om Hertugen eller om Giftermaalet. Da nu dette, som allerede nævnt, heller ikke fandt Sted, ligger vistnok den Slutning nær, at Hertug Haakon, da det kom til Stykket, ikke vilde indlade sig derpaa[1]. Men maaskee var det ogsaa kun en Følge af, at Conventionens egne Bud ikke kom til Udøvelse, thi allerede 24de April det følgende Aar, da Kong Edward i Berwick laa færdig til at angribe Skotland, sluttede Kong Philip Stilstand med ham lige til Juul[2], og slog saaledes Haanden af den skotske Konge, der blev aldeles ydmyget, medens tillige hele Skotland nødtes til Underkastelse. Under disse Omstændigheder kunde der ej være Tale om nogen Udrustning fra Norge. Hvor vidt de oppebaarne 6000 Mkr. nogensinde bleve tilbagebetalte, vides ikke. Sandsynligviis var der ogsaa Tale herom, da der senere anlagdes Dødssag mod Hr. Audun Hugleikssøn, som der i det følgende skal berettes.
Naar man undtager de Stridigheder, der i den senere Tid af Kong Eriks Regjering fandt Sted mellem forskjellige gejstlige Personer og Corporationer, veed man ikke synderligt om, hvad der tildrog sig inden
- ↑ Jeg har her med Flid undladt at berøre det Sagn om Hr. Auduns utilladelige Forhold til den Fyrstinde, han skulde bringe fra England til Norge som Kongens Brud, som Werlauff med faa megen Lærdom og Sindrighed i Afhandlingen om Fjære-Stenen i „Antkqvariske Annaler“ I. 82–104 har sat i Forbindelse, saavel med den historiske Beretning om det ved Audun aftalte Giftermaal mellem Hertugen og Isabella af Joigny, som med det til hiin Steen knyttede Sagn, fordi alt dette bedst omhandles, hvor der bliver Tale om Hr. Auduns Fængsling og Henrettelse. Saa meget ville vi dog foreløbigt anføre her, at om det end skulde have fin Rigtighed, som hiint Sagn kunde synes at antyde, at Audun skulde have forført Hertugens bestemte Brud, saa kan dog neppe Fjære-Stenen være noget Mindesmerke om denne, da Indskriften, rigtigt læst, taler om en Datter af Norges Konge og en dansk Fyrstinde (se ovenf. S. 1); heller ikke er det sandsynligt, at Audun, der i 1295 vist var en Mand paa henved de 60, skulde have forført en ung Fyrstinde, og navnlig ikke Isabella af Joigny, da han i saa Fald neppe vilde have kunnet beholde sig ophøjede og indflydelsesrige Stilling hos Kong Erik, hvor meget denne end i sit Hjerte kan have søgt at begunstige ham, og Sagen desuden maatte have gjort en Opsigt og vakt en Skandal, der vilde have haft en Efterklang i Annalerne. Men derimod er det højst sandsynligt, at Audun, for at befordre Alliancen med Frankrige, der aabenbart laa ham meget paa Hjertet, kan have forpurret det Giftermaal med en engelsk Dame, som Hertugen ved Kong Edwards Hjelp havde søgt at indlede, og at dette saavel har givet Anledning til det senere Sagn, som til Hertugens Forbitrelse imod ham.
- ↑ Rymeri foedera, I. S. 837.
