Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/280

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
258
Erik Magnusſøn.

Indlednings-Ord, ſom den franſk-norſke. Et af dens Hovedpunkter er Aftalen om et Giftermaal mellem Kong Philips Broderdatter og den ſkotſke Konges Søn; for øvrigt handles der kun om ivrig gjenſidig Biſtand og fælles Krigsførſel mod England.

Det var maaſkee førſt efter Tractatens Afſluttelſe, at man ſkred til at underhandle om et Giftermaal for Hertug Haakon, ſiden der ikke nævnes noget om denne Sag i den fransk-norſke Tractat, medens derimod hiint andet Giftermaal udtrykkeligen omtales i den franſk-ſkotſke; eller ogſaa var Grunden hertil netop den, at Hertug Haakon ikke var underrettet om, hvad der ſkede i hans Navn, og man ſaaledes ikke kunde være ſikker paa, at han, naar alt kom til alt, vilde godkjende det, hvorfor det ikke var raadeligt at have nogen Artikel derom indtagen i Tractaten. Den Dame, ſom Audun, eller Kong Philip, udſaa til Hertugens Brud, var Iſabella, en Datter af Grev Johan af Joigny, eg beſlægtet med Kong Philips Dronning Johanna, (Datter af Kong Henrik i Navarra, Greve af Champagne og Brie), ſkjønt man nu ikke ret veed, hvorledes[1]. Iſabellas Moder Maria (Grev Johan var allerede død i 1283) gav ogſaa ſit Samtykke, og overdrog ved Fuldmagtſkrivelſe af 18de November de Geſandter, ſom Kong Philip ſendte til Norge i Følge med Hr. Audun, at aftale og afſlutte det nærmere angaaende Giftermaalet, Medgiften, Morgengaven, o. ſ. v.[2] Disſe Geſandter vare Magiſter Johan de Foreſts, en Gejſtlig, og to Riddere, Peter „de Canaberis“ og Johan Foinon. Philip gav dem ved ſit Brev, dateret Paris den 17de November, den fornødne Fuldmagt, og anmodede Kong Erik om at have fuldkommen Tillid til, hvad de paa hans Vegne forebragte[3].

Hr. Audun og de franſke Geſandter kom ſandſynligviis tilbage til Norge ved Juletider, maaſkee endog ikke førend i Begyndelſen af det følgende Aar, og ſaaledes formodentlig atter paa en Tid, da Kongen og Hertugen ikke vare ſammen. Kong Erik gav ganſke rigtig ſin Ratification i Bergen, den 29de Marts 1296[4]; og her er fremdeles ikke Tale

  1. Udførlige Underretninger om Marias og Iſabellas Slægtſkabsforhold findes i Anselme et Dufourny hist. généalogique et chronologique de la maison de France &c. 3die udg. II. 849. Dog findes det ikke her angivet, hvorledes Iſabella var beſlægtet med den franſke Dronning, ſaaledes ſom Abſalon Pedersſøn angiver l. c., idet han dog urigtigt forklarer Joigny (i Champagne) med Jülich.
  2. Brevet er aftrykt i Thorkelins Dipl. II. S. 180 efter en Afſkrift af et ældre Aftryk i Baluze hist. généal. de la maison d’Auvergne II. 340, men er der urigtigt henført til 1296.
  3. Utrykt Brev i Trésor des Chartes.
  4. Sammeſteds.