der siden efter, dog neppe førend Haakon var bleven Konge, forflyttedes til Bergen[1]. Et Kloster, der først begynder at nævnes paa denne Tid, men dog maa være ældre end Hertug Haakons Myndighedsperiode, og hvis Oprettelse saaledes ej kan skyldes ham, er St. Laurentii Kloster paa Utstein, en Kongsgaard i Ryfylke, beliggende paa den nu saakaldte Klosterø i Buknfjorden. Det var et regulært Augustiner-Convent, med en Abbed i Spidsen, der erhvervede ikke ubetydelige Besiddelser, og navnlig lige fra dets Stiftelse af synes at have besiddet eller staaet i Forbindelse med St. Olafs Kirke i Stavanger, der altid betjentes af Munke fra Klostret[2].
Da Hertug Haakon endnu var et Barn under den heftige Strid mellem Gejstligheden og de verdslige Herrer, og efter selv at have overtaget Hertugdømmets Bestyrelse viste Kirken og dens Tjenere al sømmelig Liberalitet og Opmerksomhed, fulgte ogsaa heraf, at han i det hele taget stod sig godt med Gejstligheden, og var vel anskreven ved Curien. Herpaa havde man især Beviis, efter at han var bleven Konge; men et Tegn derpaa var det vistnok, at allerede i 1296 fem Erkebiskopper og 12 Biskopper fra forskjellige Kanter, samlede i Rom, udstedte i Forening et Brev, hvorved de „i Betragtning af hans ædle Byrd, store Dyder, tidlige Berømmelse, samt især af hans umaadelige Kjærlighed til Gud og den hellige Kirke, samt af hans øvrige Fromheds Fortjenester“ som en sømmelig Belønning, og for at opmuntre ham til at vedblive saaledes, tilstode alle dem, der, efter at have gjort Bod og Skrifte, hørte Messe i hans eller hans Hustrues Nærværelse, eller med fromt Sind bade for deres eller deres Børns Held, eller deres Sjæle, naar de vare døde, 40 Dages Aflad fra paalagte Poenitentser, med Vedkommende Biskops Tilladelse[3]. Man seer iøvrigt heraf, at disse Prælater paa den Tid stode i den Formening, at Hertug Haakon allerede var gift. Men da det neppe vilde have været nogen Anbefaling for ham hos Paven, om han havde egtet en Fyrstinde af det franske Kongehuus, er
- ↑ Hr. Basse omtales i Brev af 18de Septbr. 1309 (Dipl. Norv. I. 122) som forhenværende Sysselmand i Bergen; i Kong Haakons Brev af 5te Octbr. 1301 nævnes han sammen med Hr. Peter af Spaanheim, en hørdelandsk Ridder, aabenbart i Egenskab af Sysselmand i Bergen. Da han 3 Aar forud var Sysselmand i Stavanger, er det tydeligt, at hans Forflyttelse har fundet Sted ved Tronskiftet.
- ↑ Langes Klosterhistorie, S. 377, 378.
- ↑ Dipl. Norv. II. 38. De her nævnte Erkebiskopper ere fra Bourges, Jerusalem, Ragusa, Salerno og Lyon. – Dagen angives ej, saa at man ej kan see om Brevet er udstedt før eller efter Resultatet af Audun Hugleikssøns Sendelse til Frankrige var blevet bekjendt.
