Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/177

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
155
1289. Kongens og Hertugens førſte Krigstog til Danmark.

til at vende tilbage til Island. Hvad der berettes om Kongens Forhold ved denne Lejlighed giver os en tydelig Foreſtilling om hans Charakteerſvaghed og den Lethed, hvormed hans Omgivelſer kunde faa ham til at ſkifte Vilje. Da Arne kom til Bergen — det var juſt Chriſti Himmelfartsdag, 19de Mai, — laa Kongen allerede ſejlfærdig med Flaaden ude i Florevaag, og Biſkop Arne maatte ſaaledes lade ſig ro ud til ham der. Formodentlig var han heldig nok til at faa Kongen i Tale, uden at Andre vare tilſtede, thi Kongen gav ham ſtrax Hjemlov med ſtørſte Venlighed, da han bad derom, og Arne vendte nok ſaa fornøjet tilbage til Munkeliv, hvor han havde ſin Bolig. Men aldrig ſaaſnart fik Ravn Oddsſøn dette at vide, førend han foreſtillede Audun Hugleiksſøn, at det dog ikke gik an at give Arne Hjemlov, førend hans Sag var bragt til Ende; Audun Hugleiksſøn talte til Kongen derom, og denne lod ſig nu lige ſaa let bevæge til at tage ſit Ord tilbage. Hr. Ravn bragte ſelv Biſkoppen det ubehagelige Budſkab, og meldte ham, at han ſnareſt muligt ſkulle drage til Viken efter Kongen. Biſkop Arne maatte finde ſig heri, ſendte to paalidelige Preſter med Brev til ſin Vicarius, Abbed Runulf, hvori han underrettede ham om, hvad han paa hans Vegne ſkulde gjøre, og tiltraadte derpaa Rejſen til Viken[1].

Imidlertid havde formodentlig ogſaa Hertug Haakon udbudt Leding og foretaget Udruſtninger i ſit Leen, thi han deeltog i Toget. Erkebiſkoppen, der efter gammel Sædvane fulgte med ſaavel ſom de øvrige Biſkopper, uagtet den nys oprippede Strid endnu ikke var bilagt, rejſte formodentlig, ligeſom hans Forgængere ved lignende Lejligheder, over Land til Oslo og videre til Tunsberg, hvor ſandſynligviis den ſtørſte Deel af Flaaden ſamledes[2]. Hvor ſtor Hæren og Flaaden var, angives ikke, men af Beretningen om de paafølgende Krigsbegivenheder ſeer man, at den maa have været betydelig. Af verdslige Herrer, der vare med, nævnes udtrykkeligt Audun Hugleiksſøn, Bjarne Erlingsſøn, Guthorm Gydasſøn, og Ravn Oddsſøn; desforuden nævnes i Almindelighed „flere Herremænd“; formodentlig have de fleſte Baroner og Sys-

  1. Sammeſteds.
  2. I Tunsberg plejede ogſaa Haakon Haakonsſøn og Magnus Haakonsſøn førſt at ſamle Hovedmasſen af ſin Flaade, naar de ſkulde gjøre Tog til Elven eller til Danmark. Nu maatte Tunsberg ſaa meget mere blive Hovedſtation, ſom det hørte til Kongens Beſiddelſer i Viken, og indeholdt et af hans ſterkeſte Slotte, hvor der tillige var Fehirdſle. Vi ville ogſaa ſee, at Kongen efter Toget vendte tilbage til Tunsberg, og der; ſom man maa formode, lagde fine Skibe op for Vintren, ſiden han rejſte over Land til Nidaros, og derfra til Bergen. At Erkebiſkoppen indfandt ſig hos Kongen i Tunsberg, ſees af hvad der her ſtrax efter fortælles, nemlig at han i denne By løſte Ravn af Bannet.