det rimeligere, at man antog ham gift med en Slægtning af Kong Edward i England, saaledes som det fra først af var paatænkt.
Til Kong Eriks administrative og legislatoriske Virksomhed, efter at han selv havde overtaget Regjeringen, kjende vi mindre end til Hertug Haakons, og skjønt dette vel for en Deel kan tilskrives tilfældige Omstændigheder, maa Aarsagen dog væsentlig søges deri, at han udrettede mindre, deels fordi han var af en mindre kraftig og foretagelseslysten Charakteer overhoved, deels og fordi hans Tid og Opmerksomhed var mere optagen med den danske Krig, Forhandlingerne med de tydske Stæder, de skotsk-engelske Anliggender, Ordningen af Forholdene paa Island, og endeligen de heftige Stridigheder mellem Erkebiskoppen og hans Chorsbrødre. Bergen var Kong Eriks faste Residens, hvor han synes at have tilbragt hver eneste Juul[1], uden at man dog finder Spor til at han saaledes søgte at forskjønne den ved Bygninger og forherlige den ved kirkelige Stiftelser, som hans Fader før ham, eller som hans Broder gjorde i Oslo. Alt, hvad vi vide herom, er at Arbejdet paa den nye Apostelkirke, hvilken hans Fader havde grundlagt, under ham maa være blevet fortsat, siden Kirken kunde indvies nogle faa Aar efter hans Død. Det lader endog til, at Forstaaelsen mellem ham og Bergens Borgere ikke altid har været den bedste, thi i de indledende Ord til den af os tidligere omtalte Retterbod, eller Retteerbodsamling, som han i 1295 udgav for Bergen, ytrer han sig saaledes: „det er Gud og de gode Mænd, som dagligen have været hos os, bekjendt, at vi have haft større Velvilje for eder, end for nogen anden Kjøbstad i Landet; men skjønt I paa eders Side have viist større Ulydighed i mange Stykker, end vi ventede, saa ville vi dog ej give alle Mænd Skyld derfor, men kun dem, der ere de fremmeste deri“. Disse Ord kunne vel tildeels især
- ↑ Naar vi undersøge de os levnede Breve, der ere udstedte af Kong Erik, ville vi see at de næsten alle, med nogle saa Undtagelser, ere udstedte i Bergen; de, som ere givne fra Tunsberg, Nidaros, eller fra Danmark paa hans Krigstog, ere alle udstedte om Sommeren. Det maa ansees som en merkelig Undtagelse, at han 1289 drog seenhøstes til Throndhjem, og blev der til 30te November. Men selv da, saa seent paa Aaret, vendte han tilbage til Bergen, hvor han altsaa blev om Julen. Annalerne fortælle, at han 4de Paaskedag (5te April) derefter (1290) bar Kronen, uden at oplyse, hvad Anledningen dertil var. Det maa have været en eller anden stor Fest.
