Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
185
1289. Kong Eriks Gesandtskab til England og Skotland

Sverige, Kong Magnus’s forrige Cantsler, og Ridderen Guthorm af Oslo, med den mest udstrakte Fuldmagt til at raadslaa med ham og vedtage de Foranstaltninger, der maatte være hende mest tjenlige. I Fuldmagtsbrevet nævnes ogsaa Ridderen Thorvald Thoressøn, Hertugens Sysselmand paa Hjaltland, men man seer af de paafølgende Forhandlinger, at han ikke kom med. Sandsynligviis var det bestemt at Gesandterne paa Vejen til Skotland og England skulde anløbe Hjaltland og at han der skulde slutte sig til dem, men enten have de af Vejr og Vind eller andre Omstændigheder været forhindrede fra at tage denne Cours, eller og har han af en eller anden Grund ikke kunnet paatage sig Hvervet[1]. Gesandtskabet blev, som man maa antage, affærdiget fra Norge

  1. De os levnede Aktstykker angaaende denne Sendelse frembyde enkelte Vanskeligheder med Hensyn til Tiden. Hos Rymer I. 2. S. 706, meddeles Fuldmagtsbrevet for de fire oven nævnte Herrer, Thryrik af Leikvange, Peter Algotssøn, Thorvald Thoressøn, og Guthorm af Oslo; men Brevet er dateret apud civitatem Burgensem 1ste April i Kongens tiende Regjeringsaar. Dette vilde være 1ste April 1290, da Eriks 10de Aar løber fra 10de Mai 1289 til 10de Mai 1290. At Brevet dog ikke kan være udfærdiget da, viser sig deels deraf, at tre af de her nævnte Gesandter allerede, som det nedenfor skal berettes, vare i England om Høsten 1289, og sluttede Forliget i Salisbury, deels ogsaa deraf, at Thryrik af Leikvange, en af Gesandterne, i Kong Edwards Brev af 15de Mai 1290, der nedenfor vil blive omtalt, nævnes som en af de norske Herrer, hvis Forløfte for Kong Erik det ved Paasketid 1290 (2den April) var Tale om at udvirke, hvilket viser, at han, lige saavel som de øvrige, der her nævnes, nemlig Erkebiskoppen, tre af Biskopperne, Audun Hugleikssøn og Bjarne Erlingssøn, om Vaaren 1290 var hjemme i Norge, og ikke paa nogen Gesandtskabsrejse i England. En Fejl maa saaledes sinde Sted i Dateringen, men hvilken, er ikke let at sige. Nærmest ligger det for Haanden at antage 10de (decimo, xmo) urigtigt læst eller skrevet i Stedet for 9de (nono, ixno), i hvilket Tilfælde ogsaa i Stedet for „Burgensem“ skal læses „Bergensem“, og Kongen allerede maa have udstedt Fuldmagten i Bergen, førend han tiltraadte Toget til Danmark, skjønt Gesandterne ej kom afsted, førend om Høsten. Eller og maa „Apr.“ være urigtigt læst i Stedet for „Septbr.“, og Brevet være udstedt i Borg d. e. Sarpsborg, under et Besøg, Kongen kan have gjort der medens han opholdt sig i Viken. Det første er dog det rimeligste; det forklarer ogsaa bedst, hvorfor Thorvald Thoressøn ej kom med, thi naar Brevet var udstedt i Bergen, og Gesandterne efter den første Bestemmelse skulde rejse ud derfra, laa det ogsaa i deres Vej at anløbe Hjaltland, hvorimod de, naar de først rejste ud om Høsten, fra Viken, ikke uden alt for stor Omvej kunde lægge Coursen saa langt nord. Det torde vel endog hende, at netop den Omstændighed, at Gesandterne ej kom afsted førend i Kongens 10de Aar, har foranlediget Fejlen i Dateringen. – Thryrik af Leikvange kaldes i Fuldmagtsbrevet, der er udstedt paa Latin, Terricus de Campis Ludi, og i et senere paa Fransk udstedt Brev Terri des Champs de Jeu, hvor altsaa Ættegaards-Navnet ligefrem er oversat, ligesom ved Alf Erlingssøn Navnet Thornberg = Mons Spinæ. – Thorvald Thoressøn kaldes Thorvaldus de Shetland; han forekommer som Sysselmand paa Hjaltland i flere Breve til 1307, see Dipl. Norv. I. No. 89, 109. Af No. 81 sees at