Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/126

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
104
Erik Magnusſøn.

vendte tilbage til Norge med Bytte, er viſt nok, thi dette ſiges udtrykkeligt i danſke Annaler[1]. De tydſke Stæder udruſtede, eller, ſom det heder, lejede nu en ny Flaade, med hvilken de lagde ſig udenfor Helſingør. De danſke Annaler ſige, at de bleve liggende her i 8 Uger, uden at udrette noget, der fortjente Roos eller Erindring, og derpaa vendte tilbage, uden at have indlagt ſig nogen Ære[2]. Dette kan maaſkee for ſaa vidt være rigtigt, ſom de ikke udførte nogen glimrende Krigerdaad, men de tilføjede dog Norge ſtor Skade ved at afſkjære Tilførſelen, og det er derfor viſtnok ganſke rigtigt, hvad den gamle lübeckſke Annaliſt ſiger, „at Stæderne fornemmelig lagde Kogger i Øreſund og paa andre Steder, og hindrede al Tilførſel af Korn, Øl, Brød og andet Gods til Norge, hvoraf der opſtod ſaa ſtor Hungersnød, at man maatte gaa til Forlig“[3]. Det var juſt i Aarets førſte Halvdeel, da Forraadene fra det forrige Aars Indhøſtning og viſtnok ſparſomme Tilførſel vare udtømte, og den meſte Forſyning udenlands fra tiltrængtes: den Blokade, Stæderne tilvejebragte, maatte ſaaledes, om den end ſlet ikke var fuldſtændig, dog frembringe en næſten uudholdelig Mangel, og et ivrigt Ønſke om at faa Freden gjenoprettet maatte være almindeligt i det hele Land. Maaſkee har ogſaa den ſvenſke Konge, for hvem denne Fejde i den umiddelbare Nærhed af hans Rige maatte være yderſt ubelejlig, og ſom ej alene i Egenſkab af Gotlands Herre var Patron for Tydſkerne i Visby, men ſom nu desuden havde indgaaet nærmere Forbindelſe med den danſke Konge ved et aftalt Giftermaal mellem hans Søn og dennes Datter[4], opfordret Norges Konge til at ſlutte Fred. Saa meget er viſt, at man fra norſk Side henvendte ſig til ham, førſt og fremſt, ſom det lader, om Forbund, og om dette ikke kunde opnaaes, om hans Mægling. Endog den danſke Konge ſøgte man nu at forſone ved Erſtatningstilbud, for at han ej ſkulde underſtøtte Tydſkerne. Allerede i Slutningen af Mai eller Begyndelſen af Juni, enten ſamtidigt med eller ſtrax efter at Forbudet mod Handel med Danmark indtraadte, bleve Biſkop Narve i Bergen og Hr. Bjarne Erlingsſøn ſendte ſom Geſandter, baade til Sveriges og til Danmarks Konge. Inſtructionen for disſe

  1. Navnlig de esromſke l. c.
  2. De esromſke Annaler.
  3. Detmars Krønike, l. c.
  4. Kong Magnus’s Søn Byrge, der nys havde faaet Kongenavn, ment endnu et Barn, var i 1284 bleven trolovet med den danſke Konges Datter Margrete; idetmindſte udſtedte Pave Martin d. 23 Decbr. i dette Aar en Dispenſation for dem med Henſvn til Slægtſkab. Raynaldus, Ann. Eccl. XIV. 360. Dipl. Svec. I. No. 797.