Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/215

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
193
1290. Forhandlinger om Margretes Sendelſe til Skotland.

lignende Fuldmagt til Jon af Guarenne alene[1]. Det var aabenbart ikke Henſigten at disſe Befuldmægtigede ſkulde gaa til Norge, men alene at de ſkulde begive ſig til Skotland eller i det højeſte til Orknøerne for der at møde Befuldmægtigede fra Norge, thi i et Brev af ſamme Dag til Skoterne[2] meldte Kong Edward disſe, at han til Riget Skotlands Fred og Gavn ſendte dem Biſkop Anton for midlertidigt at træde i Margretes og den unge Edwards Sted, og i Forening med Rigsforſtanderne og Magnaterne at frede og ordne Riget. De oven nævnte ſkotſke Befuldmægtigede lovede paa Rigets Vegne, at hvis Margrete kom inden Allehelgensdag, fri for alle Egteſkabsbaand, ſkulde alle Rigets Feſtninger blive den unge Edward overgivne; kom hun ikke, ſkulde Slotsherrerne dog edeligen forpligte ſig at beholde Fæſtningerne for Margrete og Edward. I et andet Brev, dateret den 1ſte September, bekjendtgjorde Kong Edward, at, da Norges Konge agtede at ſende Befuldmægtigede til England for at handle[3] om Sager, der vedkom dem begge, havde han meddeelt ſamme Biſkop Anton Fuldmagt til at lade de norſke Geſandter faa det behørige Lejde[4]. Imidlertid havde begge Edwarderne, Fader og Søn, under 29de Auguſt befuldmægtiget Biſkop Anton, John af Guarenne og Henrik af Newark til ganſke at afſlutte Giftermaalet, og for at Sagen kunde gaa raſkere, vedtog Biſkop Anton paa Kong Edwards Vegne at udbetale aarligen til Norge 400 Pund Sterling, indtil Margrete havde fyldt ſit 15de Aar, hvorhos Kongen bød at den ſkotſke Kæmereer ſkulde udbetale Magiſter Huguitio 200 Pund, fordi han troligt havde tjent Margrete og haft Bekoſtninger for hendes Skyld[5]. Disſe Udbetalinger eller Løfter om Udbetalinger kunne maaſkee forklare, hvorfor Erik holdt ſig ſaa pasſiv. Han befandt ſig aabenbart i den ſtørſte Forlegenhed paa Grund af den danſke Krig og Udtællingerne til de tydſke Stæder, og kunde ikke godt undvære Edwards Hjelp. Allerede tidligere paa Aaret, før Pints, havde han henvendt ſig til Kong Edward med Beklagelſe over, at uagtet Skotland ifølge hans Egteſkabscontract ſkyldte ham 700 Mkr. Sterling aarligt, ſaa vilde der dog til foreſtaaende Pints være fire Aar hengaaet, (altſaa ſiden Kong Alexanders Død), hvori han aldeles intet havde faaet; men

  1. Trende Breve ſammeſteds, daterede Northampton den 28de Auguſt.
  2. Sammeſteds.
  3. Sammeſteds S. 737.
  4. Brev ſammeſteds S. 739, dateret Geytynton 1ſte Sept.
  5. Suhm, XI. S. 99. Hvorfra Suhm har faaet dette Brev, hvilket ikke findes hos munter, og ſom han citerer uden at nævne Kilden, vides ikke.