Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/208

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
186
Erik Magnusſøn.

allerede

under Kongens Ophold i Tunsberg ſtrax efter hans Tilbagekomſt fra Krigstoget til Danmark, altſaa i de ſidſte Dage af Auguſt eller de førſte af September, thi i Løbet af denne Maaned maa Sendebudene være ankomne til England, efterſom de ſkotſke Regjeringsherrer den 3die October tilſkreve Kong Edward fra Melroſe Kloſter, at de paa hans Anmodning herved ſendte befuldmægtigede Geſandter for at raadſlaa om og træffe Aftale angaaende visſe af de norſke Sendebud til ham paa Bane bragte Anliggender, ſaaledes ſom det i et fra ham nylig modtaget Brev var antydet, lovende at godkjende alt, hvad der ſaaledes i hans Nærværelſe blev vedtaget, forudſat at det ikke ſtred mod Skotlands Frihed og Ære, eller kom dets Indbyggere til Skade[1]. Naar nemlig de ſkotſke Regjeringsherrer den 3die October kunde beſvare et Brev fra Kong Edward, hvori denne indbød dem til at udnævne Befuldmægtigede for at underhandle med de norſke Geſandter, maa dette Indbydelſesbrev være ſkrevet i September, og Geſandterne fra Norge ſelv være ankomne nogen Tid forud. Deres Andragende til Kong Edward gik ud paa, at han med Raad og Daad vilde hjelpe til, at Jomfru Margrete maatte blive adlydt ſom Skotlands Arving og Dronning, ſaa at hun herefter kunde herſke i dette Rige, ligeſom andre Konger i ſine Riger. Om de desforuden havde det Hverv, og Fuldmagt til, foreløbigt at aftale et Giftermaal mellem Margrete og Edwards unge Søn, er tvivlſomt, og man ſkulde ſnarere være friſtet til ej at antage det; thi vel ſeer man, at Kong Edward allerede paa denne Tid eller ſnarere før havde været betænkt paa at bortrydde den Hindring, begge de unge Børns Slægtſkab i tredie Grad ſtillede i Vejen for deres Egteſkab, ved at anholde ſaa betimeligt hos Pave Nikolaus om den fornødne Dispenſation, at denne allerede kunde udfærdiges den 16de November[2]; men man vil dog af det følgende ſee, at Edward en Tidlang maa have holdt dette Skridt ſaa vidt muligt hemmeligt, og at han ikke fremlagde Dispenſationen, førend det Fornødne var bragt i Orden om Margretes Modtagelſe af Skoterne, og disſe al-

    han 1292 var gift med Fru Sigrid Olafsdatter, hvis Fader Olaf Hallvardsſøn ejede Eikeland i Hvinisdal, hvis Guthorm af Oslo ej udtrykkeligt kaldtes Ridder, kunde man antage ham for den ſamme ſom Guthorm Gydasſøn, der oftere er omtalt, og ſom netop havde hjemme i Oslo, men han forekommer allerede i 1287 ſom Baron.

  1. Rymer, I. 2. S. 713.
  2. Sammeſteds S. 72i. Slægtſkabet beſtod i at Margrete, Kong Eriks Dronning, Alexander den 3dies Datter, den unge Margretes Moder, var Kongeſønnen Edwards kjødelige Syſkendebarn; Alexander blev nemlig 1251 gift med Margrete, Kong Henrik den 2dens Datter, Kong Edward den 1ſtes Syſter; deres Datter var Kong Eriks Dronning Margrete, den unge Margretes Moder.