allerede
under Kongens Ophold i Tunsberg strax efter hans Tilbagekomst fra Krigstoget til Danmark, altsaa i de sidste Dage af August eller de første af September, thi i Løbet af denne Maaned maa Sendebudene være ankomne til England, eftersom de skotske Regjeringsherrer den 3die October tilskreve Kong Edward fra Melrose Kloster, at de paa hans Anmodning herved sendte befuldmægtigede Gesandter for at raadslaa om og træffe Aftale angaaende visse af de norske Sendebud til ham paa Bane bragte Anliggender, saaledes som det i et fra ham nylig modtaget Brev var antydet, lovende at godkjende alt, hvad der saaledes i hans Nærværelse blev vedtaget, forudsat at det ikke stred mod Skotlands Frihed og Ære, eller kom dets Indbyggere til Skade[1]. Naar nemlig de skotske Regjeringsherrer den 3die October kunde besvare et Brev fra Kong Edward, hvori denne indbød dem til at udnævne Befuldmægtigede for at underhandle med de norske Gesandter, maa dette Indbydelsesbrev være skrevet i September, og Gesandterne fra Norge selv være ankomne nogen Tid forud. Deres Andragende til Kong Edward gik ud paa, at han med Raad og Daad vilde hjelpe til, at Jomfru Margrete maatte blive adlydt som Skotlands Arving og Dronning, saa at hun herefter kunde herske i dette Rige, ligesom andre Konger i sine Riger. Om de desforuden havde det Hverv, og Fuldmagt til, foreløbigt at aftale et Giftermaal mellem Margrete og Edwards unge Søn, er tvivlsomt, og man skulde snarere være fristet til ej at antage det; thi vel seer man, at Kong Edward allerede paa denne Tid eller snarere før havde været betænkt paa at bortrydde den Hindring, begge de unge Børns Slægtskab i tredie Grad stillede i Vejen for deres Egteskab, ved at anholde saa betimeligt hos Pave Nikolaus om den fornødne Dispensation, at denne allerede kunde udfærdiges den 16de November[2]; men man vil dog af det følgende see, at Edward en Tidlang maa have holdt dette Skridt saa vidt muligt hemmeligt, og at han ikke fremlagde Dispensationen, førend det Fornødne var bragt i Orden om Margretes Modtagelse af Skoterne, og disse al-
- ↑ Rymer, I. 2. S. 713.
- ↑ Sammesteds S. 72i. Slægtskabet bestod i at Margrete, Kong Eriks Dronning, Alexander den 3dies Datter, den unge Margretes Moder, var Kongesønnen Edwards kjødelige Syskendebarn; Alexander blev nemlig 1251 gift med Margrete, Kong Henrik den 2dens Datter, Kong Edward den 1stes Syster; deres Datter var Kong Eriks Dronning Margrete, den unge Margretes Moder.
han 1292 var gift med Fru Sigrid Olafsdatter, hvis Fader Olaf Hallvardssøn ejede Eikeland i Hvinisdal, hvis Guthorm af Oslo ej udtrykkeligt kaldtes Ridder, kunde man antage ham for den samme som Guthorm Gydassøn, der oftere er omtalt, og som netop havde hjemme i Oslo, men han forekommer allerede i 1287 som Baron.
