sin Datter Margretes Afsendelse til Skotland[1]. I hele 1291 synes Brødrene ikke at have været samlede. I 1292 vare Hertugen, som ovenfor omtalt, ved Hallvardsmesse-Tider i Ryfylke, hvor dengang ogsaa Erkebiskoppen var.[2]; i Juli finde vi Hertugen i Oslo[3] medens Kongen endnu var i Bergen[4], i August derimod vare de begge samlede i Tunsberg[5] ligesom det og lader til at de tilbragte Vintren sammen i Bergen, da de nemlig den 3die Marts i Forening udstedte Bekræftelesesbrevet paa en af Sigurd Gulathings Lagmand afsagt Dom[6]. Siden skiltes de ad for nogle Maaneder, idet Hertugen drog til Oplandene, sandsynligviis over Land, da han allerede inden Udgangen af Marts var paa Hamar[7], medens Kongen derimod forblev i Bergen; de samledes siden, i Juli eller August Maaned, til et nyt Danmarkstog saaledes som det ovenfor er berettet. Vintren 1293–1294 synes Brødrene at have tilbragt hver i sit Hjem; men om Sommeren vare de atter sammen, deels som man maa formode, paa det ovenfor antagne Tog til Danmark og Mødet i Kjøbenhavn, deels i Tunsberg, for at underhandle med Tydskerne[8]. Vintren 1294–1295 vare de ligeledes hver for sig, Erik i Bergen og Haakon paa Østlandet[9]. Men om Sommeren, vare de, som vi have seet, sammen paa det store Tog til Danmark, der sluttede med Stilstanden i Hegnesgavl[10]. Efter Hjem-
- ↑ S. o. S. 193–195.
- ↑ Hertugens før omtalte Beskyttelsesbrev for Chorsbrødrene i Stavanger, dateret Stavanger den 12te Mai 1292; Dipl. Norv. I. No. 80, jvfr. Erkebiskoppens Brev fra Stavanger af 30te Mai 1292, Dipl. Norv. II. 31.
- ↑ Se det før omtalte Brev, dateret Oslo, Tredievaka 13 Hert. Aar; Dipl. Norv. III. 209.
- ↑ Se Kongens Frihedsbrev for Bremerne af 15de Juli 1292, se ovenfor S. 209.
- ↑ Den 11te Aug. udstedte de i Forening Sikkerhedsbrevet for de Lübeckere og Stralsundere, der besøgte Hjelm og Hunehals, s. o. S. 207.
- ↑ Dipl. Norv. III. 33.
- ↑ Dette er en yderligere Bestyrkelse paa, at det oftere omtalte Brev, som Hertugen udstedte i Oslo á þriðjavöku i sit 13de Riges Aar, ej kan være udstedt 25de Marts 1293, men maa være at henføre til Juli 1292. Hertil kan vel ogsaa lægges, at Brevet siges at være skrevet af „Gabriel Klerk“; men denne havde, som man maa slutte af Hertugens Anbefalingsbrev for ham til den engelske Konge af 22de Marts 1293 (s. o. S. 201) allerede forladt Hertugens Tjeneste, førend han kunde skrive et Brev den 25de.
- ↑ S. o. S. 215, 217, 234 fgg.
- ↑ Dette sees deels af Laurentius’s Saga Cap. 8, deels deraf, at Kongen den 9de Marts 1295 udgav sin Retterbod for Bergen i denne Stad, uden at nævne Hertugen.
- ↑ S. o. S. 221–231.
