Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/279

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
257
1295. Subſidie- og Forbunds-Tractat med Frankrige.


5. I de Krige, ſom begge de contraherende Konger ifølge denne Tractat førte i Forening, ſkulde ingen af dem være berettiget til at ſlutte Separatfred, men begge ſkulde indſluttes i ſamme Fredstractat.

6. Enhver af de contraherende Konger ſkulde vare forpligtet til at ſkaffe den anden Ret mod fine Vaſaller eller Undergivne, for ſaa vidt der var Spørgsmaal derom.

7. Norges Konge ſkulde i Overvær af franſke Sendebud ratificere Tractaten ſaavel ſom de øvrige Conventioner og Stipulationer.

Uagtet man af denne Tractat kun kjender eet Exemplar, udſtedt af Kong Philip under dennes Segl[1], kan der dog neppe være nogen Tvivl om, at ogſaa et andet har været udſtedt, enten af Audun, eller ſenere af Kong Erik ſelv, ved Ratificationen, men nu forkommet.

For Reſten maa man vel ſøge Aarſagen til, at Tractaterne ikke afſluttedes førend langt hen i October, medens Forhandlingerne dog ſikkert begyndte allerede i Juli, deels i Forpligtelſens Størrelſe, der nok kunde vække Betænkeligheder, deels vel og i de Vanſkeligheder, ſom det ſpendte Forhold mellem Norge og Skotland frembød. Kong Philip har viſtnok i det længſte arbejdet paa at faa en formelig Venſkabs- og Forbundstractat oprettet mellem begge Riger, men forgjeves. Thi Skotlands Geſandter oprettede Dagen efter (23de October) en egen Forbundstractat med Frankrige, i hvilken Norge ej engang nævnes[2], og i hiin Forbundstractat mellem Frankrige og Norge, hvis Hovedpuncter vi nys have anført, berøres endog Muligheden af at det kunde komme til Krig mellem Skotland og Norge. Og det eneſte Løfte, de ſkotſke Geſandter gave paa deres Konges Vegne med Henſyn til Norge, var at denne ikke ſkulde angribe Norge i den Tid Kong Erik underſtøttede Frankrige mod England[3]. En ſaadan Stemning mellem de tvende Magter, hvormed Frankrige nu indgik Forbund, kunde nok bevirke, at Forhandlingerne gik i Langdrag. Formodentlig er det kun med ſtor Møje lykkets Kong Philip at faa Løfte om Udſættelſe af alle Fiendtligheder mellem dem begge indtil videre, for at han kunde nyde Hjelp af dem begge mod England.

Tractaten mellem Skotland og Frankrige har ellers ganſke de ſamme

  1. Dette Exemplar bevares nu med Kong Philips vel vedligeholdte Segl i det kgl. danſke Geheimearkiv, og et (ſlet) Aftryk findes i Thorkelins Dipl. II. S 162—168. Af Abſalon Pedersſøns Norges Beſkrivelſe i Suhmſke Samlinger II. 64), ſees det, at det i ſin Tid havde været i den bergenſke Leensherre Erik Roſenkrantz’s Værge (formodentlig fordi det havde været opbevaret i Bergens Fehirdſle), men af ham blev overleveret til Kong Chriſtian den 3die.
  2. Rymeri foedera, I. S. 830.
  3. Utrykt Brev i det franſke Trésor des Chartes.