hoved skulde man formode, at Branden i 1287 var den Begivenhed og Anledning, fra hvilken alle Kong Haakons Anlæg, og umiddelbare og middelbare Bygnings-Foranstaltninger i og ved Oslo kunne dateres, at han med den største Iver har søgt at bringe Byen igjen paa Fode, og derfor saavel selv bygget som opmuntret sine Mænd til at bygge, og varigere og solidere end hidtil. Der tales om nogle ham tilhørende Teglhuus[1], hvormed enten maa forstaaes et Teglbrænderi, eller Huse, opførte af Tegl; i begge Tilfælde lære vi heraf, at han lod bygge af dette Materiale. De Gaarde, hans Hofmænd opførte, bleve siden efter, maaskee lige til sildigere Tider, benævnte efter dem, hvilket viser, at i det mindste de vare ganske nye, eller anlagte paa Steder, hvor forhen ingen fandtes. Da nu ligeledes andre Navne paa Gaarde i Oslo synes at være opkomne paa denne Tid, hvoraf enkelte endog vidnede om tydske Ejere, der bosatte sig her, og hvis Familier bleve ganske nationaliserede[2], opstaar der sterk Formodning om, at Hertug Haakons Bestræbelser for at udvide og forskjønne Oslo, der ogsaa fortsattes efter at han var bleven Konge, begynde ligesom en ny Epoche i Byens Historie, som hvis Udgangspunkt man i det nys anførte mest passende kan opstille Alf Jarls Fejde og Branden i 1287.
Hvor vidt Byen Hamar nød noget godt af den Byggelyst, som Hertug Haakon aabenbart havde arvet efter sin Fader, er uvist, paa Grund af manglende Oplysninger. At han tog sig af Stavanger, er umiskjendeligt, skjønt vi nu kun kjende hans Forhold til Chorsbrødrene i denne By, hvilke han tog i sin særskilte Beskyttelse, og hvem han skjenkede Byggetomter[3]. Hans Befalingsmand i Stavanger, og maaskee Sysselmand i Ryfylke, var Ridderen Hr. Basse Guthormssøn,
- ↑ Se nys berørte Gavebrev til Andres Gjest.
- ↑ De to oven anførte Gaarde, Vidarsgaard og Sluppen, havde begge Navne efter Mænd, der stode i Hertugens Tjeneste. Gaarden Pausen heed aabenbart efter Nikolas Paus, der var Lagmand omkring 1230, eller maaskee hans Fader eller Frænde; men „Paus“, det nedertydske Navn for „Pabst“, vidner om tydsk Herkomst, og Familien maa saaledes være indvandret fra Tydskland. Saa og Familien Skult, der ejede Gaarden Skulten. En Tydsker, Herman Skult, omtales i Bergen 1309, se Dipl. Norv. I. 122. „Skult“ er det Midtydske Schultheiß, Schulze, i Christian den 2dens Love kaldet Scultus, paa Hollandsk Schout. Jfr. her det Brev, som Hertugen strax efter Tilendebringelsen af de Alfske Uroligheder tilskrev Lübeck den 19de Aug. 1287, se ovenfor S. 136.
- ↑ Ved Brev, dateret Oslo 19de Febr. 1208, skjenkede Hertug Haakon Chorsbrødrene i Stavanger en Tomt til Gaard, øster paa det Sted, hvor deres Stue stod, ned fra Kirkegaarden lige til Vesten, og fra Gaarden til Hospitalsageren frem til Gaden ved Svithuns Kirkegaard. Hr. Basse Guthormssøn, til hvem Brevet var stilet, fik Besaling at lade Tomten opmaale og indberette Maalet til Hertugen. Dipl. Norv. III. 41.
