Indlednings-Ord, som den fransk-norske. Et af dens Hovedpunkter er Aftalen om et Giftermaal mellem Kong Philips Broderdatter og den skotske Konges Søn; for øvrigt handles der kun om ivrig gjensidig Bistand og fælles Krigsførsel mod England.
Det var maaskee først efter Tractatens Afsluttelse, at man skred til at underhandle om et Giftermaal for Hertug Haakon, siden der ikke nævnes noget om denne Sag i den fransk-norske Tractat, medens derimod hiint andet Giftermaal udtrykkeligen omtales i den fransk-skotske; eller ogsaa var Grunden hertil netop den, at Hertug Haakon ikke var underrettet om, hvad der skede i hans Navn, og man saaledes ikke kunde være sikker paa, at han, naar alt kom til alt, vilde godkjende det, hvorfor det ikke var raadeligt at have nogen Artikel derom indtagen i Tractaten. Den Dame, som Audun, eller Kong Philip, udsaa til Hertugens Brud, var Isabella, en Datter af Grev Johan af Joigny, eg beslægtet med Kong Philips Dronning Johanna, (Datter af Kong Henrik i Navarra, Greve af Champagne og Brie), skjønt man nu ikke ret veed, hvorledes[1]. Isabellas Moder Maria (Grev Johan var allerede død i 1283) gav ogsaa sit Samtykke, og overdrog ved Fuldmagtskrivelse af 18de November de Gesandter, som Kong Philip sendte til Norge i Følge med Hr. Audun, at aftale og afslutte det nærmere angaaende Giftermaalet, Medgiften, Morgengaven, o. s. v.[2] Disse Gesandter vare Magister Johan de Forests, en Gejstlig, og to Riddere, Peter „de Canaberis“ og Johan Foinon. Philip gav dem ved sit Brev, dateret Paris den 17de November, den fornødne Fuldmagt, og anmodede Kong Erik om at have fuldkommen Tillid til, hvad de paa hans Vegne forebragte[3].
Hr. Audun og de franske Gesandter kom sandsynligviis tilbage til Norge ved Juletider, maaskee endog ikke førend i Begyndelsen af det følgende Aar, og saaledes formodentlig atter paa en Tid, da Kongen og Hertugen ikke vare sammen. Kong Erik gav ganske rigtig sin Ratification i Bergen, den 29de Marts 1296[4]; og her er fremdeles ikke Tale
- ↑ Udførlige Underretninger om Marias og Isabellas Slægtskabsforhold findes i Anselme et Dufourny hist. généalogique et chronologique de la maison de France &c. 3die udg. II. 849. Dog findes det ikke her angivet, hvorledes Isabella var beslægtet med den franske Dronning, saaledes som Absalon Pederssøn angiver l. c., idet han dog urigtigt forklarer Joigny (i Champagne) med Jülich.
- ↑ Brevet er aftrykt i Thorkelins Dipl. II. S. 180 efter en Afskrift af et ældre Aftryk i Baluze hist. généal. de la maison d’Auvergne II. 340, men er der urigtigt henført til 1296.
- ↑ Utrykt Brev i Trésor des Chartes.
- ↑ Sammesteds.
