dette Møde nærmere end i en vis angiven Afstand, maa man nødvendigviis slutte at han stod i et fiendtligt Forhold til en af Fyrsterne, og sandsynligviis havde grebet til Vaaben. Dette kan nu ikke have været mod Hertugen, hans Faders forrige Herre, som faa Aar senere baade gjorde ham til Baron og brugte ham til de vigtigste Hverv; det maa altsaa have været Kongen, med hvem han stod paa en spendt Fod, og dette lader sig godt forklare, hvis man antager, at han efter at være bleven voxen, omkring 1296 eller 1297, har søgt paa en voldsom og egenmægtig Maade at hevne Hr. Hallkells Drab, ej alene paa Jarlens Frænder i Hadafylke, men maaskee endog paa hans Svoger, den mægtige Hr. Thore Haakonssøn[1], og at dette igjen kan have bidraget til at gjøre Stemningen mod hans formodede Beskytter, Hertugen, mindre gunstig.
For Resten viser saavel den her omhandlede Retterbod som en anden, Hertugen allerede under et tidligere Ophold paa Hamar, om Vaaren 1293, udgav for Hedemarken og Thoten[2], at Magthaverne i Almindelighed og de fyrstelige Ombudsmænd i Særdeleshed tillode sig flere Misbrug, og overhoved gjorde sig skyldige i ikke faa Undertrykkelser, der allerede i og for sig kunde være nok til at sætte ondt Blod, medens man derimod seer at det var Hertugens alvorlige Ønske at sætte en Grændse for alt saadant Uvæsen, og overhoved at lette Bøndernes Kaar. Ifølge Retterboden for Hedemarken m. m. maa Bønderne oftere have indgivet Besværinger og andraget om Lettelser og Forbedringer.
„Vi erkjende“, siger Hertugen her, „at det er vor Pligt, som det og er vor Vilje at see til vore Thegner og være betænkte paa deres Gavn og Nytte; derfor komme vi denne Gang her for at undersøge og randsage, hvorledes det i den sidste Tid er gaaet til, samt hvad der kunde være eder til mest Nytte; Gud give, at vi kunde gjøre noget, der maatte komme eder til Gavn og Nytte i Længden; I have ogsaa bedet os, siden vi kom hid, at vi skulde tage i Overvejelse hvad der kunde være eder til størst Gavn, og som hidtil ikke har været saa klart og nøje bestemt, som det burde være. Derfor have vi nu overlagt derom med
- ↑ Thore Haakonssøn var, som det ovenfor er nævnt, gift med Ingebjørg Erlingsdatter, Hr. Alfs Syster. Ingebjørgs Faders, Erling Alfssøns, Moder var en Datterdatter af Erling paa Kviden i Valdres; her maa saaledes ogsaa Thornberg-Folkene have haft Slægtninger. Man seer ellers tydeligt af Dipl. Norv. IV. No. 58, dateret 13de Decbr. 1304, at selve Ættegaarden Thornberg maa være inddragen under Kronen, siden Kongen her disponerede over det Gods, Thornbergmændene havde lagt til Capellet paa Thornberg, og skjenket til sine „Hirdprester“.
- ↑ Den er udgiven fra Hamar 23de April 1293. Norges gl. Love III. No. 5.
