Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/302

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
280
Erik Magnusſøn.

hoved ſkulde man formode, at Branden i 1287 var den Begivenhed og Anledning, fra hvilken alle Kong Haakons Anlæg, og umiddelbare og middelbare Bygnings-Foranſtaltninger i og ved Oslo kunne dateres, at han med den ſtørſte Iver har ſøgt at bringe Byen igjen paa Fode, og derfor ſaavel ſelv bygget ſom opmuntret ſine Mænd til at bygge, og varigere og ſolidere end hidtil. Der tales om nogle ham tilhørende Teglhuus[1], hvormed enten maa forſtaaes et Teglbrænderi, eller Huſe, opførte af Tegl; i begge Tilfælde lære vi heraf, at han lod bygge af dette Materiale. De Gaarde, hans Hofmænd opførte, bleve ſiden efter, maaſkee lige til ſildigere Tider, benævnte efter dem, hvilket viſer, at i det mindſte de vare ganſke nye, eller anlagte paa Steder, hvor forhen ingen fandtes. Da nu ligeledes andre Navne paa Gaarde i Oslo ſynes at være opkomne paa denne Tid, hvoraf enkelte endog vidnede om tydſke Ejere, der boſatte ſig her, og hvis Familier bleve ganſke nationaliſerede[2], opſtaar der ſterk Formodning om, at Hertug Haakons Beſtræbelſer for at udvide og forſkjønne Oslo, der ogſaa fortſattes efter at han var bleven Konge, begynde ligeſom en ny Epoche i Byens Hiſtorie, ſom hvis Udgangspunkt man i det nys anførte meſt pasſende kan opſtille Alf Jarls Fejde og Branden i 1287.

Hvor vidt Byen Hamar nød noget godt af den Byggelyſt, ſom Hertug Haakon aabenbart havde arvet efter ſin Fader, er uviſt, paa Grund af manglende Oplysninger. At han tog ſig af Stavanger, er umiskjendeligt, ſkjønt vi nu kun kjende hans Forhold til Chorsbrødrene i denne By, hvilke han tog i ſin ſærſkilte Beſkyttelſe, og hvem han ſkjenkede Byggetomter[3]. Hans Befalingsmand i Stavanger, og maaſkee Sysſelmand i Ryfylke, var Ridderen Hr. Basſe Guthormsſøn,

  1. Se nys berørte Gavebrev til Andres Gjeſt.
  2. De to oven anførte Gaarde, Vidarsgaard og Sluppen, havde begge Navne efter Mænd, der ſtode i Hertugens Tjeneſte. Gaarden Pauſen heed aabenbart efter Nikolas Paus, der var Lagmand omkring 1230, eller maaſkee hans Fader eller Frænde; men „Paus“, det nedertydſke Navn for „Pabſt“, vidner om tydſk Herkomſt, og Familien maa ſaaledes være indvandret fra Tydſkland. Saa og Familien Skult, der ejede Gaarden Skulten. En Tydſker, Herman Skult, omtales i Bergen 1309, ſe Dipl. Norv. I. 122. „Skult“ er det Midtydſke Schultheiß, Schulze, i Chriſtian den 2dens Love kaldet Scultus, paa Hollandſk Schout. Jfr. her det Brev, ſom Hertugen ſtrax efter Tilendebringelſen af de Alfſke Uroligheder tilſkrev Lübeck den 19de Aug. 1287, ſe ovenfor S. 136.
  3. Ved Brev, dateret Oslo 19de Febr. 1208, ſkjenkede Hertug Haakon Chorsbrødrene i Stavanger en Tomt til Gaard, øſter paa det Sted, hvor deres Stue ſtod, ned fra Kirkegaarden lige til Veſten, og fra Gaarden til Hoſpitalsageren frem til Gaden ved Svithuns Kirkegaard. Hr. Basſe Guthormsſøn, til hvem Brevet var ſtilet, fik Beſaling at lade Tomten opmaale og indberette Maalet til Hertugen. Dipl. Norv. III. 41.