Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/266

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
244
Erik Magnusſøn.

i Bergen paa Kong Haakon. Haakonsſøns Tid[1], end mere ſiden efter, og vi erfare af ſenere Forhandlinger, at naar overhoved udenlandſke Handelsmænd ſaaledes uagtet Lov eller Vedtægt ſad Vintren over i Norge, var det Kongen, der i Kraft af ſin Dispenſationsret fritog dem fra Budets ſtrenge Overholdelſe, upaatvivlelig mod en vis Afgift eller Kjendelſe til den kongelige Kasſe, men under den Forudſætning, at de vare den almindelige Lov underkaſtede[2]. Dette var i det mindſte Tilfældet i Bergen; i Oslo og Tunsberg maa Forholdet have været noget lignende, men herom veed man liden eller ingen Beſkeed. Der var naturligviis aldrig Tale eller Spørgsmaal om at formene Udlændinger at tage ſtadigt Ophold i Riget, og det almindelige Forbud mod at tage Vinterſæde rettede ſig egentlig kun mod Handelsmænd ſom ſaadanne, viſtnok fordi man derved troede at hindre, at al Detailhandel ganſke faldt i deres Hænder, og fordi man vilde forebygge de Uordener, hvortil alt for mange Fremmedes ſtadige Nærværelſe i de Tider oftere gave Anledning. Iſær betragtede man, ſom det allerede af Kong Sverres Tale i Anledning af Optøjerne i 1186 kan ſees, dem, der handlede med Viin og andre Luxus-Artikler, med Ugunſt, medens derimod de, der bragte Kornvarer til Landet, modtoges med Velvilje og Taknemlighed[3]: det var derfor ogſaa disſe, for hvem Undtagelſen fra den gjeldende Regel nærmeſt ſkede, hvilket man nokſom ſeer af den allerede forhen omtalte Artikel af 1282, „at de udenlandſke Mænd, der ſade i Landet Vintren over, og hverken bragte Rug, Meel eller Malt, ſkulde hverken faa kjøbe Smør, Skind eller Skreid mellem Korsmesſerne om Vintren“[4]; thi heri gives tydeligt tilkjende, at de, der førte Kornvarer til Landet, ej alene kunde ivente Tilladelſe til at ſidde Vintren over, men ogſaa kunde gjøre deres Indkjøb hos Bønderne, medens de andre, om de end fik Tilladelſen, dog ikke maatte drive noget Slags Handels-Speculation, hvilket dog vel for en ſtor Deel var Henſigten med Vinteropholdet, og hvorfor de vel og paa mange Maader ſøgte at omgaa Forbudet. Ogſaa de Beſtemmelſer i Byloven, der forbøde Opkjøb af de til Byen kommende indenlandſke Varer umiddelbart fra Baadene eller Ski-

  1. I Vidnesbrevet af 18de Septbr. 1309, Dipl. Norv. I. 122, omtales udtrykkeligt, hvorledes en Tydſker paa Kong Haakon Haakonsſøns Tid havde lejet Huus for et heelt Aar. I dette Vidnesbyrd paaberaaber en gammel Tydſker ſig, at han og hans Brødre havde været mere end 30 Aar i Bergen, altſaa fra før end 1279 o. ſ. v.
  2. Dom af 1311, l. c.
  3. Se ovenf. III. S. 202.
  4. Det vil ſige fra Korsmesſe om Høſten (8de Septbr.) til Korsmesſe om Vaaren (3die Mai).