Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/160

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
138
Erik Magnusſøn.

modentlig har han vel ogſaa faaet nogen Underſtøttelſe af Venner og Undergivne i hans Hjemſtavn, Hadafylke, iſær Ringerike, hvor der endnu ni eller ti Aar ſenere ytrede ſig Misfornøjelſe og Stemplinger mod Hertugen[1]. Det lader til, at han har gjort et Angreb paa Oslo, og ſat Ild paa den, ſamt maaſkee ved denne Lejlighed overrumplet Hr. Hallkell Agmundsſøn, og taget ham til Fange. Naar det heder, at Hr. Hallkell blev indkaſtet, altſaa i et faſt Slot, og ſiden dræbt paa Iſegran, ligger den Slutning nær, at Alf allerede tidligere under ſine Herjetog i de danſke Farvande, har paa denne lille Ø, der beherſker Indløbet til Glommen, og ſom nu danner en Deel af Frederiksſtads Befæſtninger, opført en Borg eller Skandſe, bag hvilken hans Skibe kunde ligge ſikre mod Overfald af de tydſke Krydſere, uden at han behøvede at lade dem gaa lige op til Sarpsborg, hvilket var ubelejligt, naar det, ſom det ofte kunde hænde for ham, gjaldt at gjøre hurtige Udfarter og pasſe hvert belejligt Øjeblik; det bliver under denne Forudſætning end videre ſandſynligt, at Hr. Alfs Overfald paa Oslo er ſkeet ved en driſtig Sejlads ind ad Fjorden[2], at han har faaet Hr. Hallkell i ſin Vold, og paa Tilbagevejen ſat ham fangen paa Iſegran, hvor han da ſenere paa en ſkammelig Maade har ladet ham dræbe, maaſkee efter at der fra Kongens og Hertugens Side var aabnet Underhandlinger. Hvorledes Kampen førtes, og Alf blev overvunden, erfares ikke, men at en Kamp maa have fundet Sted, ſees deraf, at 260 af Alfs Krigsmænd bleve dræbte; thi da det ikke er tænkeligt, at ſaa mange Mænd bleve henrettede eller aflivede med koldt Blod, maa de være faldne i en Kamp. Aslak Skjenker, der formodentlig har hørt til den Hird, hvormed Alf ſom Jarl havde omgivet ſig, maa være bleven fangen tilligemed andre af Alfs mere anſeede Hirdmænd, ſiden der fortælles, at han ſelv 8de blev hængt. Af Hertugens Brev til Lübeckerne ſynes man og at maatte ſlutte, at disſe Uroligheder endnu en Tidlang har hindret den fredelige Handelsforbindelſe mellem Stædernes Skibe og Norge, men at alt maa have været forbi, da Brevet blev ſkrevet, den 19de Auguſt, ſiden Hertugen der taler om Uroſtifternes „Udryddelſe fra Grunden af“; imidlertid ſeer man dog ogſaa, at denne maa have fundet Sted kun kort Tid i Forvejen. Man erfarer end videre, at hverken Audun Hugleiksſøn eller Alfs egen Svoger, Thore Haakonsſøn, gjorde fælles Sag med ham, ſiden de netop i Juni Maaned, da Fejden neppe endnu ganſke var til Ende, opholdt ſig

  1. Se nedenfor, jvfr. Hertugens Retterbod af 1297 og 1298, aftrykt i Norges gl. Love III. S. 27 fgg.
  2. Maaſkee Anlægget af Akershuus Slot har været en Følge af, at Slottet paa Vaakeberg ſom var det, hvori Hallkell befalede, kunde overrumples af Alf.