Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/138

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
116
Erik Magnusſøn.

rer i Skibe, tilhørende en af hine trende, og omvendt heller ikke nogen af disſe tre indlade ſine Varer i Skibe, tilhørende en af hine.

13. Alle de foranførte Beſtemmelſer ſkulde, ſom ſagt, være uryggelige, dog forbeholdt Kong Magnus ſig Retten til endnu i et Aar at kunne nærmere fortolke og forklare de Punkter, der maatte befindes tvivlſomme eller dunkle. — En ſaadan nærmere Forklaring af den 5te Artikel gav Kong Magnus allerede ſamme Dag ved et eget Brev, idet han beſtemte, at Artiklen nok i Almindelighed ſkulde gjelde, men dog indſkrænkes ſaaledes, at Nordmændene i Stæderne ej ſkulde kunne kjøbe Varer fra Fragtvogne, og Stædernes Indbyggere ikke i Norge fra Skibene. Fremdeles gjentog Kong Magnus i en ſærſkilt Skrivelſe, hvad han havde beſtemt i Artikel 10 om Mæglingen mellem den danſke og norſke Konge og Stædernes Forhold til dem begge. Det ſees heraf, at Stæderne, ſkjønt de alene ventede paa, at de 8 Aar, paa hvilke de havde forenet ſig med Kongen af Danmark, ſkulde være udløbne, dog, ſaa længe disſe varede, ej vilde ganſke ſkille ſig fra ham, ſaafremt han havde Retten paa ſin Side, og vilde lade Tviſtemaalet ordentligt paadømmes, ſamt at de ſøgte at holde ham Adgangen til at deeltage i Fredsſlutningen ſaa vidt muligt aaben.

Det faldt af ſig ſelv, at, for ſaa vidt nogen Ratification af denne Kjendelſe udkrævedes fra Kong Eriks og Hertug Haakons Side, maa denne være paafulgt ſtrax efter Geſandternes Tilbagekomſt til Norge. Noget ſaadant Ratificationsdocument haves viſtnok ikke, men derimod et aabent Brev fra Hertug Haakon, hvori han bekjendtgjør paa Norſk det væſentlige Indhold af Kjendelſens 6te, 7de, 8de og 9de Artikel, det vil ſige de Artikler, der vedkom de egentlige fremtidige Handelsforhold. En lignende Bekjendtgjørelſe har maaſkee ogſaa Kongen udſtedt for de Dele af Riget, der ikke hørte til Hertugdømmet, hvis ellers ikke Hertugen efter hans Fuldmagt har udſtedt ſin for det hele Rige. Denne indeholder dog allerede i og for ſig tilſtrækkeligt Vidnesbyrd om, at ſaavel Kongen ſom Hertugen underkaſtede ſig Kjendelſen[1].

  1. Kong Magnus’s Voldgiftskjendelſe, dateret 31te Octbr., er aftrykt paa flere Steder, ſidſt, efter Originalen, i Lübecks Urkundenb. No. 484. Beſynderligt nok, findes hans Forklaring af Artikel 5 ikke aftrykt ſammeſteds, men ſtaar at læſe i Thorkelins Dipl. II. S. 106, aftrykt efter en verificeret Copi af 1552. Hertug Haakons Brev findes uden Datum, i danſk Parafraſe, i det Corpus af Beſtemmelſer vedkommende de Kontorſke i Bergen, ſom Chr. Walkendorf lod ſamle i 1560; efter denne fejlfulde og mangelagtige Parafraſe har Th. Thorvesſøn meddeelt Brevet paa Latin i ſin Hist. Norv. IV. S. 394. Derimod findes den fuldſtændigt paa Norſk i en Codex af Lovbeſtemmelſer for Byen Bergen, ſamlet omkr. 1550, og nu opbevaret i den arnamagnæanſke Samling; Retſkrivningen er vel her noget forvanſket, dog ikke værre, end at