kun besvore og sendte Kong Erik Brev paa, at de tiltraadte de foranførte Betingelser[1].
Af det før omtalte Lejdebrev, som Kong Magnus udstedte for de danske Gesandter, synes man at maatte slutte, at Forhandlingerne om den her meddeelte Stilstand og Præliminærtractat maa have været førte under Forudsætning af, at Danmarks Konge ej alene vilde deeltage i Underhandlingerne, enten personligt eller ved Gesandter, men ogsaa samtykke i hvad der var aftalt, navnlig i at et Møde af alle tre Konger skulde holdes det følgende Aar. Men det var saa langt fra, at den danske Konge personligt eller ved Gesandter deeltog i Underhandlingerne, at han tvert imod, som det synes, nu betragtede dem med største Mistænkelighed, som om de kun havde hans Skade til Øjemed, og navnligen søgte at hindre de misfornøjede Stormænd i hans Rige fra at deeltage i dem. Thi da Hertug Valdemar, som nogle Annaler berette, vilde gaa til Sverige, eller, som det andetsteds siges, til Norge, lod Kongen ham tilligemed hans Drottsete, Tuke Apelgard, gribe i Helsingør, og bringe i Lænker til Søborg Slot i Nordsjæland, hvor de hensad i nogle Maaneder. Der tilføjes vistnok, at Hertugens Hensigt med at gaa til Sverige eller Norge var at skaffe sig en Krigshær mod Kong Erik i Danmark, eller slutte et Forbund imod ham, men da han naturligviis ikke offentliggjorde en saadan Plan, maa den danske Konge og hans Raadgivere kun have sluttet sig til, at han havde dette i Sinde, og hans aabenlyst fremsatte Paaskud til Rejsen kan saaledes neppe have været noget andet, end at overvære Kongemødet og Underhandlingerne paa Gullbergseid[2]. For saa vidt som han da siden agtede at besøge Kong Erik, eller følge med ham til Kongehelle, hvor denne virkelig begav sig hen strax efter Mødet, kunde han netop siges at ville gaa baade til Sverige og Norge, og da han i alle Fald ikke kunde vente at faa nogen Hjelp af den svenske Konge, vidner hiint Udsagn, at han vilde gaa til Sverige, just om, at Mødet paa Gullbergseid, hvor vi ogsaa have seet, at andre Fyrster, som Hertug Haakon og Fyrst Vitslav, vare tilstede, i det mindste var det foregivne Maal for hans Rejse. Naar han ønskede at treffe Kong Erik, var det
- ↑ Brevet er aftrykt paa flere Steder, bedst efter den endnu i Lübeck tilværende Original, med Kongens Segl, i Lübecks Urkundenb. No. 478.
- ↑ Fængslingen omtales i flere Annaler, navnlig Ryklosters (Scriptt. R. D. S. 190) og de esromske (smsts. S. 248) samt hos Detmar; men Stedet angives kun hos L. Stral (Scr. III. 314) samt af Huitfeldt (S. 289). Dog siges der ogsaa i de med 1363 ophørende sjælandske Annaler, der ere aftrykte i Asmusens Archiv (II. S. 243), at Hertugen og hans Drottsete bleve hensatte paa Søborg Slot. Som Aarsag angives her ligefrem, at han bekrigede Kong Erik. De Annaler hos Langebek (Scr. II. S. 174), der slutte
