netop hvor de selv have opnaaet sin største Fuldkommenhed. Man vil nemlig, ved at sammenligne Haakon Haakonssøns Saga med de foregaaende, letteligt overbevise sig om, at den som historiskt Kildeskrift staar langt, for ej at sige uendeligt over disse, endog Sverres Saga ej undtagen. Alene Haakon Haakonssøns Saga er streng chronologisk, og gjennemgaar Begivenhederne Aar for Aar, medens de øvrige saa at sige kun ere fragmentariske, og levne betydelige Huller og Dunkelheder, saavel i Tidsregningen, som i Begivenhedernes Fremstilling. Det eneste, man ved Haakon Haakonssøns Saga kan beklage sig over, men hvad den har tilfælles med de øvrige, og som er en Egenhed for Sagaskrivningen overhoved, – det er at den mere er en enkelt Mands Levnetsbeskrivelse, end et heelt Lands Historie, og saaledes for det meste kun dvæler ved hvad der nærmest angik Kongen, og foregik om eller nærved ham, samt at den ikke indlader sig synderligt paa at opklare Tildragelsernes Aarsager, men alene nøjer sig med at omtale dem som de viste sig for den i Regjeringsanliggender uindviede Mængde. Saaledes kan der berettes, at der det og det Aar sendtes Gesandter til dette eller hiint Land, eller at der kom Gesandter og Breve, o. s. v., men hvad Erende disse Gesandter havde, eller hvad de udrettede, det omtales enten slet ikke, eller ganske løseligt. Disse Mangler opvejes imidlertid mangefold ved den Rigdom paa Begivenheder, som meddeles, og hvis Savn man vistnok føler senere, hvor der er Forraad nok, ja Overflod til Hjelpemidler til at erfare Begivenhedernes Aarsager og Virkninger, men hvor Begivenhederne selv ofte er indhyllede i Mørke. Saaledes er da ogsaa Haakon Haakonssøns Saga vor Hovedkilde for denne Konges Historie. Dens Forfatter, Sturla Thordssøn, skrev ogsaa Sønnen Magnus’s Historie, men af disse have vi desverre kun faa Brudstykker tilbage, deels i løse Blade, deels optagne i et Papirshaandskrift af de islandske Annaler; af disse maa man slutte, at Sagaen har været affattet efter samme Methode, som Kong Haakons, kun endnu udførligere, og det maa derfor ansees for dobbelt Skade, at den forstørstedelen er tabt. Formodentlig maa der aldrig have været mange Afskrifter af den; dette bestyrkes deraf at den ei findes optagen i Flatøbogen. Ved Siden af de her nævnte Sagaer afgiver Sturlunga-Saga Hovedkilden for Islands Historie, og kaster tillige meget Lys paa Norges, ligesom ogsaa de islandske Annaler allerede for Haakons Tid begyndte at yde gode Oplysninger, skjønt de dog først senere, hvor Sagaerne slippe, saa til egentlige Verd. Af udenlandske Annaler eller historiske Skrifter findes ikke mange, der umiddelbart kaster kys paa Kong Haakons Historie. Saa godt
