Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
109
1285. Tviſt mellem den danſke Konge og Hertug Valdemar.

kun beſvore og ſendte Kong Erik Brev paa, at de tiltraadte de foranførte Betingelſer[1].

Af det før omtalte Lejdebrev, ſom Kong Magnus udſtedte for de danſke Geſandter, ſynes man at maatte ſlutte, at Forhandlingerne om den her meddeelte Stilſtand og Præliminærtractat maa have været førte under Forudſætning af, at Danmarks Konge ej alene vilde deeltage i Underhandlingerne, enten perſonligt eller ved Geſandter, men ogſaa ſamtykke i hvad der var aftalt, navnlig i at et Møde af alle tre Konger ſkulde holdes det følgende Aar. Men det var ſaa langt fra, at den danſke Konge perſonligt eller ved Geſandter deeltog i Underhandlingerne, at han tvert imod, ſom det ſynes, nu betragtede dem med ſtørſte Mistænkelighed, ſom om de kun havde hans Skade til Øjemed, og navnligen ſøgte at hindre de misfornøjede Stormænd i hans Rige fra at deeltage i dem. Thi da Hertug Valdemar, ſom nogle Annaler berette, vilde gaa til Sverige, eller, ſom det andetſteds ſiges, til Norge, lod Kongen ham tilligemed hans Drottſete, Tuke Apelgard, gribe i Helſingør, og bringe i Lænker til Søborg Slot i Nordſjæland, hvor de henſad i nogle Maaneder. Der tilføjes viſtnok, at Hertugens Henſigt med at gaa til Sverige eller Norge var at ſkaffe ſig en Krigshær mod Kong Erik i Danmark, eller ſlutte et Forbund imod ham, men da han naturligviis ikke offentliggjorde en ſaadan Plan, maa den danſke Konge og hans Raadgivere kun have ſluttet ſig til, at han havde dette i Sinde, og hans aabenlyſt fremſatte Paaſkud til Rejſen kan ſaaledes neppe have været noget andet, end at overvære Kongemødet og Underhandlingerne paa Gullbergseid[2]. For ſaa vidt ſom han da ſiden agtede at beſøge Kong Erik, eller følge med ham til Kongehelle, hvor denne virkelig begav ſig hen ſtrax efter Mødet, kunde han netop ſiges at ville gaa baade til Sverige og Norge, og da han i alle Fald ikke kunde vente at faa nogen Hjelp af den ſvenſke Konge, vidner hiint Udſagn, at han vilde gaa til Sverige, juſt om, at Mødet paa Gullbergseid, hvor vi ogſaa have ſeet, at andre Fyrſter, ſom Hertug Haakon og Fyrſt Vitſlav, vare tilſtede, i det mindſte var det foregivne Maal for hans Rejſe. Naar han ønſkede at treffe Kong Erik, var det

  1. Brevet er aftrykt paa flere Steder, bedſt efter den endnu i Lübeck tilværende Original, med Kongens Segl, i Lübecks Urkundenb. No. 478.
  2. Fængſlingen omtales i flere Annaler, navnlig Rykloſters (Scriptt. R. D. S. 190) og de esromſke (ſmſts. S. 248) ſamt hos Detmar; men Stedet angives kun hos L. Stral (Scr. III. 314) ſamt af Huitfeldt (S. 289). Dog ſiges der ogſaa i de med 1363 ophørende ſjælandſke Annaler, der ere aftrykte i Asmuſens Archiv (II. S. 243), at Hertugen og hans Drottſete bleve henſatte paa Søborg Slot. Som Aarſag angives her ligefrem, at han bekrigede Kong Erik. De Annaler hos Langebek (Scr. II. S. 174), der ſlutte