Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/207

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
185
1289. Kong Eriks Geſandtſkab til England og Skotland

Sverige, Kong Magnus’s forrige Cantſler, og Ridderen Guthorm af Oslo, med den meſt udſtrakte Fuldmagt til at raadſlaa med ham og vedtage de Foranſtaltninger, der maatte være hende meſt tjenlige. I Fuldmagtsbrevet nævnes ogſaa Ridderen Thorvald Thoresſøn, Hertugens Sysſelmand paa Hjaltland, men man ſeer af de paafølgende Forhandlinger, at han ikke kom med. Sandſynligviis var det beſtemt at Geſandterne paa Vejen til Skotland og England ſkulde anløbe Hjaltland og at han der ſkulde ſlutte ſig til dem, men enten have de af Vejr og Vind eller andre Omſtændigheder været forhindrede fra at tage denne Cours, eller og har han af en eller anden Grund ikke kunnet paatage ſig Hvervet[1]. Geſandtſkabet blev, ſom man maa antage, affærdiget fra Norge

  1. De os levnede Aktſtykker angaaende denne Sendelſe frembyde enkelte Vanſkeligheder med Henſyn til Tiden. Hos Rymer I. 2. S. 706, meddeles Fuldmagtsbrevet for de fire oven nævnte Herrer, Thryrik af Leikvange, Peter Algotsſøn, Thorvald Thoresſøn, og Guthorm af Oslo; men Brevet er dateret apud civitatem Burgensem 1ſte April i Kongens tiende Regjeringsaar. Dette vilde være 1ſte April 1290, da Eriks 10de Aar løber fra 10de Mai 1289 til 10de Mai 1290. At Brevet dog ikke kan være udfærdiget da, viſer ſig deels deraf, at tre af de her nævnte Geſandter allerede, ſom det nedenfor ſkal berettes, vare i England om Høſten 1289, og ſluttede Forliget i Salisbury, deels ogſaa deraf, at Thryrik af Leikvange, en af Geſandterne, i Kong Edwards Brev af 15de Mai 1290, der nedenfor vil blive omtalt, nævnes ſom en af de norſke Herrer, hvis Forløfte for Kong Erik det ved Paaſketid 1290 (2den April) var Tale om at udvirke, hvilket viſer, at han, lige ſaavel ſom de øvrige, der her nævnes, nemlig Erkebiſkoppen, tre af Biſkopperne, Audun Hugleiksſøn og Bjarne Erlingsſøn, om Vaaren 1290 var hjemme i Norge, og ikke paa nogen Geſandtſkabsrejſe i England. En Fejl maa ſaaledes ſinde Sted i Dateringen, men hvilken, er ikke let at ſige. Nærmeſt ligger det for Haanden at antage 10de (decimo, xmo) urigtigt læſt eller ſkrevet i Stedet for 9de (nono, ixno), i hvilket Tilfælde ogſaa i Stedet for „Burgensem“ ſkal læſes „Bergensem“, og Kongen allerede maa have udſtedt Fuldmagten i Bergen, førend han tiltraadte Toget til Danmark, ſkjønt Geſandterne ej kom afſted, førend om Høſten. Eller og maa „Apr.“ være urigtigt læſt i Stedet for „Septbr.“, og Brevet være udſtedt i Borg d. e. Sarpsborg, under et Beſøg, Kongen kan have gjort der medens han opholdt ſig i Viken. Det førſte er dog det rimeligſte; det forklarer ogſaa bedſt, hvorfor Thorvald Thoresſøn ej kom med, thi naar Brevet var udſtedt i Bergen, og Geſandterne efter den førſte Beſtemmelſe ſkulde rejſe ud derfra, laa det ogſaa i deres Vej at anløbe Hjaltland, hvorimod de, naar de førſt rejſte ud om Høſten, fra Viken, ikke uden alt for ſtor Omvej kunde lægge Courſen ſaa langt nord. Det torde vel endog hende, at netop den Omſtændighed, at Geſandterne ej kom afſted førend i Kongens 10de Aar, har foranlediget Fejlen i Dateringen. — Thryrik af Leikvange kaldes i Fuldmagtsbrevet, der er udſtedt paa Latin, Terricus de Campis Ludi, og i et ſenere paa Franſk udſtedt Brev Terri des Champs de Jeu, hvor altſaa Ættegaards-Navnet ligefrem er overſat, ligeſom ved Alf Erlingsſøn Navnet Thornberg = Mons Spinæ. — Thorvald Thoresſøn kaldes Thorvaldus de Shetland; han forekommer ſom Sysſelmand paa Hjaltland i flere Breve til 1307, ſee Dipl. Norv. I. No. 89, 109. Af No. 81 ſees at