lignende Fuldmagt til Jon af Guarenne alene[1]. Det var aabenbart ikke Hensigten at disse Befuldmægtigede skulde gaa til Norge, men alene at de skulde begive sig til Skotland eller i det højeste til Orknøerne for der at møde Befuldmægtigede fra Norge, thi i et Brev af samme Dag til Skoterne[2] meldte Kong Edward disse, at han til Riget Skotlands Fred og Gavn sendte dem Biskop Anton for midlertidigt at træde i Margretes og den unge Edwards Sted, og i Forening med Rigsforstanderne og Magnaterne at frede og ordne Riget. De oven nævnte skotske Befuldmægtigede lovede paa Rigets Vegne, at hvis Margrete kom inden Allehelgensdag, fri for alle Egteskabsbaand, skulde alle Rigets Festninger blive den unge Edward overgivne; kom hun ikke, skulde Slotsherrerne dog edeligen forpligte sig at beholde Fæstningerne for Margrete og Edward. I et andet Brev, dateret den 1ste September, bekjendtgjorde Kong Edward, at, da Norges Konge agtede at sende Befuldmægtigede til England for at handle[3] om Sager, der vedkom dem begge, havde han meddeelt samme Biskop Anton Fuldmagt til at lade de norske Gesandter faa det behørige Lejde[4]. Imidlertid havde begge Edwarderne, Fader og Søn, under 29de August befuldmægtiget Biskop Anton, John af Guarenne og Henrik af Newark til ganske at afslutte Giftermaalet, og for at Sagen kunde gaa raskere, vedtog Biskop Anton paa Kong Edwards Vegne at udbetale aarligen til Norge 400 Pund Sterling, indtil Margrete havde fyldt sit 15de Aar, hvorhos Kongen bød at den skotske Kæmereer skulde udbetale Magister Huguitio 200 Pund, fordi han troligt havde tjent Margrete og haft Bekostninger for hendes Skyld[5]. Disse Udbetalinger eller Løfter om Udbetalinger kunne maaskee forklare, hvorfor Erik holdt sig saa passiv. Han befandt sig aabenbart i den største Forlegenhed paa Grund af den danske Krig og Udtællingerne til de tydske Stæder, og kunde ikke godt undvære Edwards Hjelp. Allerede tidligere paa Aaret, før Pints, havde han henvendt sig til Kong Edward med Beklagelse over, at uagtet Skotland ifølge hans Egteskabscontract skyldte ham 700 Mkr. Sterling aarligt, saa vilde der dog til forestaaende Pints være fire Aar hengaaet, (altsaa siden Kong Alexanders Død), hvori han aldeles intet havde faaet; men
Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/215
Denne siden er korrekturlest
193
1290. Forhandlinger om Margretes Sendelse til Skotland.
