Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/176

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
154
Erik Magnusſøn.

Virkningen deraf have være ſporet blandt Kongens Omgivelſer, hvor ſikkert baade Hr. Iſak og Hr. Hallvard havde Frænder og Venner. Det er endog heel rimeligt, at det var Kongen, der under Hertugens Fraværelſe paa Øſtlandet fik Hr. Iſak ſagſøgt og dømt, thi ſtrax efter Hertugens Ophøjelſe paa Tronen finde vi Hr. Iſak Gautesſøn atter hjemme i Landet ſom en af hans fornemſte Mænd og ypperſte Raadgivere[1].

76. Kong Eriks førſte Krigstog til Danmark.


Alle disſe Ubehageligheder, paa Kirkeſtriden nær, maa dog have været nogenledes bilagte eller endte, da Vaaren kom, thi da gjorde Kong Erik endelig Alvor af at udbyde Leding, for, naar Sommeren kom, at foretage et Krigstog. Der maa dog Kaabe været iagttaget en ſtor Hemmelighedsfuldhed med Henſyn til Togets Beſtemmelſe, ſiden det udtrykkeligt berettes, at nogle talte om, at det ſkulde gjelde Skotland, andre derimod, at Kongen agtede at drage til Danmark[2]. Man ſeer dog tydeligt nok af de Forhandlinger, der i dette Aar fandt Sted mellem England og Skotland om den unge Dronning Margretes Hylding og Giftermaal, og ſom vi nedenfor komme til at omtale udførligt, at Kongen, om han end tidligere kunde have tænkt paa ved Vaabenmagt at tvinge de ſkotſke Rigsforſtandere til at modtage hans Datter, nu ikke længer nærede nogen ſaadan Plan, men overlod til Kong Edward i England at handle paa ſine Vegne. Han har ſaaledes viſtnok, da han udſkrev Ledingen, allerede haft det beſtemte Forſæt, at bekrige Danmark, og herom have vel ogſaa i det mindſte de fornemſte Høvdinger været underrettede, medens det derimod nok kan være muligt, at man lod Menigmand i det længſte være uvidende om, hvorhen Toget ſkulde gaa. Af hvad der fortælles om Biſkop Arne, der tilbragte Vintren i Nidaros, ſkulde det næſten ſynes, ſom om endog han og følgelig de fleſte Andre paa den Kant, endnu i Begyndelſen af Mai Maaned, da han forlod Throndhjem for at gaa til Bergen, ikke vidſte ret Beſked om, hvor Kongen agtede ſig hen; dog kan man vanſkeligt tro, at i alle Fald han ikke ſkulde være bedre underrettet, da man ſeer, at Erkebiſkoppen, med hvem han maa have omgaaets paa den fortroligſte Fod, deeltog i Toget, og ſaaledes allerede paa den Tid, da Arne forlod Throndhjem, maa have faaet Tilſigelſe eller Anmodning om, at følge med. Biſkop Arnes Henſigt med Rejſen til Bergen var at bede Kongen om Tilladelſe

  1. Se f. Ex. Dipl. Norv. I. No. 92.
  2. Arne B. Saga Cap. 70.