marts 1295 udgav ſin Retterbod for Bergen i denne Stad, uden at nævne Hertugen.
  10. S. o. S. 221—231.