i Bergen paa Kong Haakon. Haakonssøns Tid[1], end mere siden efter, og vi erfare af senere Forhandlinger, at naar overhoved udenlandske Handelsmænd saaledes uagtet Lov eller Vedtægt sad Vintren over i Norge, var det Kongen, der i Kraft af sin Dispensationsret fritog dem fra Budets strenge Overholdelse, upaatvivlelig mod en vis Afgift eller Kjendelse til den kongelige Kasse, men under den Forudsætning, at de vare den almindelige Lov underkastede[2]. Dette var i det mindste Tilfældet i Bergen; i Oslo og Tunsberg maa Forholdet have været noget lignende, men herom veed man liden eller ingen Beskeed. Der var naturligviis aldrig Tale eller Spørgsmaal om at formene Udlændinger at tage stadigt Ophold i Riget, og det almindelige Forbud mod at tage Vintersæde rettede sig egentlig kun mod Handelsmænd som saadanne, vistnok fordi man derved troede at hindre, at al Detailhandel ganske faldt i deres Hænder, og fordi man vilde forebygge de Uordener, hvortil alt for mange Fremmedes stadige Nærværelse i de Tider oftere gave Anledning. Især betragtede man, som det allerede af Kong Sverres Tale i Anledning af Optøjerne i 1186 kan sees, dem, der handlede med Viin og andre Luxus-Artikler, med Ugunst, medens derimod de, der bragte Kornvarer til Landet, modtoges med Velvilje og Taknemlighed[3]: det var derfor ogsaa disse, for hvem Undtagelsen fra den gjeldende Regel nærmest skede, hvilket man noksom seer af den allerede forhen omtalte Artikel af 1282, „at de udenlandske Mænd, der sade i Landet Vintren over, og hverken bragte Rug, Meel eller Malt, skulde hverken faa kjøbe Smør, Skind eller Skreid mellem Korsmesserne om Vintren“[4]; thi heri gives tydeligt tilkjende, at de, der førte Kornvarer til Landet, ej alene kunde ivente Tilladelse til at sidde Vintren over, men ogsaa kunde gjøre deres Indkjøb hos Bønderne, medens de andre, om de end fik Tilladelsen, dog ikke maatte drive noget Slags Handels-Speculation, hvilket dog vel for en stor Deel var Hensigten med Vinteropholdet, og hvorfor de vel og paa mange Maader søgte at omgaa Forbudet. Ogsaa de Bestemmelser i Byloven, der forbøde Opkjøb af de til Byen kommende indenlandske Varer umiddelbart fra Baadene eller Ski-
- ↑ I Vidnesbrevet af 18de Septbr. 1309, Dipl. Norv. I. 122, omtales udtrykkeligt, hvorledes en Tydsker paa Kong Haakon Haakonssøns Tid havde lejet Huus for et heelt Aar. I dette Vidnesbyrd paaberaaber en gammel Tydsker sig, at han og hans Brødre havde været mere end 30 Aar i Bergen, altsaa fra før end 1279 o. s. v.
- ↑ Dom af 1311, l. c.
- ↑ Se ovenf. III. S. 202.
- ↑ Det vil sige fra Korsmesse om Høsten (8de Septbr.) til Korsmesse om Vaaren (3die Mai).
