Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/303

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
281
1296. Hertug Haakons Forhold til Kirken.

der ſiden efter, dog neppe førend Haakon var bleven Konge, forflyttedes til Bergen[1]. Et Kloſter, der førſt begynder at nævnes paa denne Tid, men dog maa være ældre end Hertug Haakons Myndighedsperiode, og hvis Oprettelſe ſaaledes ej kan ſkyldes ham, er St. Laurentii Kloſter paa Utſtein, en Kongsgaard i Ryfylke, beliggende paa den nu ſaakaldte Kloſterø i Buknfjorden. Det var et regulært Auguſtiner-Convent, med en Abbed i Spidſen, der erhvervede ikke ubetydelige Beſiddelſer, og navnlig lige fra dets Stiftelſe af ſynes at have beſiddet eller ſtaaet i Forbindelſe med St. Olafs Kirke i Stavanger, der altid betjentes af Munke fra Kloſtret[2].

Da Hertug Haakon endnu var et Barn under den heftige Strid mellem Gejſtligheden og de verdslige Herrer, og efter ſelv at have overtaget Hertugdømmets Beſtyrelſe viſte Kirken og dens Tjenere al ſømmelig Liberalitet og Opmerkſomhed, fulgte ogſaa heraf, at han i det hele taget ſtod ſig godt med Gejſtligheden, og var vel anſkreven ved Curien. Herpaa havde man iſær Beviis, efter at han var bleven Konge; men et Tegn derpaa var det viſtnok, at allerede i 1296 fem Erkebiſkopper og 12 Biſkopper fra forſkjellige Kanter, ſamlede i Rom, udſtedte i Forening et Brev, hvorved de „i Betragtning af hans ædle Byrd, ſtore Dyder, tidlige Berømmelſe, ſamt iſær af hans umaadelige Kjærlighed til Gud og den hellige Kirke, ſamt af hans øvrige Fromheds Fortjeneſter“ ſom en ſømmelig Belønning, og for at opmuntre ham til at vedblive ſaaledes, tilſtode alle dem, der, efter at have gjort Bod og Skrifte, hørte Mesſe i hans eller hans Huſtrues Nærværelſe, eller med fromt Sind bade for deres eller deres Børns Held, eller deres Sjæle, naar de vare døde, 40 Dages Aflad fra paalagte Poenitentſer, med Vedkommende Biſkops Tilladelſe[3]. Man ſeer iøvrigt heraf, at disſe Prælater paa den Tid ſtode i den Formening, at Hertug Haakon allerede var gift. Men da det neppe vilde have været nogen Anbefaling for ham hos Paven, om han havde egtet en Fyrſtinde af det franſke Kongehuus, er

  1. Hr. Basſe omtales i Brev af 18de Septbr. 1309 (Dipl. Norv. I. 122) ſom forhenværende Sysſelmand i Bergen; i Kong Haakons Brev af 5te Octbr. 1301 nævnes han ſammen med Hr. Peter af Spaanheim, en hørdelandſk Ridder, aabenbart i Egenſkab af Sysſelmand i Bergen. Da han 3 Aar forud var Sysſelmand i Stavanger, er det tydeligt, at hans Forflyttelſe har fundet Sted ved Tronſkiftet.
  2. Langes Kloſterhiſtorie, S. 377, 378.
  3. Dipl. Norv. II. 38. De her nævnte Erkebiſkopper ere fra Bourges, Jeruſalem, Raguſa, Salerno og Lyon. — Dagen angives ej, ſaa at man ej kan ſee om Brevet er udſtedt før eller efter Reſultatet af Audun Hugleiksſøns Sendelſe til Frankrige var blevet bekjendt.