Slags, som i dennes sidste Dage, have indtraadt. Men deels vare Stormændene nu, da de ikke længer havde Dronningen i Spidsen, øjensynligt mindre heftigt stemte end før, ja holdt ikke engang saaledes sammen, som under Formyndertiden, deels var Erkebiskop Jørund paa sin Side, hvor store Ophævelser han end i Begyndelsen gjorde, langt lettere at paavirke ved Trusler og Smigrerier end hans Forgænger, og kom desuden snart i et ubehageligt Forhold til sine Chorsbrødre, alt dette bragte ham, som vi ville see, til inden kort Tid at nedstemme den høje Tone, han i Begyndelsen istemte. Da nu derhos Kongen, som man af hans Brev til Biskop Arne kan see, optraadte meglende, hvor det lod sig gjøre, og sikkert heri ogsaa understøttedes af sin Broder Hertugen, er det ikke vanskeligt at forstaa, hvorledes Storme af et alvorligere Slags nu kunde forebygges, og omsider et Slags Forlig bringes til Veje. Det laa desuden baade i Kongens og Stormændenes Interesse, nu, da den alvorlige Krig mod Danmark forestod, at stræbe efter Enighed og hindre al Splid indenlands; men det lader til, at der alene mellem de verdslige Herrer var Splid nok til at kunne optage Kongens og hans Raadgiveres Opmerksomhed. De Storme, som Alf Erlingssøns Uroligheder havde vakt, kunde neppe endnu ganske have lagt sig. I alle Fald erfare vi, at der fremdeles forefaldt blodige Scener endog mellem Rigets fornemste Mænd, hvad enten nu disse stode i Forbindelse med den Alfske Fejde eller ej. Om Høsten 1288 blev Hr. Gaute i Tolga, den ældste af Rigets Baroner[1], dræbt af en anden fornem Mand fra Ryfylke, nemlig Hallvard af Harde. Denne vilde nemlig stikke en anden Mand med en Kniv, sandsynligviis i et Drikkelag, men kom uheldigviis til at ramme Hr. Gaute. Til slige Voldsomheder kunde det saaledes endnu dengang komme i de højeste Kredse. Drabsmanden søgte Fristed i St. Svithuns Kirke i Stavanger (i denne By maa saaledes Drabet være begaaet), men Hr. Gautes Søn, Isak, allerede Baron ligesom Faderen, lod ham med Magt slæbe ud af Kirken og halshugge, uagtet Drabet paa en vis Maade kunde siges at være et Vaadesdrab. Til Straf for denne Selvtægt blev igjen Hr. Isak Gautessøn lyst utlæg[2]. Uagtet alt dette foregik i den Deel af Norge, der hørte til Hertugens Leen, maa dog ogsaa
- ↑ Hr. Gaute i Tolga nævnes først blandt alle Baroner, endog foran Audun Hugleikssøn, i Beskikkelsesbrevet for de danske Fredløse af 25de Juni 1287; han maa altsaa have været ældst Baron af dem alle. Desuden seer man, at hans Søn, Hr. Isak Gautessøn, her ligeledes nævnes blandt Baronerne; og da neppe nogen naaede denne Værdighed, førend han var kommen til de modnere Aar, især naar Faderen endnu var i Live, viser dette, at Gaute selv maa have været meget gammel.
- ↑ Arne B. Saga Cap. 70. Harde er en Ø i Buknfjorden.
