Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
III

ſom den eneſte af nogen Betydning er Matthæus Pariſienſis’s bekjendte hiſtoriſke Verk, hvori han omtaler flere Begivenheder og Tilſtande i Norge, ſom han under ſit perſonlige Ophold der i Egenſkab af Sendebud fra Kong Ludvig d. hellige i Frankrige havde lært at kjende. — Men ved Siden af de fortællende Hiſtoriebøger begynde under Kong Haakons Regjeringstid, iſær mod Slutningen, Breve og andre Documenter, eller ſaakaldte hiſtoriſke Actſtykker at ſpille en langt vigtigere Rolle end hidtil. Viſtnok findes der fra Haakons og Sønnen Magnus’s Tid ikke ſaa mange indenlandſke Breve, da de fleſte i Tidens Løb ere tabte, men ogſaa Lovene og Retterbøderne maa her regnes blandt Actſtykkerne, og i fremmede Landes Archiver, fornemmelig det pavelige, i Rom, ere der mange, uden hvilke mange vigtige Punkter vilde have været aldeles ubekjendte. Næſt det pavelige Archiv maa det lübeckſke anſees af Vigtighed, paa Grund af den nærmere Forbindelſe, hvori Norge fra Kong Haakons Tid af kom med de tydſke Handelsſtæder ved Øſterſøen, og endelig er heller ikke ſaa lidet at hente fra de engelſke. En temmelig ſtor Mængde af de for Norges Hiſtorie under K. Haakon vigtige Archivſager i Rom ere aftrykte i førſte Bind af Diplomatarium Norvegicum, og desforuden findes der endeel flere, ſom nu i denne Tid ere blevne afſkrevne, og, ſom det haabes, ſnart ville blive trykte. Af de lübeckſke eller rettere de øſterſøiſke Stæders Documenter findes allerede mange vigtige og merkelige i Idet Bind af Sartorius’s „Hanſeſtædernes Hiſtorie“, udgivne af Lappenberg, ej at tale om tidligere, mere mangelfulde Samlinger, men den bedſte, og ſom det, naar den bliver færdig, maa formodes, udtømmende Samling er „Urkundenbuch der Stadt Lübeck“, ſom nu udgives, og hvoraf tvende Bind, omfattende Tiden indtil de førſte Tiaar af det 14de Aarhundrede, ere udkomne. De fleſte engelſke Documenter er aftrykte i det bekjendte Diplomverk „Rymeri Foedera“, men desverre langtfra ſaa nøiagtigt og fuldſtændigt, ſom man kunde ønſke, og var berettiget til at fordre, idetmindſte af den ſidſte Udgave, der med pragtfuldt Udſtyr, paa offentlig Bekoſtning udkom for noget over 40 Aar ſiden.

Hvor Kongeſagaerne aldeles høre op, nemlig i Kong Magnus’s Hiſtorie, er det et Held, at de øvrige nys nævnte Kilder, de annaliſtiſke og diplomatariſke, her begynde rigere at flyde. Ei alene blive de indenlandſke Brevſkaber hyppigere og hyppigere, indtil de efter Begyndelſen af det 14de Aarhundrede endog kunne ſiges at være forhaanden i Overmaal; men de vidtløftige Skriftvexlinger, der førtes med Danmark angaaende Dronning Ingeborgs Arv, og ſom ſiden afløſtes af en langvarig Krig, hvori Sverige omſider deeltog; de mange