rer i Skibe, tilhørende en af hine trende, og omvendt heller ikke nogen af disse tre indlade sine Varer i Skibe, tilhørende en af hine.
13. Alle de foranførte Bestemmelser skulde, som sagt, være uryggelige, dog forbeholdt Kong Magnus sig Retten til endnu i et Aar at kunne nærmere fortolke og forklare de Punkter, der maatte befindes tvivlsomme eller dunkle. – En saadan nærmere Forklaring af den 5te Artikel gav Kong Magnus allerede samme Dag ved et eget Brev, idet han bestemte, at Artiklen nok i Almindelighed skulde gjelde, men dog indskrænkes saaledes, at Nordmændene i Stæderne ej skulde kunne kjøbe Varer fra Fragtvogne, og Stædernes Indbyggere ikke i Norge fra Skibene. Fremdeles gjentog Kong Magnus i en særskilt Skrivelse, hvad han havde bestemt i Artikel 10 om Mæglingen mellem den danske og norske Konge og Stædernes Forhold til dem begge. Det sees heraf, at Stæderne, skjønt de alene ventede paa, at de 8 Aar, paa hvilke de havde forenet sig med Kongen af Danmark, skulde være udløbne, dog, saa længe disse varede, ej vilde ganske skille sig fra ham, saafremt han havde Retten paa sin Side, og vilde lade Tvistemaalet ordentligt paadømmes, samt at de søgte at holde ham Adgangen til at deeltage i Fredsslutningen saa vidt muligt aaben.
Det faldt af sig selv, at, for saa vidt nogen Ratification af denne Kjendelse udkrævedes fra Kong Eriks og Hertug Haakons Side, maa denne være paafulgt strax efter Gesandternes Tilbagekomst til Norge. Noget saadant Ratificationsdocument haves vistnok ikke, men derimod et aabent Brev fra Hertug Haakon, hvori han bekjendtgjør paa Norsk det væsentlige Indhold af Kjendelsens 6te, 7de, 8de og 9de Artikel, det vil sige de Artikler, der vedkom de egentlige fremtidige Handelsforhold. En lignende Bekjendtgjørelse har maaskee ogsaa Kongen udstedt for de Dele af Riget, der ikke hørte til Hertugdømmet, hvis ellers ikke Hertugen efter hans Fuldmagt har udstedt sin for det hele Rige. Denne indeholder dog allerede i og for sig tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, at saavel Kongen som Hertugen underkastede sig Kjendelsen[1].
- ↑ Kong Magnus’s Voldgiftskjendelse, dateret 31te Octbr., er aftrykt paa flere Steder, sidst, efter Originalen, i Lübecks Urkundenb. No. 484. Besynderligt nok, findes hans Forklaring af Artikel 5 ikke aftrykt sammesteds, men staar at læse i Thorkelins Dipl. II. S. 106, aftrykt efter en verificeret Copi af 1552. Hertug Haakons Brev findes uden Datum, i dansk Parafrase, i det Corpus af Bestemmelser vedkommende de Kontorske i Bergen, som Chr. Walkendorf lod samle i 1560; efter denne fejlfulde og mangelagtige Parafrase har Th. Thorvessøn meddeelt Brevet paa Latin i sin Hist. Norv. IV. S. 394. Derimod findes den fuldstændigt paa Norsk i en Codex af Lovbestemmelser for Byen Bergen, samlet omkr. 1550, og nu opbevaret i den arnamagnæanske Samling; Retskrivningen er vel her noget forvansket, dog ikke værre, end at
