Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
192
Erik Magnussøn.


børligt, dersom han gjorde Vanskeligheder derved. Vi have strax ovenfor seet, at Kong Edward uden videre tiltog sig at give Løfter og Forsikringer om hvad Kong Erik skulde gjøre, og vedtog endog at betale en Mulct, hvis det ej skede; ret som om Kong Erik her slet ingen Vilje havde.

Det var formodentlig Meningen, at Biskop Anton skulde overbringe begge disse Breve til Norge. Men hvor vidt han virkelig drog derhen, kan man af de forhaandenværende Beretninger og Aktstykker ej godt see. Der tales vel ikke i de gamle Annaler om at nogen engelsk Biskop om Vaaren eller Sommeren var i Norge, men de tale rigtignok heller intet om de skotske Gesandter, hvilke, som man med Bestemthed veed, senere paa Høsten kom til Norge for at hente Margrete, eller overhoved om hendes Afrejse; af hiin Taushed kan man derfor ikke slutte, at Biskop Anton ej kom til Norge. At Forhandlinger med Kong Erik havde fundet Sted i Sommerens første Halvdeel, førend han tiltraadte Toget til Danmark, og at hans foreløbige Samtykke maa være erholdt, med andre Ord, at han maa have opgivet Haabet om at kunne træffe nogen for sig fordeelagtig Bestemmelse om sin Datters Giftermaal, synes klart deraf, at sex af Kong Edward dertil særskilt udnævnte Befuldmægtigede, hvoriblandt fremdeles Biskop Anton af Durham, allerede i Juli Maaned kunde skride til formeligt at afslutte en Overeenskomst med Skotlands Regjering og Magnater om Betingelserne for Giftermaalet mellem begge de kongelige Børn, hvorved der endog omhandledes, hvad der skulde skee, hvis de døde barnløse[1], og at Skotlands Regjering henstillede denne Overeenskomst til Edwards Ratihabition[2], samt udnævnte tre Befuldmægtigede, Biskop Robert af Glasgow, Biskop Alan af Katanes og John Comyn til at aftale det videre med Edward, uden at Erhvervelsen af Kong Eriks Samtykke med et eneste Ord er omtalt[3], og uagtet dette i det mindste ikke officielt var erhvervet, da Kong Edward først under 28de August, da han meddeelte Ratihabitionen, udnævnte Biskopperne Anton af Durham og Robert af Glasgow, samt John af Guarenne, John Comyn, og Mag. Henrik af Newark til sine Gesandter og Befuldmægtigede til at træffe Overeenskomst med Kong Erik eller hans befuldmægtigede Sendebud om Festemaalet mellem den unge Edward og Margrete. For Formens Skyld udstedte ogsaa den unge Edward en

  1. Brev hos Rymer S. 735, dateret Brigham 18de Juli, Tirsdag før St. Margretes Dag. De Bestemmelser i dette Brev, som sigte til at værne om Skotlands Selvstændighed, vedkomme os ej her.
  2. Rymer S. 736.
  3. Brev hos Rymer S. 737, dateret Kalthon 31te Juli.