for den ham tilkommende anden Halvdeel – 7000 Mkr. – af Dronning Margretes Medgift. Kong Edward overtog endog selv at tilfredsstille endeel af disse Pengefordringer, thi den 28de Decbr. befalede han i Skrivelser fra Newcastle nogle Befalingsmænd i Skotland og andre, der skyldte ham Penge, at udbetale til Kong Erik, i Alt 801 Pd. 3 Sh. 6 Pence 1 Farthing, i Liqvidation paa de 802 Pd. 16 Sh. 10 Pence og 1 Farthing, som han ifølge den nys erhvervede Dom havde tilgode i Afgift af Godserne Ratho, Bathket, Balhelwy og Rothemay[1]. End videre tilskrev Kong Edward fra Hounslow, 8de Februar 1293, den nye Konge i Skotland, John Balliol, at da „hans meget kjære Ven“, Norges berømmelige Konge, nys ved et Brev havde tilkjendegivet ham, at han havde givet Mag. Peter Algøtssøn Anviisning paa sit Tilgodehavende af Skotland, for deraf at gjøre sig betalt for en Sum, han havde at fordre hos ham, men Mag. Peter havde mødt Vanskeligheder ved at faa Pengene udbetalte, vilde han herved have Kong John venskabeligt anmodet om at skaffe samme Mag. Peter, hvad ham tilkom. Herom underrettede han ogsaa ved Brev af samme Dag Kong Erik, beroligende ham med, at hvis Kong John ikke holdt sig Anmodningen efterrettelig, var der Lejlighed til at faa rettet paa Sagen ved næste Parlement, der skulde holdes ved St. Hanstider, og hvor Kong John skulde fremmøde, saa at Kong Erik altsaa blot behøvede at sende Befuldmægtigede did. Mag. Peter havde, som man seer, imidlertid søgt at vinde Kong Edwards Yndest ved alskens Opmerksomheder; saaledes takkede Kongen ham ved Brev af samme Dag for to smukke Jagthøge, to smukke Falke, og flere andre skjønne Gaver, underrettede ham om, at han havde behørigt tilskrevet Kong John om Pengene, og lovede ham, at hvis han selv eller en anden paa hans Vegne indfandt sig til oven nævnte Parlement, med tilstrækkelig Fuldmagtsbrev fra deres Herre, skulde han (Kong Edward) gjøre alt for ham hvad der passende kunde skee[2]. Hvor vidt
- ↑ Rymer l. c. jvfr. o. S. 32. Befalingerne, udstedte fra Newcastle, ere rettede til „Præpositi“ (provosts, Borgermestre) af Linlithgow, om at betale 59 Pd 2 Sh. 1 P.; til William af St. Clair, „Vicecomes“ af Edinburgh, at betale 345 Pd. 5 Sh. 1 P.; til Borgerne af Ayr, om 40 Pd.; til John Jarl af Asseles, Forpagter (firmarius) af Rothemay, om 308 Pd., og til „Provosterne“ af Edinburgh, om 48 Pd. 16 Sh. 4 P. 1 Farthing. Dette udgjør tilsammen 801 Pd. 3 Sh. 6 P. 1 F. og der manglede saaledes 1 Pd. 13 Sh. 4 P.
- ↑ Rymer S. 785, 786.
eller vor Hofret), i Brevet af 16de Nov. 1293 derimod om curia nostra apud Berewyck, hvor Erik nys (nuper) havde faaet fin Ret til de 7000 Pd. godkjendt i Edwards egen Nærværelse. Da nu Edward i Nov. 1293 ikke havde været i Berwick, eller holdt noget Hof der siden hiint Møde i Nov. 1292, maa det altsaa være det, hvortil der sigtes.
