5. I de Krige, som begge de contraherende Konger ifølge denne Tractat førte i Forening, skulde ingen af dem være berettiget til at slutte Separatfred, men begge skulde indsluttes i samme Fredstractat.
6. Enhver af de contraherende Konger skulde vare forpligtet til at skaffe den anden Ret mod fine Vasaller eller Undergivne, for saa vidt der var Spørgsmaal derom.
7. Norges Konge skulde i Overvær af franske Sendebud ratificere Tractaten saavel som de øvrige Conventioner og Stipulationer.
Uagtet man af denne Tractat kun kjender eet Exemplar, udstedt af Kong Philip under dennes Segl[1], kan der dog neppe være nogen Tvivl om, at ogsaa et andet har været udstedt, enten af Audun, eller senere af Kong Erik selv, ved Ratificationen, men nu forkommet.
For Resten maa man vel søge Aarsagen til, at Tractaterne ikke afsluttedes førend langt hen i October, medens Forhandlingerne dog sikkert begyndte allerede i Juli, deels i Forpligtelsens Størrelse, der nok kunde vække Betænkeligheder, deels vel og i de Vanskeligheder, som det spendte Forhold mellem Norge og Skotland frembød. Kong Philip har vistnok i det længste arbejdet paa at faa en formelig Venskabs- og Forbundstractat oprettet mellem begge Riger, men forgjeves. Thi Skotlands Gesandter oprettede Dagen efter (23de October) en egen Forbundstractat med Frankrige, i hvilken Norge ej engang nævnes[2], og i hiin Forbundstractat mellem Frankrige og Norge, hvis Hovedpuncter vi nys have anført, berøres endog Muligheden af at det kunde komme til Krig mellem Skotland og Norge. Og det eneste Løfte, de skotske Gesandter gave paa deres Konges Vegne med Hensyn til Norge, var at denne ikke skulde angribe Norge i den Tid Kong Erik understøttede Frankrige mod England[3]. En saadan Stemning mellem de tvende Magter, hvormed Frankrige nu indgik Forbund, kunde nok bevirke, at Forhandlingerne gik i Langdrag. Formodentlig er det kun med stor Møje lykkets Kong Philip at faa Løfte om Udsættelse af alle Fiendtligheder mellem dem begge indtil videre, for at han kunde nyde Hjelp af dem begge mod England.
Tractaten mellem Skotland og Frankrige har ellers ganske de samme
- ↑ Dette Exemplar bevares nu med Kong Philips vel vedligeholdte Segl i det kgl. danske Geheimearkiv, og et (slet) Aftryk findes i Thorkelins Dipl. II. S 162–168. Af Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse i Suhmske Samlinger II. 64), sees det, at det i sin Tid havde været i den bergenske Leensherre Erik Rosenkrantz’s Værge (formodentlig fordi det havde været opbevaret i Bergens Fehirdsle), men af ham blev overleveret til Kong Christian den 3die.
- ↑ Rymeri foedera, I. S. 830.
- ↑ Utrykt Brev i det franske Trésor des Chartes.
