Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/133

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
111
1285. Stilſtanden paa Gullbergseid.

keligt ud, at Hertugens Ven, Forbundne og Med-Interesſerede, Grev Jakob af Nordre-Halland i dette Aar blev gjort til Ridder af den norſke Konge, medens Erik Knutsſøn af Søndre-Halland, ligeſaa blev gjort til Ridder af den ſvenſke Konge[1]. Det kan neppe betvivles, at dette er ſkeet paa Feſtlighederne under Mødet, hvorved da ſikkert ogſaa Hertugen ſkulde indfinde ſig; at Jakob modtog Ridderværdigheden af den norſke Konges Haand, vidner om hans nærmere Forſtaaelſe med denne, og formodentlig ſkulde da Hertugen, om han var kommen, have oplagt Raad med ham og Grev Jakob mod Danmarks Konge. Under ſaadanne Omſtændigheder kan man nok finde det rimeligt, at denne, om han end tidligere havde lovet at deeltage i Forhandlingerne, nu tabte Lyſten dertil. Men paa den anden Side have da vel ogſaa Stædernes Befuldmægtigede anſeet ſig berettigede at handle paa egen Haand, iſær da Overeenskomſten kun var foreløbig, og det endnu ſtod den danſke Konge frit for at deeltage i de endelige Forhandlinger. Da Overeenskomſten ſluttedes, og Kong Erik udſtedte ſit Brev, vidſte man ſandſynligviis allerede, hvad der var ſkeet i Danmark, og at den danſke Konge intet vilde have med disſe Underhandlinger at ſkaffe. Til dette uvenſkabelige Sindelag fra danſk Side ſigtes der umiskjendeligt i Kong Eriks Brev, hvor det gjøres til en af Betingelſerne for de tydſke Kjøbmænds midlertidige Adgang til at handle i Norge, „at de ikke underſtøttede Kongens eller Landets Fiender, der negtede ham eller hans Underſaatter Retfærdighed“. Ogſaa Kong Magnus af Sverige udſtedte ſamme Dag (3die Juli), et aabent Brev, hvori han bevidnede, at han havde paataget ſig Voldgiftshvervet mellem Norges Konges Underſaatter paa den ene Side, og de ſyv tydſke Søſtæder, Lübeck, Wismar, Roſtock, Stralſund, Greifswalde, Visby og Riga paa den anden, og aflagt Eed paa at ville dømme retfærdigt. Foruden de allerede anførte Beſtemmelſer tilføjedes det her, at hvis en af de to Bud eller Befuldmægtigede, ſom Stæderne ſkulde ſende, døde, inden han kom til Mødet, ſkulde den overlevende have Fuldmagt paa begges Vegne, ſamt at, for ſaa vidt nogen anden Stad, der meente at have lidt lignende Overlaſt fra norſk Side, ønſkede at indſluttes i Voldgiften, maatte den underrette ham derom ſkriftligt inden førſtkommende Michelsdag, dog ſaaledes at hvis nogen Stad formedelſt lovlige Hindringer ikke til den Tid kunde bringe noget ſaadant Brev, men dog ſendte Mænd

  1. Dette fortælles i de esromſke Annaler, Scr. I. S. 248, ſaavel ſom paa flere andre Steder; det heder endog hos Stral (Scr. III. 314), at Grev Jakob blev creeret til eques auratus af Norges Konge. Dette betegner vel, at han blev dubbet til Ridder paa den ellers i Europa brugelige Maade, ikke paa den norſke Viis, da Ridder- eller Skutilſveins-Titelen i Norge kun var en Rangtitel, ringere end det Trin, Jakob allerede ſom Greve havde naaet.