Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
II

netop hvor de ſelv have opnaaet ſin ſtørſte Fuldkommenhed. Man vil nemlig, ved at ſammenligne Haakon Haakonsſøns Saga med de foregaaende, letteligt overbeviſe ſig om, at den ſom hiſtoriſkt Kildeſkrift ſtaar langt, for ej at ſige uendeligt over disſe, endog Sverres Saga ej undtagen. Alene Haakon Haakonsſøns Saga er ſtreng chronologiſk, og gjennemgaar Begivenhederne Aar for Aar, medens de øvrige ſaa at ſige kun ere fragmentariſke, og levne betydelige Huller og Dunkelheder, ſaavel i Tidsregningen, ſom i Begivenhedernes Fremſtilling. Det eneſte, man ved Haakon Haakonsſøns Saga kan beklage ſig over, men hvad den har tilfælles med de øvrige, og ſom er en Egenhed for Sagaſkrivningen overhoved, — det er at den mere er en enkelt Mands Levnetsbeſkrivelſe, end et heelt Lands Hiſtorie, og ſaaledes for det meſte kun dvæler ved hvad der nærmeſt angik Kongen, og foregik om eller nærved ham, ſamt at den ikke indlader ſig ſynderligt paa at opklare Tildragelſernes Aarſager, men alene nøjer ſig med at omtale dem ſom de viſte ſig for den i Regjeringsanliggender uindviede Mængde. Saaledes kan der berettes, at der det og det Aar ſendtes Geſandter til dette eller hiint Land, eller at der kom Geſandter og Breve, o. ſ. v., men hvad Erende disſe Geſandter havde, eller hvad de udrettede, det omtales enten ſlet ikke, eller ganſke løſeligt. Disſe Mangler opvejes imidlertid mangefold ved den Rigdom paa Begivenheder, ſom meddeles, og hvis Savn man viſtnok føler ſenere, hvor der er Forraad nok, ja Overflod til Hjelpemidler til at erfare Begivenhedernes Aarſager og Virkninger, men hvor Begivenhederne ſelv ofte er indhyllede i Mørke. Saaledes er da ogſaa Haakon Haakonsſøns Saga vor Hovedkilde for denne Konges Hiſtorie. Dens Forfatter, Sturla Thordsſøn, ſkrev ogſaa Sønnen Magnus’s Hiſtorie, men af disſe have vi desverre kun faa Brudſtykker tilbage, deels i løſe Blade, deels optagne i et Papirshaandſkrift af de islandſke Annaler; af disſe maa man ſlutte, at Sagaen har været affattet efter ſamme Methode, ſom Kong Haakons, kun endnu udførligere, og det maa derfor anſees for dobbelt Skade, at den forſtørſtedelen er tabt. Formodentlig maa der aldrig have været mange Afſkrifter af den; dette beſtyrkes deraf at den ei findes optagen i Flatøbogen. Ved Siden af de her nævnte Sagaer afgiver Sturlunga-Saga Hovedkilden for Islands Hiſtorie, og kaſter tillige meget Lys paa Norges, ligeſom ogſaa de islandſke Annaler allerede for Haakons Tid begyndte at yde gode Oplyſninger, ſkjønt de dog førſt ſenere, hvor Sagaerne ſlippe, ſaa til egentlige Verd. Af udenlandſke Annaler eller hiſtoriſke Skrifter findes ikke mange, der umiddelbart kaſter kys paa Kong Haakons Hiſtorie. Saa godt