Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/175

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
153
1288. Hr. Gaute af Tolga dræbt.

Slags, ſom i dennes ſidſte Dage, have indtraadt. Men deels vare Stormændene nu, da de ikke længer havde Dronningen i Spidſen, øjenſynligt mindre heftigt ſtemte end før, ja holdt ikke engang ſaaledes ſammen, ſom under Formyndertiden, deels var Erkebiſkop Jørund paa ſin Side, hvor ſtore Ophævelſer han end i Begyndelſen gjorde, langt lettere at paavirke ved Truſler og Smigrerier end hans Forgænger, og kom desuden ſnart i et ubehageligt Forhold til ſine Chorsbrødre, alt dette bragte ham, ſom vi ville ſee, til inden kort Tid at nedſtemme den høje Tone, han i Begyndelſen iſtemte. Da nu derhos Kongen, ſom man af hans Brev til Biſkop Arne kan ſee, optraadte meglende, hvor det lod ſig gjøre, og ſikkert heri ogſaa underſtøttedes af ſin Broder Hertugen, er det ikke vanſkeligt at forſtaa, hvorledes Storme af et alvorligere Slags nu kunde forebygges, og omſider et Slags Forlig bringes til Veje. Det laa desuden baade i Kongens og Stormændenes Interesſe, nu, da den alvorlige Krig mod Danmark foreſtod, at ſtræbe efter Enighed og hindre al Splid indenlands; men det lader til, at der alene mellem de verdslige Herrer var Splid nok til at kunne optage Kongens og hans Raadgiveres Opmerkſomhed. De Storme, ſom Alf Erlingsſøns Uroligheder havde vakt, kunde neppe endnu ganſke have lagt ſig. I alle Fald erfare vi, at der fremdeles forefaldt blodige Scener endog mellem Rigets fornemſte Mænd, hvad enten nu disſe ſtode i Forbindelſe med den Alfſke Fejde eller ej. Om Høſten 1288 blev Hr. Gaute i Tolga, den ældſte af Rigets Baroner[1], dræbt af en anden fornem Mand fra Ryfylke, nemlig Hallvard af Harde. Denne vilde nemlig ſtikke en anden Mand med en Kniv, ſandſynligviis i et Drikkelag, men kom uheldigviis til at ramme Hr. Gaute. Til ſlige Voldſomheder kunde det ſaaledes endnu dengang komme i de højeſte Kredſe. Drabsmanden ſøgte Friſted i St. Svithuns Kirke i Stavanger (i denne By maa ſaaledes Drabet være begaaet), men Hr. Gautes Søn, Iſak, allerede Baron ligeſom Faderen, lod ham med Magt ſlæbe ud af Kirken og halshugge, uagtet Drabet paa en vis Maade kunde ſiges at være et Vaadesdrab. Til Straf for denne Selvtægt blev igjen Hr. Iſak Gautesſøn lyſt utlæg[2]. Uagtet alt dette foregik i den Deel af Norge, der hørte til Hertugens Leen, maa dog ogſaa

  1. Hr. Gaute i Tolga nævnes førſt blandt alle Baroner, endog foran Audun Hugleiksſøn, i Beſkikkelſesbrevet for de danſke Fredløſe af 25de Juni 1287; han maa altſaa have været ældſt Baron af dem alle. Desuden ſeer man, at hans Søn, Hr. Iſak Gautesſøn, her ligeledes nævnes blandt Baronerne; og da neppe nogen naaede denne Værdighed, førend han var kommen til de modnere Aar, iſær naar Faderen endnu var i Live, viſer dette, at Gaute ſelv maa have været meget gammel.
  2. Arne B. Saga Cap. 70. Harde er en Ø i Buknfjorden.