Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
263
1290—1291. Uroligheder i Hadafylke.

blev udſtedt Proclama til alle dem, der havde noget at fordre efter ham, om at melde ſig med deres Fordringer inden en vis Tid, og at alt, hvad han havde efterladt, da blev ganſke deelt mellem Fordringshaverne, ſaa at intet blev tilbage[1]. Man fulgte her den Beſtemmelſe, at hvor en Mands hele Ejendom var forbrudt til Kronen, ſkulde dog al privat Gjeld førſt afgjøres, og kun det Overſkydende, for ſaa vidt der blev noget, tilflyde Kongens eller i nærværende Tilfælde Hertugens Kasſe. Men Ejendommene vare dog ligefuldt forbrudte, og det ligger i Sagens Natur, at de kongelige eller hertugelige Ombudsmænd maatte tage dem i Beſiddelſe, førend Gjelds-Opgjøret fandt Sted. Ved denne Lejlighed er det meget muligt, at Hertugens Mænd kunne have viiſt ſig alt for nærgaaende og anmasſende. Hertil kommer, at da Hr. Alf, ſom nys antydet, viſtnok har haft ſine fleſte og paalideligſte Hjelpere blandt ſine Venner og Frænder i Hadafylke, bleve mange af disſe ligeledes „Landraademænd“, og forbrød ſom ſaadanne alt deres Gods; hvis nu dette er blevet inddraget med ſtørſte Strenghed, og ſaaledes maaſkee en Mængde anſeede Mænd og Familier jagede fra Gaard og Grund, kunde Stemningen i Fylket ej andet end blive meget mørk og nedtrykt og omſider let give ſig Luft i oprørſke Stemplinger, ſaadanne ſom de, Hertugen antyder i ſit Brev. Muligt er det end videre, at den af Alf Jarl dræbte Hr. Hallkell Agmundsſøns Frænder kunne have gjort Forſøg paa at hevne hans Død, hvilket Forſøg nærmeſt maatte rette ſig mod Alf Jarls Paarørende og forrige Tilhængere. Der levede paa denne Tid en Agmund Dans, ogſaa kaldet Agmund Krøkedans, eller Agmund unge Dans, altſaa aabenbart en Sønneſøn af den tidligere omtalte Baron Hr. Agmund Krøkedans, og ſandſynligviis, en Søn, i det mindſte en Broderſøn af Hr. Hallkell[2]; da vi nu erfare, at det i 1298 ved de foreløbige Underhandlinger om et Møde, ſom ſkulde holdes mellem de norſke Fyrſter og den danſke Konge, og ſom i det følgende nærmere ſkal omtales, udtrykkelig blev beſtemt, at Agmund Dans ej maatte komme

  1. Se ovenf. S. 182.
  2. Agmund Krøkedans den yngre nævnes aller førſt i et Brev af 3die Marts 1293 (Munkelivsbogen S. 85); dernæſt i det oven berørte Dokument om Mødet mellem Fyrſterne, hvorom nedenfor; ſiden berettes det Annalerne for 1302, at Kong Haakon ſendte Agmund unge Dans mod Karelerne med en ſtor Styrke, og endelig, for 1309, at han blev dræbt; men denne Angivelſe maa være urigtig, da han endnu forekommer i et Diplom af 19de Febr. 1310 ſom „Agmundus dictus Danz baro“ (Dipl. Norv. I 126). Han blev, ſom man ſeer af Abſalon Pedersſøns „Norges Beſkrivelſe“ S. 95, 96, viſtnok henrettet, men det maa have været efter 1310, med mindre man vil antage, at Agmund Dans og Agmund unge Dans vare to forſkjellige Perſoner, hvilket dog er lidet troligt.