til at vende tilbage til Island. Hvad der berettes om Kongens Forhold ved denne Lejlighed giver os en tydelig Forestilling om hans Charakteersvaghed og den Lethed, hvormed hans Omgivelser kunde faa ham til at skifte Vilje. Da Arne kom til Bergen – det var just Christi Himmelfartsdag, 19de Mai, – laa Kongen allerede sejlfærdig med Flaaden ude i Florevaag, og Biskop Arne maatte saaledes lade sig ro ud til ham der. Formodentlig var han heldig nok til at faa Kongen i Tale, uden at Andre vare tilstede, thi Kongen gav ham strax Hjemlov med største Venlighed, da han bad derom, og Arne vendte nok saa fornøjet tilbage til Munkeliv, hvor han havde sin Bolig. Men aldrig saasnart fik Ravn Oddssøn dette at vide, førend han forestillede Audun Hugleikssøn, at det dog ikke gik an at give Arne Hjemlov, førend hans Sag var bragt til Ende; Audun Hugleikssøn talte til Kongen derom, og denne lod sig nu lige saa let bevæge til at tage sit Ord tilbage. Hr. Ravn bragte selv Biskoppen det ubehagelige Budskab, og meldte ham, at han snarest muligt skulle drage til Viken efter Kongen. Biskop Arne maatte finde sig heri, sendte to paalidelige Prester med Brev til sin Vicarius, Abbed Runulf, hvori han underrettede ham om, hvad han paa hans Vegne skulde gjøre, og tiltraadte derpaa Rejsen til Viken[1].
Imidlertid havde formodentlig ogsaa Hertug Haakon udbudt Leding og foretaget Udrustninger i sit Leen, thi han deeltog i Toget. Erkebiskoppen, der efter gammel Sædvane fulgte med saavel som de øvrige Biskopper, uagtet den nys oprippede Strid endnu ikke var bilagt, rejste formodentlig, ligesom hans Forgængere ved lignende Lejligheder, over Land til Oslo og videre til Tunsberg, hvor sandsynligviis den største Deel af Flaaden samledes[2]. Hvor stor Hæren og Flaaden var, angives ikke, men af Beretningen om de paafølgende Krigsbegivenheder seer man, at den maa have været betydelig. Af verdslige Herrer, der vare med, nævnes udtrykkeligt Audun Hugleikssøn, Bjarne Erlingssøn, Guthorm Gydassøn, og Ravn Oddssøn; desforuden nævnes i Almindelighed „flere Herremænd“; formodentlig have de fleste Baroner og Sys-
- ↑ Sammesteds.
- ↑ I Tunsberg plejede ogsaa Haakon Haakonssøn og Magnus Haakonssøn først at samle Hovedmassen af sin Flaade, naar de skulde gjøre Tog til Elven eller til Danmark. Nu maatte Tunsberg saa meget mere blive Hovedstation, som det hørte til Kongens Besiddelser i Viken, og indeholdt et af hans sterkeste Slotte, hvor der tillige var Fehirdsle. Vi ville ogsaa see, at Kongen efter Toget vendte tilbage til Tunsberg, og der; som man maa formode, lagde fine Skibe op for Vintren, siden han rejste over Land til Nidaros, og derfra til Bergen. At Erkebiskoppen indfandt sig hos Kongen i Tunsberg, sees af hvad der her strax efter fortælles, nemlig at han i denne By løste Ravn af Bannet.
