Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/304

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
282
Erik Magnusſøn.

det rimeligere, at man antog ham gift med en Slægtning af Kong Edward i England, ſaaledes ſom det fra førſt af var paatænkt.

84. Kong Eriks Lovgivnings- og Regjerings-Virkſomhed. Bergens Tilvext. Oprettelſe af Taverneshuſe. Anſeede Stormænd. Livet ved Kongens Hof. Opdagelſesrejſer.


Til Kong Eriks adminiſtrative og legislatoriske Virkſomhed, efter at han ſelv havde overtaget Regjeringen, kjende vi mindre end til Hertug Haakons, og ſkjønt dette vel for en Deel kan tilſkrives tilfældige Omſtændigheder, maa Aarſagen dog væſentlig ſøges deri, at han udrettede mindre, deels fordi han var af en mindre kraftig og foretagelſeslyſten Charakteer overhoved, deels og fordi hans Tid og Opmerkſomhed var mere optagen med den danſke Krig, Forhandlingerne med de tydſke Stæder, de ſkotſk-engelſke Anliggender, Ordningen af Forholdene paa Island, og endeligen de heftige Stridigheder mellem Erkebiſkoppen og hans Chorsbrødre. Bergen var Kong Eriks faſte Reſidens, hvor han ſynes at have tilbragt hver eneſte Juul[1], uden at man dog finder Spor til at han ſaaledes ſøgte at forſkjønne den ved Bygninger og forherlige den ved kirkelige Stiftelſer, ſom hans Fader før ham, eller ſom hans Broder gjorde i Oslo. Alt, hvad vi vide herom, er at Arbejdet paa den nye Apoſtelkirke, hvilken hans Fader havde grundlagt, under ham maa være blevet fortſat, ſiden Kirken kunde indvies nogle faa Aar efter hans Død. Det lader endog til, at Forſtaaelſen mellem ham og Bergens Borgere ikke altid har været den bedſte, thi i de indledende Ord til den af os tidligere omtalte Retterbod, eller Retteerbodſamling, ſom han i 1295 udgav for Bergen, ytrer han ſig ſaaledes: „det er Gud og de gode Mænd, ſom dagligen have været hos os, bekjendt, at vi have haft ſtørre Velvilje for eder, end for nogen anden Kjøbſtad i Landet; men ſkjønt I paa eders Side have viiſt ſtørre Ulydighed i mange Stykker, end vi ventede, ſaa ville vi dog ej give alle Mænd Skyld derfor, men kun dem, der ere de fremmeſte deri“. Disſe Ord kunne vel tildeels iſær

  1. Naar vi underſøge de os levnede Breve, der ere udſtedte af Kong Erik, ville vi ſee at de næſten alle, med nogle ſaa Undtagelſer, ere udſtedte i Bergen; de, ſom ere givne fra Tunsberg, Nidaros, eller fra Danmark paa hans Krigstog, ere alle udſtedte om Sommeren. Det maa anſees ſom en merkelig Undtagelſe, at han 1289 drog ſeenhøſtes til Throndhjem, og blev der til 30te November. Men ſelv da, ſaa ſeent paa Aaret, vendte han tilbage til Bergen, hvor han altſaa blev om Julen. Annalerne fortælle, at han 4de Paaſkedag (5te April) derefter (1290) bar Kronen, uden at oplyſe, hvad Anledningen dertil var. Det maa have været en eller anden ſtor Feſt.