meldt sig. De indfandt sig ogsaa, navnlig Prætendenterne, og Edwards første Skridt var nu, førend han gik ind paa Arvesagen, at faa en Tilstaaelse af dem, at de overlode ham at dømme imellem dem i Egenskab af Skotlands øverste Leensherre. Denne Tilstaaelse blev given, ja med Rigsforstandernes Samtykke blev endog Skotlands Bestyrelse overdraget til Edward, indtil Kjendelsen mellem Prætendenterne var afsagt. Det blev da bestemt, at John Balliol og hans Svoger John Comyn, Rigsforstanderen, der ligeledes var en af Prætendenterne, skulde udnævne 40 Mænd, Robert Bruce ligeledes 40, og Kong Edward 24, der først kommende 2den August skulde træde sammen i Berwick, for at tage Sagen under Behandling. Dette skede. Prætendenterne indleverede der sine Andragender, og Kongen, der vel gjerne udhalede Tiden saa meget som muligt, udsatte Sagens videre Behandling til et Parlement, som han 2den Juni næste Aar (1292) agtede at holde, ligeledes i Berwick[1]. Der blev saaledes Frist nok til at ogsaa Kong Erik i Norge kunde fremkomme med Fordring paa Skotlands Krone som sin Datters Arving efter norsk Lov. Han afsendte ogsaa virkelig et Gesandtskab, bestaaende af Magister Huguitio, Mag. Peter Algøtssøn, Mag. Bjarne Lodinsøn, den forrige Cantsler, Hr. Villjam af Torge, Ridder, og Arne, Chorsbroder i Bergen[2], for at fremsætte hans Fordringer. De skulle allerede være komne til Skotland eller England, nogle i Juni, nogle i Juli[3], og deres Hverv var foruden at anmelde Fordringen og anmode Kong Edward om ej at tildømme nogen anden Skotlands Krone, til Præjudits for deres Konge og Herre, ogsaa paa dennes Vegne at fordre de 700 Mkr. for hvert af de første fire Aar efter Kong Alexanders Død, tilsammen 2800, hvorom der ovenfor har været talt (og som saaledes endnu ikke vare betalte), fremdeles 700 Mkr. for det sidste Aar, og endelig 100000 Pund Sterling som Godtgjørelse af Skoterne, fordi de ikke strax havde taget hans Datter til Dronning[4]. Sagen blev nu tagen under Behandling, og det viste sig snart, at een af de tvende, John Balliol eller Robert Bruce,
- ↑ Om alt dette, se Rymer, I. 2, S. 755 til 760. En af de Mænd, John Balliol opnævnte, var Biskop Marcus af Syderøerne.
- ↑ Rymer, l. c. Huitfeldt, I. S. 303. Der findes dog urigtigt „Henrik Prest til Castelle“ i Stedet for Huguitio Prest til Castiglione. Arne af Bergen (hos Rymer urigtigt skrevet Arwo) kaldes her Audi af Haranger.
- ↑ Suhm, XI. 129 siger at Arne allerede var kommen i Juni, og omtaler et Leidebrev for Peter Algøtssøn udstedt i Juli, men angiver ej sin Hjemmel.
- ↑ Saaledes Huitfeldt, som her maa have hast Brevskaber, der nu savnes. Suhm maa ogsaa have haft et Brev herom, siden han veed at berette, at Kongens Brev, hvori Fordringen paa 100000 Mkr. fremsættes, var udstedt fra Tunsberg. Er dette rigtigt, da maa Brevet være skrevet i anden Halvdeel af Juli Maaned, da Kong Erik endnu den 15de var i Bergen, men den 11te August i Tunsberg, se nedenfor.
