Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/222

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
200
Erik Magnusſøn.

for den ham tilkommende anden Halvdeel — 7000 Mkr. — af Dronning Margretes Medgift. Kong Edward overtog endog ſelv at tilfredsſtille endeel af disſe Pengefordringer, thi den 28de Decbr. befalede han i Skrivelſer fra Newcaſtle nogle Befalingsmænd i Skotland og andre, der ſkyldte ham Penge, at udbetale til Kong Erik, i Alt 801 Pd. 3 Sh. 6 Pence 1 Farthing, i Liqvidation paa de 802 Pd. 16 Sh. 10 Pence og 1 Farthing, ſom han ifølge den nys erhvervede Dom havde tilgode i Afgift af Godſerne Ratho, Bathket, Balhelwy og Rothemay[1]. End videre tilſkrev Kong Edward fra Hounslow, 8de Februar 1293, den nye Konge i Skotland, John Balliol, at da „hans meget kjære Ven“, Norges berømmelige Konge, nys ved et Brev havde tilkjendegivet ham, at han havde givet Mag. Peter Algøtsſøn Anviisning paa ſit Tilgodehavende af Skotland, for deraf at gjøre ſig betalt for en Sum, han havde at fordre hos ham, men Mag. Peter havde mødt Vanſkeligheder ved at faa Pengene udbetalte, vilde han herved have Kong John venſkabeligt anmodet om at ſkaffe ſamme Mag. Peter, hvad ham tilkom. Herom underrettede han ogſaa ved Brev af ſamme Dag Kong Erik, beroligende ham med, at hvis Kong John ikke holdt ſig Anmodningen efterrettelig, var der Lejlighed til at faa rettet paa Sagen ved næſte Parlement, der ſkulde holdes ved St. Hanstider, og hvor Kong John ſkulde fremmøde, ſaa at Kong Erik altſaa blot behøvede at ſende Befuldmægtigede did. Mag. Peter havde, ſom man ſeer, imidlertid ſøgt at vinde Kong Edwards Yndeſt ved alſkens Opmerkſomheder; ſaaledes takkede Kongen ham ved Brev af ſamme Dag for to ſmukke Jagthøge, to ſmukke Falke, og flere andre ſkjønne Gaver, underrettede ham om, at han havde behørigt tilſkrevet Kong John om Pengene, og lovede ham, at hvis han ſelv eller en anden paa hans Vegne indfandt ſig til oven nævnte Parlement, med tilſtrækkelig Fuldmagtsbrev fra deres Herre, ſkulde han (Kong Edward) gjøre alt for ham hvad der pasſende kunde ſkee[2]. Hvor vidt

    eller vor Hofret), i Brevet af 16de Nov. 1293 derimod om curia nostra apud Berewyck, hvor Erik nys (nuper) havde faaet fin Ret til de 7000 Pd. godkjendt i Edwards egen Nærværelſe. Da nu Edward i Nov. 1293 ikke havde været i Berwick, eller holdt noget Hof der ſiden hiint Møde i Nov. 1292, maa det altſaa være det, hvortil der ſigtes.

  1. Rymer l. c. jvfr. o. S. 32. Befalingerne, udſtedte fra Newcaſtle, ere rettede til „Præpositi“ (provosts, Borgermeſtre) af Linlithgow, om at betale 59 Pd 2 Sh. 1 P.; til William af St. Clair, „Vicecomes“ af Edinburgh, at betale 345 Pd. 5 Sh. 1 P.; til Borgerne af Ayr, om 40 Pd.; til John Jarl af Asſeles, Forpagter (firmarius) af Rothemay, om 308 Pd., og til „Provoſterne“ af Edinburgh, om 48 Pd. 16 Sh. 4 P. 1 Farthing. Dette udgjør tilſammen 801 Pd. 3 Sh. 6 P. 1 F. og der manglede ſaaledes 1 Pd. 13 Sh. 4 P.
  2. Rymer S. 785, 786.