Virkningen deraf have være sporet blandt Kongens Omgivelser, hvor sikkert baade Hr. Isak og Hr. Hallvard havde Frænder og Venner. Det er endog heel rimeligt, at det var Kongen, der under Hertugens Fraværelse paa Østlandet fik Hr. Isak sagsøgt og dømt, thi strax efter Hertugens Ophøjelse paa Tronen finde vi Hr. Isak Gautessøn atter hjemme i Landet som en af hans fornemste Mænd og ypperste Raadgivere[1].
Alle disse Ubehageligheder, paa Kirkestriden nær, maa dog have været nogenledes bilagte eller endte, da Vaaren kom, thi da gjorde Kong Erik endelig Alvor af at udbyde Leding, for, naar Sommeren kom, at foretage et Krigstog. Der maa dog Kaabe været iagttaget en stor Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til Togets Bestemmelse, siden det udtrykkeligt berettes, at nogle talte om, at det skulde gjelde Skotland, andre derimod, at Kongen agtede at drage til Danmark[2]. Man seer dog tydeligt nok af de Forhandlinger, der i dette Aar fandt Sted mellem England og Skotland om den unge Dronning Margretes Hylding og Giftermaal, og som vi nedenfor komme til at omtale udførligt, at Kongen, om han end tidligere kunde have tænkt paa ved Vaabenmagt at tvinge de skotske Rigsforstandere til at modtage hans Datter, nu ikke længer nærede nogen saadan Plan, men overlod til Kong Edward i England at handle paa sine Vegne. Han har saaledes vistnok, da han udskrev Ledingen, allerede haft det bestemte Forsæt, at bekrige Danmark, og herom have vel ogsaa i det mindste de fornemste Høvdinger været underrettede, medens det derimod nok kan være muligt, at man lod Menigmand i det længste være uvidende om, hvorhen Toget skulde gaa. Af hvad der fortælles om Biskop Arne, der tilbragte Vintren i Nidaros, skulde det næsten synes, som om endog han og følgelig de fleste Andre paa den Kant, endnu i Begyndelsen af Mai Maaned, da han forlod Throndhjem for at gaa til Bergen, ikke vidste ret Besked om, hvor Kongen agtede sig hen; dog kan man vanskeligt tro, at i alle Fald han ikke skulde være bedre underrettet, da man seer, at Erkebiskoppen, med hvem han maa have omgaaets paa den fortroligste Fod, deeltog i Toget, og saaledes allerede paa den Tid, da Arne forlod Throndhjem, maa have faaet Tilsigelse eller Anmodning om, at følge med. Biskop Arnes Hensigt med Rejsen til Bergen var at bede Kongen om Tilladelse
