vendte tilbage til Norge med Bytte, er vist nok, thi dette siges udtrykkeligt i danske Annaler[1]. De tydske Stæder udrustede, eller, som det heder, lejede nu en ny Flaade, med hvilken de lagde sig udenfor Helsingør. De danske Annaler sige, at de bleve liggende her i 8 Uger, uden at udrette noget, der fortjente Roos eller Erindring, og derpaa vendte tilbage, uden at have indlagt sig nogen Ære[2]. Dette kan maaskee for saa vidt være rigtigt, som de ikke udførte nogen glimrende Krigerdaad, men de tilføjede dog Norge stor Skade ved at afskjære Tilførselen, og det er derfor vistnok ganske rigtigt, hvad den gamle lübeckske Annalist siger, „at Stæderne fornemmelig lagde Kogger i Øresund og paa andre Steder, og hindrede al Tilførsel af Korn, Øl, Brød og andet Gods til Norge, hvoraf der opstod saa stor Hungersnød, at man maatte gaa til Forlig“[3]. Det var just i Aarets første Halvdeel, da Forraadene fra det forrige Aars Indhøstning og vistnok sparsomme Tilførsel vare udtømte, og den meste Forsyning udenlands fra tiltrængtes: den Blokade, Stæderne tilvejebragte, maatte saaledes, om den end slet ikke var fuldstændig, dog frembringe en næsten uudholdelig Mangel, og et ivrigt Ønske om at faa Freden gjenoprettet maatte være almindeligt i det hele Land. Maaskee har ogsaa den svenske Konge, for hvem denne Fejde i den umiddelbare Nærhed af hans Rige maatte være yderst ubelejlig, og som ej alene i Egenskab af Gotlands Herre var Patron for Tydskerne i Visby, men som nu desuden havde indgaaet nærmere Forbindelse med den danske Konge ved et aftalt Giftermaal mellem hans Søn og dennes Datter[4], opfordret Norges Konge til at slutte Fred. Saa meget er vist, at man fra norsk Side henvendte sig til ham, først og fremst, som det lader, om Forbund, og om dette ikke kunde opnaaes, om hans Mægling. Endog den danske Konge søgte man nu at forsone ved Erstatningstilbud, for at han ej skulde understøtte Tydskerne. Allerede i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni, enten samtidigt med eller strax efter at Forbudet mod Handel med Danmark indtraadte, bleve Biskop Narve i Bergen og Hr. Bjarne Erlingssøn sendte som Gesandter, baade til Sveriges og til Danmarks Konge. Instructionen for disse
- ↑ Navnlig de esromske l. c.
- ↑ De esromske Annaler.
- ↑ Detmars Krønike, l. c.
- ↑ Kong Magnus’s Søn Byrge, der nys havde faaet Kongenavn, ment endnu et Barn, var i 1284 bleven trolovet med den danske Konges Datter Margrete; idetmindste udstedte Pave Martin d. 23 Decbr. i dette Aar en Dispensation for dem med Hensvn til Slægtskab. Raynaldus, Ann. Eccl. XIV. 360. Dipl. Svec. I. No. 797.
