blev udstedt Proclama til alle dem, der havde noget at fordre efter ham, om at melde sig med deres Fordringer inden en vis Tid, og at alt, hvad han havde efterladt, da blev ganske deelt mellem Fordringshaverne, saa at intet blev tilbage[1]. Man fulgte her den Bestemmelse, at hvor en Mands hele Ejendom var forbrudt til Kronen, skulde dog al privat Gjeld først afgjøres, og kun det Overskydende, for saa vidt der blev noget, tilflyde Kongens eller i nærværende Tilfælde Hertugens Kasse. Men Ejendommene vare dog ligefuldt forbrudte, og det ligger i Sagens Natur, at de kongelige eller hertugelige Ombudsmænd maatte tage dem i Besiddelse, førend Gjelds-Opgjøret fandt Sted. Ved denne Lejlighed er det meget muligt, at Hertugens Mænd kunne have viist sig alt for nærgaaende og anmassende. Hertil kommer, at da Hr. Alf, som nys antydet, vistnok har haft sine fleste og paalideligste Hjelpere blandt sine Venner og Frænder i Hadafylke, bleve mange af disse ligeledes „Landraademænd“, og forbrød som saadanne alt deres Gods; hvis nu dette er blevet inddraget med største Strenghed, og saaledes maaskee en Mængde anseede Mænd og Familier jagede fra Gaard og Grund, kunde Stemningen i Fylket ej andet end blive meget mørk og nedtrykt og omsider let give sig Luft i oprørske Stemplinger, saadanne som de, Hertugen antyder i sit Brev. Muligt er det end videre, at den af Alf Jarl dræbte Hr. Hallkell Agmundssøns Frænder kunne have gjort Forsøg paa at hevne hans Død, hvilket Forsøg nærmest maatte rette sig mod Alf Jarls Paarørende og forrige Tilhængere. Der levede paa denne Tid en Agmund Dans, ogsaa kaldet Agmund Krøkedans, eller Agmund unge Dans, altsaa aabenbart en Sønnesøn af den tidligere omtalte Baron Hr. Agmund Krøkedans, og sandsynligviis, en Søn, i det mindste en Brodersøn af Hr. Hallkell[2]; da vi nu erfare, at det i 1298 ved de foreløbige Underhandlinger om et Møde, som skulde holdes mellem de norske Fyrster og den danske Konge, og som i det følgende nærmere skal omtales, udtrykkelig blev bestemt, at Agmund Dans ej maatte komme
- ↑ Se ovenf. S. 182.
- ↑ Agmund Krøkedans den yngre nævnes aller først i et Brev af 3die Marts 1293 (Munkelivsbogen S. 85); dernæst i det oven berørte Dokument om Mødet mellem Fyrsterne, hvorom nedenfor; siden berettes det Annalerne for 1302, at Kong Haakon sendte Agmund unge Dans mod Karelerne med en stor Styrke, og endelig, for 1309, at han blev dræbt; men denne Angivelse maa være urigtig, da han endnu forekommer i et Diplom af 19de Febr. 1310 som „Agmundus dictus Danz baro“ (Dipl. Norv. I 126). Han blev, som man seer af Absalon Pederssøns „Norges Beskrivelse“ S. 95, 96, vistnok henrettet, men det maa have været efter 1310, med mindre man vil antage, at Agmund Dans og Agmund unge Dans vare to forskjellige Personer, hvilket dog er lidet troligt.
