Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/134

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
112
Erik Magnusſøn.

med tilſtrækkelig Fuldmagt til det Møde, ſom ſkulde holdes paa Gullbergseid den følgende Sommer, ſkulde der dog vederfares den Retfærdighed[1]. Da Mødet var hævet, begav Kong Erik ſig, ſom det ovenfor er nævnt, tilbage til Kongehelle, hvor han den 9de Juli udſtedte et aabent Brev, i hvilket han forpligtede ſig til at ſende enhver af de ſyv Stæder en Gjenpart af det nys anførte Forſikrings-Brev til Mødet i Kalmar, for ſaa vidt de ſamme Stæder igjen ſendte ham eller hans Sendebud et lignende[2].

Saaledes var da en Stilſtand med de øſterſøiſke Stæder ſluttet, og da der ikke tales om noget nyt Herjetog fra norſk Side i dette Aar efter det før omtalte under Hr. Alf Erlingsſøn, have vel Fiendtlighederne ganſke ophørt for den øvrige Deel af Aaret. Fra 1ſte Auguſt af har vel altſaa Skibsfarten fra Stæderne nogenledes kunnet foregaa ſom før, og den trykkende Dyrtid i Norge begyndt at ophøre.

Mødet i Kalmar blev afholdt ganſke ſom foreſkrevet. Hvilke de to Befuldmægtigede og Dommere vare, der ſendtes fra Norge, vides desværre ikke, lige ſaa lidet ſom hvad de tydſke Geſandter heed; ſandſynligviis har man fra norſk Side ſendt nogle af de meſt anſeede Herrer, og man ſkulde friſtes til at antage, at ogſaa denne Gang Bjarne Erlingsſøn og hans Broder Vidkunn, ſom de meſt øvede Underhandlere, have været brugte, tilligemed et Par Gejſtlige. Stæderne ſynes at have valgt ſine Befuldmægtigede m. m. og raadſlaaet om disſes Inſtruction, paa et Fællesmøde i Roſtock; her blev det ogſaa beſluttet at anholde om Grid for Fyrſt Vitſlav af Rügen til Mødet i Kalmar, da man ventede, at han ved ſin Nærværelſe vilde udrette meget til Stædernes Fordeel. Raadmændene i Roſtock ſkrev i de forſamlede Stæders Navn til dem i Lübeck om at udvirke en ſaadan Grid. Sandſynligviis var da Vitſlav tilſtede ved Mødet[3]. Det viſte ſig ſnart ved Forhandlingerne, at Sagerne vare for mange og for indviklede, til at de udvalgte Dommere kunde faa dem afgjorte; desuden var ogſaa Tiden vel knap. De benyttede ſig derfor af ſin Fuldmagt til at paakalde Kong Magnus’s Voldgiftskjendelſe, og det blev da vedtaget, at hvad han i Løbet af en Maaned, fra St. Lucas’s Dan (18de October) at regne, dømte, det ſkulde ſtaa urokkeligt ved Magt, under en Bod af 20000 Mkr. (kølnſk Vegt), ſom den, der enten ikke underkaſtede ſig Dommen, eller brød den, efter at den var afſagt, ſkulde udrede, Halvdelen til Kong Magnus, Halvdelen til den fornærmede Part. Efter

  1. Lübecks Urkundenb. No. 479.
  2. Sammeſteds, No. 480.
  3. Sammeſteds, No. 483.