Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/214

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
192
Erik Magnusſøn.


børligt, derſom han gjorde Vanſkeligheder derved. Vi have ſtrax ovenfor ſeet, at Kong Edward uden videre tiltog ſig at give Løfter og Forſikringer om hvad Kong Erik ſkulde gjøre, og vedtog endog at betale en Mulct, hvis det ej ſkede; ret ſom om Kong Erik her ſlet ingen Vilje havde.

Det var formodentlig Meningen, at Biſkop Anton ſkulde overbringe begge disſe Breve til Norge. Men hvor vidt han virkelig drog derhen, kan man af de forhaandenværende Beretninger og Aktſtykker ej godt ſee. Der tales vel ikke i de gamle Annaler om at nogen engelſk Biſkop om Vaaren eller Sommeren var i Norge, men de tale rigtignok heller intet om de ſkotſke Geſandter, hvilke, ſom man med Beſtemthed veed, ſenere paa Høſten kom til Norge for at hente Margrete, eller overhoved om hendes Afrejſe; af hiin Taushed kan man derfor ikke ſlutte, at Biſkop Anton ej kom til Norge. At Forhandlinger med Kong Erik havde fundet Sted i Sommerens førſte Halvdeel, førend han tiltraadte Toget til Danmark, og at hans foreløbige Samtykke maa være erholdt, med andre Ord, at han maa have opgivet Haabet om at kunne træffe nogen for ſig fordeelagtig Beſtemmelſe om ſin Datters Giftermaal, ſynes klart deraf, at ſex af Kong Edward dertil ſærſkilt udnævnte Befuldmægtigede, hvoriblandt fremdeles Biſkop Anton af Durham, allerede i Juli Maaned kunde ſkride til formeligt at afſlutte en Overeenskomſt med Skotlands Regjering og Magnater om Betingelſerne for Giftermaalet mellem begge de kongelige Børn, hvorved der endog omhandledes, hvad der ſkulde ſkee, hvis de døde barnløſe[1], og at Skotlands Regjering henſtillede denne Overeenskomſt til Edwards Ratihabition[2], ſamt udnævnte tre Befuldmægtigede, Biſkop Robert af Glasgow, Biſkop Alan af Katanes og John Comyn til at aftale det videre med Edward, uden at Erhvervelſen af Kong Eriks Samtykke med et eneſte Ord er omtalt[3], og uagtet dette i det mindſte ikke officielt var erhvervet, da Kong Edward førſt under 28de Auguſt, da han meddeelte Ratihabitionen, udnævnte Biſkopperne Anton af Durham og Robert af Glasgow, ſamt John af Guarenne, John Comyn, og Mag. Henrik af Newark til ſine Geſandter og Befuldmægtigede til at træffe Overeenskomſt med Kong Erik eller hans befuldmægtigede Sendebud om Feſtemaalet mellem den unge Edward og Margrete. For Formens Skyld udſtedte ogſaa den unge Edward en

  1. Brev hos Rymer S. 735, dateret Brigham 18de Juli, Tirsdag før St. Margretes Dag. De Beſtemmelſer i dette Brev, ſom ſigte til at værne om Skotlands Selvſtændighed, vedkomme os ej her.
  2. Rymer S. 736.
  3. Brev hos Rymer S. 737, dateret Kalthon 31te Juli.