Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
256
Erik Magnusſøn.


Den ſelvſamme Dag oprettedes end videre mellem Kong Philip og Norges Konge en formelig Alliance-Tractat, hvorved begge Konger gjenſidigt forpligtedes til at underſtøtte hinanden mod deres Fiender. Henſigten hermed var vel fornemmelig at betage Forholdet det odiøſe eller mindre hederlige, der muligens kunde ſynes at ligge i den Omſtændighed, at Norge ſlet hen ſtillede Tropper for Penge. Her optraadte det ganſke ved Frankriges Side ſom allieret Magt, og derhos beſtemtes nærmere begge Magters Forhold til Skotland. Hovedpunkterne ere følgende:

1. Der ſkulde være et ſtedſevarende og ubrødeligt Venſkabs- og Enighedsforhold mellem begge Konger og deres Eftermænd ſaavel ſom mellem Rigerne ſelv.

2. Hvis nogen, der ikke ſtod under franſk Leenshøjhed, han være ſig Fyrſte eller hvilken ſom helſt Magthaver, paaførte Norges Konge eller hans Efterfølgere Krig, eller gjorde dem anden Fortred, ſkulde den franſke Konge anmode hine om eller tilholde dem at aflade dermed; det ſamme ſkulde Norges Konge omvendt gjøre med Henſyn til den franſke, og hjalp ikke Anmodningen, ſkulde den ene Part ſtaa den anden bi i den paafølgende Krig.

3. Da Norges Konge ved den ſluttede Convention var forpligtet til at yde Frankriges Konge Hjelp i den nærværende Krig med England, forpligtede Kong Philip ſig og ſine Efterkommere til ligeledes at opfylde Conventionens Beſtemmelſer.

4. Hvad Skotlands Konge angik, der for ſine Beſiddelſer i Frankrige var Philips Vaſall, ſkulde denne ikke være forpligtet til at ſtaa Norges Konge bi i de Krige, denne muligtviis kunde komme til at føre med hiin, lige ſaa lidet ſom Norges Konge ſkulde være forpligtet til at hjelpe Frankrige, om det fik Krig med Skotland. Heller ikke ſkulde Frankriges Konge underſtøtte Skotlands Konge eller Eftermænd i nogen Krig mod Norges Konge, uden for ſaa vidt hiin maatte erklære ſig beredt til at underkaſte ſig den franſke Konges Dom eller Voldgift med Henſyn til alle de Sager, der foranledigede Krigen. Erklærede Skotlands Konge ſig beredt til, angaaende alle de Kæremaal, Norges Konge havde eller maatte faa mod ham, inden et Aar fra Dato at underkaſte ſig Kong Philips Dom, da ſkulde ogſaa nærværende Tractats Betingelſer gjelde mellem Skotland og Norge. Da den ſkotſke Konge havde tilſagt Kong Philip ſin Velſtand, ſkulde den norſke Konge under enhver Omſtændighed, ſaa længe nærværende Krig ſtod paa, ikke bekrige hiin, eller fremkomme med nye Klagemaal imod ham.

    haanden modtaget en Gave; men intet ſaadant Brev findes nu blandt de til Norge komne Afſkrifter af Actſtykkerne i denne Sag.